EU-forskning skal gøre mere gavn
Internationalt panel med repræsentant fra Aalborg Universitet har evalueret EU's store forskningsprogrammer. Og der er rum for forbedringer, lyder konklusionen bl.a.
Europæiske forskeres resultater skal gøre mere gavn i samfundet, og erhvervslivet skal inddrages i forskningen på en smartere måde, så ny viden i højere grad end hidtil bliver omsat til nye løsninger og produkter. Det anbefaler en international ekspertgruppe, som med Aalborg Universitets prodekan for forskning som eneste skandinaviske medlem har evalueret EU's milliard-støtte til store forskningsprojekter.
Prodekan Lene Lange og 14 højtstående kolleger fra resten af Europa har som medlemmer af ekspert-gruppen haft til opgave at vurdere udbyttet af det såkaldte FP6 rammeprogram, som havde et samlet budget på svimlende 17,5 milliarder euro (godt 130 milliarder kroner) fra 2002 til udgangen af 2006. Spørgsmålet om hvorvidt den massive støtte har givet tilstrækkelige resultater, bliver besvaret med et 'nej, ikke helt'.
Ekspertgruppen understreger, at støtten har styrket europæiske forskningsmiljøers konkurrencedygtighed, og at den fælles satsning har skabt videnskabelige, industrielle og sociale resultater, som umuligt kunne være nået via mere spredte initiativer i de enkelte medlemslande. Men eksperterne sætter samtidig fingeren på en række svagheder i den hidtidige indsats. Blandt den netop offentliggjorte rapports konklusioner er:
• At der er brug for øget fokus på kommercialisering af forskning, så ny viden bliver taget i anvendelse. Netop på dét punkt halter Europa efter USA, og samtidig truer skærpet konkurrence fra Kina, Indien og andre vækstøkonomier.
• At Europa bør åbne sig langt mere mod omverdenen i tværdisciplinær forskning og andre oplagte globale samarbejder, end der hidtil har været tradition for. Paradoksalt nok har forsøgene på at knytte europæiske forskere tættere sammen stik mod hensigten været med til at fjerne det globale fokus.
• At der er hårdt brug for at gentænke, hvad høj-teknologi egentlig er, når det er kriteriet for at få støtte. I nogle tilfælde betyder fokuseringen på høj-teknologi i eksisterende forstand, at ellers oplagte områder bliver forbigået, selv om det netop er dér, der kan skabes resultater og arbejdspladser. Det gælder eksempelvis på energi-området.
• At små og mellemstore virksomheders deltagelse er vigtig, men eksisterende formler for hvordan de inddrages i EU's rammeprogrammer fungerer ikke optimalt.
Ifølge prodekan Lene Lange kan konklusionerne få stor betydning for fremtidige EU satsninger, og dermed også for danske forskere og virksomheder.
- Resultaterne af Europas fælles forskningsindsats skal ud og bruges. Europa skal bidrage mere til løsning af verdens vigtige problemer, og derfor skal den fælles forskning fokuseres, så den skaber mere relevant viden. Vi argumenterer for, at Europa skal være bedre gearet til at bygge ny forretning på ny viden, så forskningsresultaterne bliver udnyttet. Det kræver mere samarbejde og en langt mere tværdisciplinær og tværinstitutionel indsats, end vi hidtil har praktiseret. Forskerne må sikre sig, at deres arbejde er værdifuldt for det omgivende samfund, og at de inkluderer relevante industri-partnere, så vejen er åben for kommercialisering. Heldigvis er det også den retning, danske universiteter bevæger sig i, så vi er på sporet, mener Lene Lange.
Klimaforandringer, fødevaremangel, bæredygtig energi og livsstilssygdomme er nogle af de emner, hun gerne vil have stillet skarpt på i fremtidig forskning. Men det betyder ikke, at al forskning skal være målrettet mod helt specifikke anvendelsesområder.
- Det er vigtigt at understrege, at også basal forskning er yderst relevant for det omgivende samfund, når bare det perspektiveres i forhold til de vigtige problemer, verden står over for, siger Lene Lange.
Støtte til holdet – ikke kun til stjernen
Ekspertgruppen forholder sig også til EU's satsning på eliten i det såkaldte European Research Council, som siden etableringen i februar 2007 har haft mulighed for at støtte særligt udvalgte talentfulde forskere.
Formålet med ordningen er at stimulere de allerbedste til at tage chancer og bryde grænser i deres arbejde. Men Lene Lange og de øvrige eksperter gør i deres evalueringsrapport opmærksom på, at forskning også kan være en holdsport:
- Vi udtrykker stor opbakning til den elitære satsning, og vi skal også fremover støtte højt kvalificerede og enestående europæiske forskere. Men der skal også være støtte til forskerteams i den absolutte elite, som arbejder sammen på tværs af discipliner. Det er dér, gennembruddene vil komme, vurderer Lene Lange.
Optræk til dialog og debat
Ekspertgruppens anbefalinger vil senere på året blive forelagt ministrene på et rådsmøde i EU. Fra dansk side har Forsknings- og Innovationsstyrelsen også taget initiativ til at drøfte rapportens konklusioner. Styrelsen har således indkaldt Lene Lange til møde om rapporten den 23. april, hvor hun er blevet bedt om at præsentere indholdet.
- Forsknings- og Innovationsstyrelsen vil gerne indgå i en dialog med prodekan Lene Lange om rapportens evalueringsresultater, forklarer Johnny K. Mogensen, kontorchef i Forskningspolitisk Center under Videnskabsministeriet.
