Dansk forskning i teknologier til elbiler

Aalborg Universitets Institut for Energiteknik skal i nyt projekt forske i teknologier, der kan gøre elbiler mere effektive.

Hvis el-biler skal afløse nutidens benzinslugere, skal de være nemme at lade op, have gode motorer, effektive batterier og en samlet optimal udnyttelse af energien herunder et godt samspil med elnettet. Med et samlet budget på 14 millioner kroner skal nyt forskningsprojekt på AAU"s Institut for Energiteknik bidrage til, at el-bilen bliver et attraktivt alternativ.

Danske virksomheder har tradition for at være underleverandører til bilindustrien. Projektet ”Fremtidens højeffektive elbil integreret i elsystemet” fokuserer på de danske kernekompetencer inden for viden- og forskning. Ny viden og forskning skal bidrage til at få el-biler ud på de danske veje ved blandt andet at udvikle nye motorer, gear, styring og effektiv udnyttelse af batterierne.

- Vi håber, at vi ved at udvikle komponenter og teknologier til fremtidens el-bil kan være med til at fastholde Danmarks erhvervsmæssige potentiale på området og sikre, at Danmark i fremtiden bliver en vigtig underleverandør til en bilindustri i forandring, fortæller institutleder John K. Pedersen fra på Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.

De 14 millioner til projektet kommer blandt andet fra EU’s strukturfonde, Erhvervs- og Byggestyrelsen og fra de partnere, der bidrager med viden, timer og penge. Partnere i projektet er Institut for Energiteknik/Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for Vedvarende Energi, Danfoss Silicon Power, Dong, Lithium Balance, Serenergy, KK electronics, H2 Logic, Nyfors, Nordjysk Elhandel, Frederikshavn Kommune, Sintex, FJ Sintermetal, Renault.

Projektet vil udvikle centrale komponenter og teknologier til fremtidens elbil. Det kunne for eksempel være løsninger inden for en række kerneteknologier som motorer, gear, effektstyring, batteriopladere samt metoder til optimal samspil med elnettet.

27/5 2009
  • AI splitter PCB-industrien i to

    AI splitter PCB-industrien i to

    branche-og-teknologi ›Ny rapport fra Yole Group analyserer PCB-industrien, der er opdelt i to hele forskellige segmenter: Et 'commodity' segment, der omsætningsmæssigt står næsten stille, samt et AI-drevet segment i kraftig vækst (in english).
  • Wireless Logic Nordic får ny direktør

    Wireless Logic Nordic får ny direktør

    branche-og-teknologi ›Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst.
  • Infineon etablerer højvolumen 300mm-baseret GaN-produktion i Europa

    Infineon etablerer højvolumen 300mm-baseret GaN-produktion i Europa

    branche-og-teknologi ›Infineon etablerer Europas – og verdens – første produktionsanlæg til fremstilling af galliumnitrid (GaN) powerhalvledere i stor skala med afsæt i 300-millimeter (diameter) wafere (in english).
  • DigiKey udvider porteføljen af DigiKey Standard produkter

    DigiKey udvider porteføljen af DigiKey Standard produkter

    branche-og-teknologi ›Blandt de nye produkter i DigiKey's såkaldte DigiKey Standard produktportefølje kan fremhæves ESD-beskyttelsesudstyr samt præcisionsværktøjer med mere (in english).
  • Samarbejde om AI-understøttet workflow til PCB inspektion

    Samarbejde om AI-understøttet workflow til PCB inspektion

    t-og-m ›Siemens og NVIDIA vil forøge produktiviteten og forbedre kvaliteten ved at flytte forberedelsen af ​​automatiseret optisk PCB-inspektion over i den virtuelle verden (in english).
  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed, hvilket gør dem interessante for cyberkriminelle.
  • Audi lancerer som verdens første buede digitale OLED-baglygter

    Audi lancerer som verdens første buede digitale OLED-baglygter

    branche-og-teknologi ›Den nye Audi Q9 er som første i verden forsynet med tredimensionelt buede digitale OLED-baglygter, som åbner for nye muligheder inden for sikkerhed og kommunikation.
  • Dansk startup vil give fremtidens robotter en digital hjerne

    Dansk startup vil give fremtidens robotter en digital hjerne

    automation ›Startup-virksomheden Synteza har knækket koden til at skabe computerskabte træningsdata på rekordtid. Det skal gøre det markant hurtigere og billigere for robotter og selvkørende enheder at forstå den virkelige verden.