GPS-sendere afslører elektronikaffald i Afrika

Det er ikke en selvfølge, at den udtjente mobiltelefon, tv apparatet eller computeren ender sine dage på forsvarlig og lovlig vis. Heller ikke selvom udstyret indleveres på en kommunal affaldsplads.

Kemi-medarbejder Erik Albertsen fra Greenpeace Nordics kontor i København var med i Nigeria og arbejdede desuden hele sidste år med at spore elektronikaffald fra danske affaldspladser via GPS. Et arbejde, der bl.a. førte til politianmeldelse af de to danske virksomheder Marius Petersen og Børge Kristiansen.

- Det syn, der mødte os i Nigeria var både overvældende og pinligt. Vi befandt os på elektronikmarkeder på størrelse med Bilka gange 10, fyldt med brugt elektronik fra vesten. Det mindste vi i vesten kan gøre er naturligvis at sørge for, at de apparater, der sendes af sted, virker. Men i sidste ende ligger løsningen hos producenterne, for det er dem, der er i stand til at designe de farlige og særdeles problematiske kemikalier ud af produkterne, så de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af eksporten i hvert fald mindskes, siger Erik Albertsen.

Sagen fra England er desværre ikke unik. Alene i EU bliver der hvert år produceret 8,7 mio. ton elektronisk og elektrisk affald, men kun 2,1 mio. ton – altså mindre end en fjerdedel - indsamles eller genanvendes via et kontrolleret system. De resterende 6,6 mio. ton eller ca. 75 pct. ved ingen præcis, hvad der sker med. En rapport fra WEEE-system viser desuden, at det i Danmark kun er cirka 50 pct. af den forventede elektronikaffaldsmængde, der genanvendes eller destrueres via det formelle og lovlige indsamlingssystem.

Ifølge Baselkonventionen er det ulovligt for OECD-lande at eksportere farligt affald – herunder elektronikaffald - til ikke-OECD-lande. Men den illegale strøm af elektronikaffald fortsætter ufortrødent, og udviklingslande som Nigeria er hårdt belastet af I-landenes voksende elektronikaffald, som ofte ender i de bare hænder på børn og voksne, der forsøger at tjene en skilling på de værdifulde metaller i affaldet som f.eks. kobber og aluminium.

Tusindvis af elektroniske apparater bliver hver dag sejlet fra EU til Afrika – nogle af dem bliver repareret, men en del er så ødelagte, at apparaterne dumpes direkte på lossepladser. Der findes i Nigeria ikke en eneste genvindingsvirksomhed for elektronikskrot.

Greenpeace kræver, at elektronik-producenterne øger indsatsen for at indsamle og behandle elektronikaffaldet på ansvarlig vis i alle lande, hvor de vælger at markedsføre deres produkter. Det er samtidig af afgørende betydning, at produkterne fremover designes helt uden brug af farlige kemikalier.

- Det er i dag muligt at erstatte de farlige kemikalier, hvilket eksempelvis Apple, Nokia og Sony Ericsson har vist. Der er simpelthen ikke længere nogen undskyldninger for ikke at gøre dette, understreger Erik Albertsen.
Kilde:Greenpeace