Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Dansk projekt om robotdrevet reparation af støbeformspaneler

Dansk projekt om robotdrevet reparation af støbeformspaneler

Med avanceret vision-teknologi og kunstig intelligens vil Odico A/S i samarbejde med den tyske virksomhed Sentin Gmbh udvikle verdens første robotsystem til automatisk reparation af formpaneler til betonstøbning.

Den danske og internationale betonbranche bruger i dag store summer på rengøring og reparation af støbeformspaneler til stedstøbning af beton. Bevæbnet med avanceret vision-teknologi og kunstig intelligens vil Odico A/S i samarbejde med den tyske start-up virksomhed Sentin Gmbh udvikle verdens første robotsystem til automatisk reparation af formpaneler til betonstøbning.

Odico A/S er én ud af fem danske SMV-virksomheder, som er blevet udvalgt til at deltage i det såkaldte Tech Match program og modtager i den forbindelse et tilskud på op til 750.000 kr. 


Tech Match-programmet sigter på at matche en dansk SMV-virksomhed med en europæisk tech start-up. I fællesskab udfører de et teknologiprojekt sammen, hvor formålet er at effektivisere den danske byggesektor gennem anvendelse af nye teknologier.

Evalo er navnet på projektet mellem Odico A/S og den Sentin GmbH, hvis ekspertise ligger inden for den visuelle og billedbaserede inspektion af materialer og produkter, i hvilket de tilbyder innovative løsninger med deres unikke software.

Evalo udvikler en innovativ robotløsning til vask og reparation af støbeformsmoduler, der bruges i betonkonstruktion. Målet er at automatisere en af de mest omkostningstunge processer i den internationale betonformindustri, der i dag udelukkende bliver udført manuelt. Evalos idégrundlag er at automatisere og optimere vaskeprocessen og dermed minimere energiforbruget.

Odico vil med projektet udvikle et funktionelt prototypesystem, som ved hjælp af AI-baseret teknologi identificerer snavs og skader på paneler. Data benyttes dermed til at drive en adaptiv robotproces for vask og reparation af formene.

Det innovative kan ses i koblingen mellem Odicos banebrydende softwareplatform for adaptiv robotkontrol, Sculptor, og Sentins avancerede neurale netværk for visuel analyse. Herved etableres en AI-drevet proces, som reducerer omkostningerne væsentligt og ligeledes forlænger levetiden på forskalling.

Asbjørn Søndergaard, CTO Odico A/S forklarer:
 
- Vi er fornøjede over at have modtaget Realdanias støtte i projektet med at udvikle verdens første robotdrevne reparationsløsning til støbeformsmoduler til betonindustrien. Projektet vil udvikle vores teknologiplatform med integrationen af State-of-the-art vision-teknologi og kunstig intelligens.
 
Projektet, som er af 6-måneders varighed, løber fra januar 2021 til juni 2021. Bag Tech Match står Realdania og virksomheden FundingBox, der administrerer EU-midler til tech-startups. Samarbejdsprojekterne faciliteres af BLOXHUB.
14/1 2021
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma