Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Elektrofond uddeler pris til medtech-udvikler

Elektrofond uddeler pris til medtech-udvikler

Civilingeniør Ulrik Krogh Andersen er dette års modtager af Elektroprisen, som fredag den 11. juni blev uddelt af Elektrofondet i Ingeniørforeningen, IDA.

Elektroprisen er netop blevet uddelt, og året vinder er Ulrik Krogh Andersen, der er CEO i medicovirksomheden MEQU A/S, som han grundlagde i 2011. Virksomheden har udviklet og producerer en transportabel blodvarmer, som kan varme blod og væske op til kropstemperatur til behandling af traumepatienter. Udstyret anvendes i forbindelse med ulykker, hvor alvorligt tilskadekomne har behov for infusion med væske eller blod.

- ”Ulrik Krogh Andersen tildeles Elektroprisen 2021 for sin enestående kombination af forståelse af en livsvigtig applikation, den nødvendige intelligente power-elektronik-viden, samt det entreprenørskab som gennem de sidste 10 år har ført til dannelsen af virksomheden MEQU A/S, som formanden for Elektrofondet, Ole Mørk Lauridsen, udtrykte det i sin motivering.

I motiveringen fremhæves desuden et særligt domænekendskab til medicinske forhold og det miljø, produktet skal anvendes i. Udover uddannelsen til civilingeniør på DTU har 38-årige Ulrik Krogh Andersen studeret ved Technische Universität Berlin samt haft praktikophold på Rigshospitalet, ligesom han har uddannet sig til paramediciner i Forsvaret.

Udover den faglige anerkendelse som Elektroprisen er udtryk for, ledsages prisen af et beløb på 30.000 kr.

Priser til lovende kandidater

I forbindelse med Elektroprisen uddelte Elektrofondet desuden tre kandidatpriser på hver 10.000 kr., som gives til lovende, nyuddannede ingeniører.

Nikolaj Stig Stoltenborg modtager kandidatprisen for sit masterprojekt ved Aalborg Universitet: 'Investigation of applying grid-forming converter control on wind turbines and its influence on power systems'. Projektet betegnes som velstruktureret og velskrevet og med et omfattende teknisk og videnskabeligt indhold, udtrykkes det i motiveringen.

Erik Hofman-Bang anerkendes med kandidatprisen for sit afgangsprojekt om radarteknologi, som er gennemført ved DTU Elektro og DTU Space, dette i samarbejde med firmaet Weibel A/S. I projektet 'PCB implementation of intermediate frequency in radar receiver' har Erik Hofman-Bang tydeligt demonstreret sine kernekompetencer og professionelle måde at arbejde på i praktikken, lyder det i motiveringen.

Kasper Lærkesen modtager kandidatprisen for sit diplom afgangsprojekt: 'Hardwareplatform til switched-mode strømforsyningsmonitorering og redundansrelæ', som er gennemført ved DTU Diplom Elektroteknologi i samarbejde med firmaet Thiim A/S. I projektet har Kasper Lærkesen udvist et stort overskud og træfsikkerhed i sit arbejde, der nu findes som et færdigt produkt, som det anerkendende udtrykkes i motiveringen.

Elektroprisen og kandidatpriserne blev motiveret og overrakt af formanden for Elektrofondet, Ole Mørk Lauridsen.

Elektroprisen er en årlig hæderspris, som Elektrofondet uddeler til en person med en lovende indsats inden for det elektrotekniske/elektroniske fagområde, vist ved fremragende teknisk-videnskabeligt arbejde på højt fagligt niveau gennem nogle år og tilknyttet dansk forskning eller industri.

E-kandidatpriserne uddeles til unge lovende ingeniørkandidater inden for det elektrotekniske/elektroniske fagområde med afgangseksamen fra én af de danske ingeniøruddannelsesinstitutioner. Kandidaterne forventes at have leveret et særligt fremragende afgangsprojekt med et betydeligt teknisk/videnskabeligt indhold samt perspektiver for praktisk udnyttelse.

Elektroprisen og kandidatpriserne kan ikke søges, men uddeles kun efter indstilling.

 

14/6 2021
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • Siemens EDA

    Siemens EDA

    WP: Raising the pillars of digital transformation
  • Microchip

    Microchip

    AWS-connected embedded systems
  • Siemens EDA

    Siemens EDA

    WP: How Siemens EDA helps you engineer a smarter future
  • Power Technic ApS

    Power Technic ApS

    Medico Strømforsyninger / Åbne typer samt til printmontage
  • Sensor ECS

    Sensor ECS

    IT hardware til brug i industriens krævende miljøer

Webinarer, events og messer

Mest læste


Læs magasinet

Læs magasinet

Nyeste Nyheder