Elektronikmesse med klare fokusområder

Elektronikmesse med klare fokusområder

Elektronikmessen 2026 afholdes i Odense Congress Center den 19.-21. maj 2026. Der bliver to specialområder med fokus på henholdsvis design/udvikling samt test- og måleudstyr.

Siden starten tilbage i 2002 har Elektronikmessen i Odense Congress Center været afholdt i det tidlige efterår med terminer hver andet år. I år bryder den succesfulde messe med den tradition, idet Elektronikmessen 2026 afvikles den 19.-21. maj.

Oprindeligt var årets udstilling planlagt til at blive afviklet i andet halvår – ligesom de tidligere arrangementer – men forskellige planlægningsmæssige faktorer har gjort det oplagt, at flytte Elektronikmessen 2026 nogle måneder frem.

- Vi har gennem længere tid været i dialog med udstillerne om placeringen af terminen, og en forårstermin giver bedre afstand til andre store udstillinger i Norden og internationalt – blandt andet Electronica og Productronica i München, forklarer Kaya Nielsen, der er projektleder for Elektronikmessen 2026.

- For nogle har det været overraskende at flytningen allerede sker i år, og vi er opmærksomme på, at ændringen har krævet tilpasning fra nogle af vores udstillere. Men vi har lagt en tidsplan, der giver gode rammer for forberedelserne frem mod messen, siger Kaya Nielsen.

Specialområder med fokus på design/udvikling samt test og måling

På årets messe vil der være to specialområder: På det ene kaldet ’Design/Udvikling i Danmark’ bliver der sat fokus på de store kompetencer, der findes i Danmark inden for design og udvikling af elektronik.

Området præsenterer de nyeste løsninger og tendenser inden for elektronikudvikling med fokus på det, der typisk kendetegner dansk design: En tæt kobling mellem æstestik, funktionalitet og teknisk præcision.

De besøgende får således mulighed for at møde danske udviklingshuse og specialister med stærke kompetencer inden for alt fra produktdesign og elektronikudvikling til software og test.

På det andet specialområde, ’Test & Måleudstyr i Danmark’, er der ligeledes fokus på et felt, hvor danske virksomheder står stærkt.

Temaområdet giver et aktuelt indblik i den rolle, som test og måling spiller i forbindelse med udvikling og produktion af moderne elektronik. De besøgende kan her få en direkte dialog med eksperter og få demonstreret, hvordan de nyeste generationer af testløsninger åbner nye muligheder i forbindelse med produktudvikling og sluttest med mere.

- På messen vil der som altid også være et bredt udvalg af komponent- og systemleverandører, ligesom besøgende kan opleve produktionsudstyr, maskiner og løsninger fra førende leverandører, siger Kaya Nielsen.

Konferenceprogram over tre dage

Der bliver også afviklet et konferenceprogram, hvor der på den første dag (tirsdag den 19. maj) vil blive fokuseret på design/udvikling, mens mere generelle aspekter - herunder (geo)politiske forhold med relevans for branchen – vil blive belyst onsdag den 20. maj. På den afsluttende dag den 21. maj vil konferencesporet fokusere på test- og måling.

- Med opdelingen af konferencedelen får de besøgende mulighed for at udnytte et mere målrettet konferenceforløb, der tager afsæt i deres faglige interesser, fremhæver Kaya Nielsen.

https://elektronikmessen.dk/

- lak


16/2 2026
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).