Elektronikfagtekniker fra Aarhus vinder bronze på hjemmebane i Herning

Elektronikfagtekniker fra Aarhus vinder bronze på hjemmebane i Herning

David Spicker Bruhn fra Terma Group har i kategorien 'Electronics Prototyping' vundet bronzemedalje ved EuroSkills 2025, der blev afholdt i Herning.

21-årige David Spicker Bruhn er blandt Europas allerbedste elektronikfagtekniker. Han blev således tildelt en bronzemedalje ved EuroSkills på hjemmebane i Herning. Medaljen fik han hængt om halsen ved en storslået afslutningsceremoni i BOXEN i Herning lørdag aften, hvor tilskuere fra hele Europa fyldte salen med et væld af europæiske flag.

David Spicker Bruhn stillede op i kategorien 'Electronics Prototyping'og beviste altså her, at han er en af de bedste inden for dette område i Europa.

- Jeg nåede slet ikke at opdage, at jeg havde vundet. Pludselig stod jeg på podiet, og det var fuldstændig fantastisk. I går lavede jeg en grum fejl, og jeg troede, at jeg havde tabt det hele. Men der tog jeg fejl. Jeg kan være tilfreds med, at hele konkurrencen samlet set gik godt. Og det bekræfter en bronzemedalje tydeligt, forklarer David Spicker Bruhn.

Danmark hører til i den internationale elite

Den flotte placering vækker begejstring hos Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI), som er ansvarlig for metalindustriens fagatleters deltagelse i EuroSkills.

- I Dansk Metal er vi utrolig glade og stolte over, at det lykkedes David Spicker Bruhn at vinde en bronzemedalje ved EuroSkills i Herning. 17 ud af 43 deltagere på Skillslandsholdet er fra metalindustrien, og det er med til at vise bredden i vores fag. At vi tager medaljer med hjem fra Herning er endnu et bevis på, at man hører til i den internationale elite, når man tager en erhvervsuddannelse i Danmark, siger Peter Faber, formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) og forbundssekretær i Dansk Metal.

Næstformand for MI og vicedirektør i DI, Signe Tychsen Philip deler stoltheden og glæden over præstationerne hos metalindustriens fagatleter.

- Det er noget helt særligt at tage medaljer på hjemmebane til det største uddannelsespolitiske event på dansk grund nogensinde og blandt 31 andre nationer. Derfor er jeg pivstolt over det flotte resultat, vores deltagere har leveret her i Herning. Vi har en unik uddannelsesmodel i Danmark, hvor virksomheder og erhvervsskoler deler uddannelsesansvaret, og netop det har vi også set frem til ved EM, hvor alle er rykket helt sammen om den enkelte fagatlet for sikre de bedste rammer for gode resultater, siger Signe Tychsen Philip.

Flotte resultater fra industriens deltagere

Konkurrencerne blev skudt i gang onsdag den 10. september og forløb over tre dage med deltagelse af 597 unge fagatleter fra 32 lande fordelt på 38 fag. Metalindustrien har aldrig stillet med så mange deltagere før og i alt har Metalindustrien 17 deltagere med fordelt på 13 konkurrencefag. 

15/9 2025
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).