Fremtidens løsninger var i højsædet på EOT-messenHumøret var højt på EOT-messen, hvor personlige møder og innovative løsninger gik hånd i hånd. Foto: MCH/Tony Brøchner.

Fremtidens løsninger var i højsædet på EOT-messen

EOT - Electronics of Tomorrow bød på tre horisontudvidende dage med fokus på morgendagens elektronik understøttet af et meget spændende konferenceprogram. Knap 1500 besøgte messen over de tre dage.

Messehallen summede af liv og elektronik, da EOT - Electronics of Tomorrow den 9- 11. maj samlede elektronikbranchen i MCH Messecenter Herning til tre dage spækket med innovative løsninger, personlige møder, prisoverrækkelser og lærerige indlæg. Og spørger man udstillerne, har der været gode og alsidige dialoger i løbet af de tre dage.

- Vi har virkelig haft travlt, og kvaliteten af de besøgende har været i top. Udbyttet har været supergodt, idet vi har talt med repræsentanter fra mange virksomheder, som vi nu har etableret dialoger med. Og der er altså både tale om startups og store, danske industrivirksomheder, ligesom vi har talt med repræsentanter fra den offentlige sektor, fortæller direktør i Indesmatech Søren Manicus og fortsætter:

- EOT favner fremtiden virkelig godt både udstillings- og konferencemæssigt og er med til at motivere virksomheder til det næste skridt. Og det er jo enormt vigtigt i et land som vores, hvor innovation er helt central, og hvor vi er nødt til altid at være i front af udviklingen. I den forbindelse er messen helt unik og skaber en særlig ramme for innovativ dialog.

Potentiale for udenlandske investorer

Det er et billede, man kan genkende hos startup-virksomheden Earfab, der netop også betragter messen som et oplagt sted at netværke og skabe nye samarbejder.

- Mange af udstillerne på EOT tager tingene til next level og byder ind med løsninger, som man ikke bare lige kan søge sig frem til online. Vi har eksempelvis fundet en producent af små batterier, der kan oplades trådløst, ligesom vi er kommet i dialog med flere mikrochips-virksomheder, der muligvis kan hjælpe os, lyder det fra direktør i Earfab Jesper Winther Andersen, der også har oplevet stor interesse for sit produkt:

- Vi er kommet i dialog med flere af de store industrivirksomheder, som har vist stor interesse for vores høreværnsløsninger, og derudover ser vi et potentiale for internationale investorer, hvilket er enormt bekræftende og motiverende. Messen har sikret os virkelig meget opmærksomhed, og vi har haft flere salg på messen, ligesom beslutningstagere fra flere af de store virksomheder nu overvejer vores løsning.

Vigtigheden af det faglige, fysiske, personlige møde

At EOT på den måde både har skabt nye faglige relationer og styrket eksisterende, glæder administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen.

- EOT er en unik messe, og det er en fornøjelse at se, hvordan messen igen har samlet elektronikbranchen og via personlige møder, aftalte såvel som impulsivt opståede, har sikret og styrket dialoger og samarbejder - som nævnt i forbindelse med åbningen er det jo, når vi mødes fagligt, fysisk og personligt, at vi bliver klogere på nutiden og fremtiden, fastslår Georg Sørensen og fortsætter:

- Samtidig glæder det mig, at messens omfattende konferenceprogram blev taget så godt imod, og at de besøgende i vid udstrækning har overværet indlæg og deltaget i workshops. For der var megen viden om fremtidens løsninger at hente på årets EOT-messe.

Rekordstort konferenceprogram og prisvindere

Faktisk var netop konferenceprogrammet på årets udgave af EOT rekordstort med flere end 55 konferencer og workshops inden for 10 spor, og ikke mindst sporet Tomorrow's Technologies stod for en række velbesøgte indlæg om morgendagens nytænkende, elektroniske løsninger. Derudover bød messen på et nyt eventområde dedikeret til lyd, The Wave, skabt i samarbejde med Sound Hub Denmark og Danish Sound Cluster.

Ligeledes på messen skulle to prisvindere kåres - tirsdag gjaldt det Pitching Contest for Startups, der blev vundet af virksomheden Simplewire fra København, mens onsdagen bød på Årets IoT-pris, der gik til Aalborg-virksomheden Xtellio/Xtel Wireless.

EOT - Electronics of Tomorrow havde 104 udstillere og blev besøgt af 1.468 fagfolk, mens små 500 personaler befandt sig på standene. Næste udgave af messen finder sted 29. april-1. maj 2025.

Se stemningsvideo fra messen her:

https://www.youtube.com/watch?v=HIr3us-fd7Y

15/5 2023
  • AI splitter PCB-industrien i to

    AI splitter PCB-industrien i to

    branche-og-teknologi ›Ny rapport fra Yole Group analyserer PCB-industrien, der er opdelt i to hele forskellige segmenter: Et 'commodity' segment, der omsætningsmæssigt står næsten stille, samt et AI-drevet segment i kraftig vækst (in english).
  • Wireless Logic Nordic får ny direktør

    Wireless Logic Nordic får ny direktør

    branche-og-teknologi ›Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst.
  • Infineon etablerer højvolumen 300mm-baseret GaN-produktion i Europa

    Infineon etablerer højvolumen 300mm-baseret GaN-produktion i Europa

    branche-og-teknologi ›Infineon etablerer Europas – og verdens – første produktionsanlæg til fremstilling af galliumnitrid (GaN) powerhalvledere i stor skala med afsæt i 300-millimeter (diameter) wafere (in english).
  • DigiKey udvider porteføljen af DigiKey Standard produkter

    DigiKey udvider porteføljen af DigiKey Standard produkter

    branche-og-teknologi ›Blandt de nye produkter i DigiKey's såkaldte DigiKey Standard produktportefølje kan fremhæves ESD-beskyttelsesudstyr samt præcisionsværktøjer med mere (in english).
  • Samarbejde om AI-understøttet workflow til PCB inspektion

    Samarbejde om AI-understøttet workflow til PCB inspektion

    t-og-m ›Siemens og NVIDIA vil forøge produktiviteten og forbedre kvaliteten ved at flytte forberedelsen af ​​automatiseret optisk PCB-inspektion over i den virtuelle verden (in english).
  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed, hvilket gør dem interessante for cyberkriminelle.
  • Audi lancerer som verdens første buede digitale OLED-baglygter

    Audi lancerer som verdens første buede digitale OLED-baglygter

    branche-og-teknologi ›Den nye Audi Q9 er som første i verden forsynet med tredimensionelt buede digitale OLED-baglygter, som åbner for nye muligheder inden for sikkerhed og kommunikation.
  • Dansk startup vil give fremtidens robotter en digital hjerne

    Dansk startup vil give fremtidens robotter en digital hjerne

    automation ›Startup-virksomheden Synteza har knækket koden til at skabe computerskabte træningsdata på rekordtid. Det skal gøre det markant hurtigere og billigere for robotter og selvkørende enheder at forstå den virkelige verden.