ICEpower præsenterer banebrydende ny klasse D forstærkerplatform

ICEpower præsenterer banebrydende ny klasse D forstærkerplatform

Danske ICEpower har præsenteret SC400A2 forstærkerplatformen, der inkorporerer firmaets nye såkaldte Super Conductor-topologi. Samtidig lanceres en tilknyttet universel strømforsyning (750S).

Danske ICEpower - der har mere en 25 år på bagen - er blandt pionererne, når det gælder udvikling og produktion af kompakte klasse D forstærkermoduler, der benyttes i et utal af både kommercielle og professionelle applikationer,

Firmaet har netop introduceret en ny banebrydende forstærkerplatform, SC400A2 samt en universal strømforsyning, 750S, der kan bruges sammen med SC400A2, så vejen til færdigt produkt bliver meget kort.

SC400A2 er et kompakt og meget alsidig 400W, 2-kanals forstærkermodul. Der er tale om det første ICEpower-produkt, der benytter den patentanmeldte Super Conductor-topologi, som etablerer en ny reference for 'signalrenhed' inden for klasse D-forstærkning, fremhæver ICEpower.

SC400A2 er resultatet af betydelige fremskridt inden for klasse D-topologier, som ICEpowers forsknings- og udviklingsteam har realiseret. 

Ved at kombinere et lydmæssigt transparent signal med en ultrakompakt formfaktor leverer SC400A2 forstærkning uden farvning fra et let integrerbart modul, der på drastisk vis kan reducere et audioprodukts ’time-to-market’ og gøre det muligt for OEM’er med afsæt i en standardplatform opbygge audioløsninger i den absolutte reference-klasse, påpeger ICEpower.

Super Conductor opererer i det analoge domæne

Siden grundlæggelsen i 1999 har ICEpower været en primær drivkraft for udviklingen af klasse D-baseret audioforstærkning gennem successive generationer af proprietære modulations- og feedbacktopologier. Den nye Super Conductor arkitektur repræsenterer den seneste milepæl i dette arbejde.

Mens de seneste branche-trends har fremhævet 'fuldt digitale' klasse D-koncepter, er ICEpowers tekniske tilgang forankret i den virkelighed, at højttalere fundamentalt kræver analog spænding og strøm. 

I erkendelse af, at switching-cyklussen for enhver klasse D-forstærker i sagens natur er analog, korrigerer Super Conductor topologien derfor signalfejl direkte i det analoge domæne. 

Ved at opretholde en fuldstændig analog signalkæde og i modulator og feedback-path anvende de højest ydende operationsforstærkere, der er tilgængelige, leverer platformen et nyfundet niveau af signalrenhed, fremhæver ICEpower.

Patrik Boström, der er CTO hos ICEpower forklarer:

- Det er en analog klasse D-forstærker med en globalt kontrolleret oscillationsmodulator (eller GCOM) som kerne og to 'nested' andenordens negative feedback-loops omkring den. Brugen af 'nested' negative feedback-loops er ikke nyt i sig selv, men at have en fjerdeordens hældning, der også slutter sig til udgangsfilterets hældning, repræsenterer en stor udfordring. 

- Det har krævet en masse arbejde at realisere løsningen og et omhyggeligt valg komponenter og en kirurgisk tilgang til layoutpræcision. Vi har gået 'all in' ved at bruge de bedste kondensatorer, MOSFETs, modstande og opamps. Alt er blevet gransket, målt og testet. SC400A2 tilbyder den højeste ydeevne, og det er derfor, vi kalder den Super Conductor, siger Patrik Boström.

Den nye ’superleder’ topologi leverer et hidtil uset lavt støjniveau, og ICEpower har i praksis måtte bygge helt nye testsystemer for at kunne måle støjniveauet. Forvrængningen og støjen fra forstærkeren var nemlig så lave, at den blev begravet i det iboende støjniveau i de reference måleudstyr fra Audio Precision, som normalt bruges til audiomålinger. 

Denne proces afslørede en THD+N på 0,0002% ved 100W på tværs af hele audiobåndet og en jævn frekvensrespons med en -3dB værdi ved over 100kHz, hvilket er helt unikke parametre.

Nem integration med 750S

For at komplementere SC400A2-modulet perfekt og fuldt ud realisere dets potentiale for audioproducenter, præsenterer ICEpower samtidig en 750S Universal Power Supply som et selvstændigt standardmodul.

- 750S er en kompakt universel strømforsyning baseret på et PFC-trin, et LLC-trin og en flyback-hjælpekonverter, der er i stand til at levere mere end 20 W til forsyning af andre enheder i systemløsningen. Den har også meget lav lækstrøm takket være det anvendte soft switching LLC-trin, og dette hjælper med at holde støjen nede i hele systemet, forklarer Patrick Boström.

Sammen repræsenterer SC400A2 og 750S en yderst optimeret platform, der kompakt nok til at passe ind i teknisk komplekse designs.

I begge moduler har ICEpower forenklet kredsløbet og fokuseret på en kompakt, alsidig formfaktor for at give producenterne et sonisk transparent forstærkermodul og en tilhørende strømforsyning, der er nem at integrere i deres produkter- herunder high-end streamingforstærkere, aktive højttalere og studiemonitorer.

Flere oplysninger om SC400A2 og 750S:

https://icepoweraudio.com/


8/6 2026
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).