GPV fortsætter tilpasningen til nye markedsforholdBo Lybæk er adm. direktør i GPV.

GPV fortsætter tilpasningen til nye markedsforhold

Uforudsigelighed synes at være blevet et markedsvilkår, og GPV-koncernen fortsætter tilpasningen med sigte på at realisere gevinster på både kort og langt sigt, fremgår det af koncernens delårsrapport for 1. kvartal af 2025.

GPV, som ejes af det børsnoterede danske industrikonglomerat Schouw & Co., realiserede i 1. kvartal 2025 en omsætning på 2,2 mia. kr. sammenlignet med 2,3 mia. kr. i samme periode sidste år. Dette svarer til et fald på 5%, som var forventet.

Resultatet (EBITDA) for 1. kvartal 2025 udgjorde 143 mio. kr. mod 155 mio. kr. i samme periode året før. Tilbagegangen skyldtes hovedsageligt den lavere omsætning.

- Nøgletallene for første kvartal blev som forventet til trods for mange ændringer i forretningsklimaet, hvis omfang ikke kunne forudses. Vi er derfor tilfredse med at have fastholdt den gode fremdrift og med, at ordreindgangen fortsat er på et pænt niveau. Det vigtigste på nuværende tidspunkt er at reagere agilt og præcist på de ændringer, der sker, så de aktiviteter, vi lancerer, får en positiv effekt på både kort og langt sigt, forklarer GPV’s administrerende direktør Bo Lybæk.

Ifølge Bo Lybæk betyder dette, at GPV er utilbøjelig til at øge anlægsinvesteringerne på baggrund af ændringer, som kan vise sig at være forbigående, og at det handler om at bevare roen og forblive agile, samtidig med at den langsigtede strategi frem mod en normalisering af markedssituationen følges. Strategisk tilpasning til markedet

Den seneste gennemgang af strategien, som blev gennemført i efteråret 2024 for perioden frem til 2028, viser fortsat pænt potentiale, og GPV fortsætter implementeringen af planerne. Arbejdet med at tilpasse og optimere den globale og regionale produktionsplatform intensiveres, ikke blot med henblik på at reducere omkostningerne, men også for at forberede koncernen på en ny vækstfase.

Der pågår i øjeblikket et arbejde med at konsolidere GPV’s fabrikker inden for de tre hovedområder – elektronik, mekanik og kabelproduktion:

• Inden for elektronikproduktionen blev fabrikken i Malaysia lukket ned sidste år. Elektronikaktiviteterne i Slovakiet samles på fabrikken i Nova Dubnica og på den nye fabrik i Piestany.

• Al mekanikproduktion bliver samlet på den forholdsvis nye mekanikfabrik i Bangkok, Thailand, hvilket betyder, at fabrikken i Tarm lukker.

• Kabelproduktionen samles i Slovakiet og Sri Lanka, og den nuværende kabelproduktion i Østrig lukkes ned. Endvidere reduceres aktivitetsniveauet i Sverige, mens der i Mexico er lanceret en række nye produkter, som forventes at øge omsætningen:

- Det er det rigtige tidspunkt at implementere de nødvendige ændringer i vores driftsmæssige tilstedeværelse. Det vil styrke vores konkurrencemæssige position både globalt og regionalt og medføre lavere omkostninger, øget effektivitet og en højere kapacitetsudnyttelse, fortsætter Bo Lybæk.

GPV fastholder forventningerne til helåret trods lav sigtbarhed Det globale forretningsklima har ændret sig en del inden for de seneste måneder, men ifølge Bo Lybæk har branchen indtil videre vist sig modstandsdygtig, hvilket er positivt. Samtidig er der ikke udsigt til, at markedet vil opleve realvækst på kort sigt, hvilket til dels skyldes stigende usikkerhed:

- Vi forventer fortsat afdæmpet efterspørgsel, men har taget skridt til at tilpasse os situationen, herunder en væsentlig reduktion af medarbejderstaben i 2024. Det er vanskeligt at forudsige, hvornår markedet retter sig, men der ventes ikke nogen væsentlig fremgang i efterspørgslen før slutningen af 2025, og det er fortsat usikkert, hvornår og hvor hurtigt vi kommer til at se ændringer, siger Bo Lybæk.

På den baggrund forventer GPV fortsat at realisere en omsætning for 2025 i størrelsesordenen 8,7-9,3 mia. kr. og et EBITDA-resultat i intervallet 590-650 mio. kr.

2/5 2025
  • EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    branche-og-teknologi ›GlobalConnect er partner i det nye EU-projekt TRUSTQ, der skal gøre kvantesikker kommunikation praktisk anvendelig i international skala.
  • Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    branche-og-teknologi ›Volvo Cars udvider sit samarbejde med NVIDIA med det mål at gøre automatiseret kørsel endnu mere sikker i fremtidens Volvo-modeller.
  • Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    branche-og-teknologi ›Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden.
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.