EU's Chips Act initiativ dumper et realitetscheck
EU vil næppe kunne opfylde sit mål om at erobre 20 procent af det globale marked for mikrochips i 2030 som formuleret i Chips Act initiativet fra 2022. Det understreger Den Europæiske Revisionsret i en ny og kritisk beretning.
EU vil næppe kunne opfylde sit mål om at sidde på 20 procent af det globale marked for mikrochips i 2030, som har været en central målsætning i det såkaldte Chips Act initiativ, som EU søsatte i 2022. Det siger Den Europæiske Revisionsret i en ny beretning. Chips Act initiativet har skabt nyt momentum i den europæiske mikrochipsektor og ført til flere investeringer. Men disse vil næppe forbedre EU's position væsentligt.
- EU bør hurtigst muligt foretage en realitetskontrol af sin strategi for mikrochipsektoren, siger Annemie Turtelboom, der er medlem af Revisionsretten, som er ansvarligt for revisionen, og hun forsætter:
- Udviklingen går stærkt på dette område, som er præget af intens geopolitisk konkurrence, og vi har slet ikke fart nok på til at opfylde vores ambitioner. Målet på 20 procent er for ambitiøst. For at nå det skal vi firedoble vores produktionskapacitet frem mod 2030, og det kan vi umuligt gøre med det nuværende tempo. Europa er nødt til at blive konkurrencedygtigt - og Europa-Kommissionen bør ændre sin langsigtede strategi, så den stemmer overens med virkeligheden.
Kommissionen bidrager kun med fem procent (4,5 milliarder euro) af de 86 milliarder euro, der forventes brugt på at gennemføre Chips Act-pakken frem til 2030. Resten af pengene skal komme fra medlemslandene og industrien. Til sammenligning havde de største globale producenter et investeringsbudget på 405 milliarder euro for den treårige periode fra 2020 til 2023, hvilket får Chips Act-pakkens finansielle slagkraft til at blegne, fremhæves det i beretningen fra Den Europæiske Revisionsret.
Revisorerne påpeger desuden, at Kommissionen ikke har mandat til på EU-plan at koordinere de nationale investeringer for at sikre, at de stemmer overens med Chips Act-pakkens målsætninger. Hertil kommer, at Chips Act-pakken mangler klarhed vedrørende mål og overvågning, og at det er svært at afgøre, om den tager tilstrækkelig hensyn til den aktuelle efterspørgsel i den europæiske industri.
Der er flere andre væsentlige faktorer, der påvirker EU's konkurrenceevne på dette område og mulighederne for en vellykket gennemførelse af Chips Act-pakken. Det gælder f.eks. afhængighed af importerede råstoffer, høje energiomkostninger, miljøhensyn, geopolitiske spændinger, eksportkontrol og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Desuden består den europæiske mikrochipindustri af nogle få store virksomheder med fokus på projekter af høj værdi, og finansieringen koncentreres derfor. Det betyder, at det kan påvirke sektoren betydeligt, hvis blot et enkelt projekt aflyses, forsinkes eller slår fejl.
Samlet set betragter revisorerne det som meget usandsynligt, at EU's Chips Act pakke kan sikre det en væsentligt større andel af markedet for mikrochips eller opfylde dets mål om at levere 20 procent af det globale output. Produktionskapaciteten forventes ganske vist at vokse betragteligt, men Kommissionens egen prognose fra juli 2024 viser, at EU's samlede andel af den globale værdikæde trods dette kun vil stige svagt fra 9,8 procent i 2022 til 11,7 procent i 2030.
