Forsvarsudspil sikrer forskning i nye teknologier
Regeringens forsvarsudspil lægger op til at styrke den teknologiske forskning, mener Ingeniørforeningen, IDA.
En styrket Ukraniefond, flere værnepligtige, øget cybersikkerhed, investeringer i og renovering af kaserner og på sigt indkøb af nyt materiel og nye våbensystemer, er omdrejningspunkterne i regeringens forsvarsudspil.
Regeringen lægger dog også op til at styrke forskning og udvikling i nye forsvars- og sikkerhedsteknologier, og det er ifølge fungerende formand i Ingeniørforeningen, IDA Aske Nydam Guldberg et fornuftigt tiltag.
- Vi har forskningsmæssig knowhow i verdensklasse, og danske virksomheder udvikler og producerer avanceret forsvars- og sikkerhedsteknologi til det internationale marked. Meget af universiteternes civile tekniske forskning på områder som kvanteteknologi, rumforskning, avanceret software, kunstig intelligens og cybersikkerhed kan finde anvendelse på forsvars- og sikkerhedsområdet, og der er et uudnyttet potentiale, siger Aske Nydam Guldberg.
Danmark er desuden lige indtrådt i Det Europæiske Forsvarsagentur og det Permanente Strukturerede Samarbejde, PESCO, hvor de deltagende lande – og altså hermed nu også Danmark – skal tilstræbe, at to procent af forsvarsbevillingerne bruges til forskning og udvikling.
- Derfor er det vigtigt, at det kommende forsvarsforlig sørger for at øremærke to procent af de samlede forsvarsudgifter til forskning. Og så skal der være tale om nye forskningsmidler, som ikke blandes sammen med Danmarks eksisterende forskningsbudget. Det vil give et tiltrængt løft til den hjemlige tekniske forskning. Teknologiområder med et dual-use perspektiv, der både kan bruges civilt og militært, bør naturligvis prioriteres særligt i denne sammenhæng, siger Aske Nydam Guldberg.
I dag bruger Danmark under 0,5 procent af forsvarsmidlerne til forskning og udvikling, imens andre lande i EU bruger i omegnen af 1,7 procent af deres forsvarsbudget på forskning.
