Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Huawei styrker software-aktiviteterneRichard Yu, Executive Director for Huawei, CEO for Huaweis Cloud BU og Consumer Business Group, lancerede seks nye cloud-produkter i Shenzhen for nyligt.

Huawei styrker software-aktiviteterne

Huawei sætter nu mere fokus på at udvikle softwareløsninger - herunder cloud-computing løsninger og software til biler - to områder, hvor virksomheden allerede står stærkt, og som har stort potentiale.

Huawei anoncerer nu et udvidet fokus på at udvikle softwareløsninger. Det gælder bl.a. cloud-computing løsninger og software til biler, som er områder, hvor virksomheden allerede står stærkt, og som har stort potentiale.

Richard Yu, Executive Director for Huawei, CEO for Huaweis Cloud BU og Consumer Business Group, lancerede seks nye cloud-produkter, søndag d. 25. april, 2021 i Shenzhen, Kina.

Huawei har allerede et brohoved ind i software til bilmarkedet. I forrige uge lancerede den kinesiske bilfabrikant Arcfox en bil, der er udstyret med Huaweis køretøjsteknologi.

Bl.a. er cockpittet udstyret med Huaweis eget operativsystem Harmony OS, som virksomheden lancerede i 2019. Derudover blev en række ny cloud-produkter også lanceret. 

Det sker dels fordi Huawei over tid generelt ønsker at øge den andel af omsætningen, der kommer fra de to områder, og dels fordi Huawei ønsker at finde nye måder at komme fri af de hardware-restriktioner, som den amerikanske regering har pålagt virksomheden.

- Det har hele tiden været Huaweis mål at udforske nye teknologiske horisonter, og at bidrage der, hvor vi har en kompetence, siger Xukun Ji, kommunikationschef hos Huawei Danmark i en kommentar og fortsætter:

- Så der er ikke noget mærkeligt, i at Huawei globalt set sætter fokus på nye forretningsområder, når vi på andre områder er inde i en periode med forretningsmæssig friktion. Både cloud og bilmarkedet er begge spændende markeder med masser af potentiale, der bliver vigtige i forbindelse med at udvikle en fuldt forbundet og intelligent verden, som jo er vores vision, afslutter hun.
3/5 2021
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma