IDA: Sundhedsteknologi bliver afgørende i ny reform
Sundhedsteknologi bliver afgørende, hvis det skal lykkes at skabe større lighed i sundhedsvæsenet og frigive tid til kerneopgaverne i form af omsorg, behandling og rehabilitering, mener IDA.
Regeringens udspil til en ny sundhedsstruktur i Danmark har på lange stræk sundhedsteknologi og digitalisering som omdrejningspunkt. Og det er helt afgørende, hvis det skal lykkes at skabe større lighed i sundhedsvæsenet og frigive tid til kerneopgaverne i form af omsorg, behandling og rehabilitering.
Sådan lyder det fra Ingeniørforeningen IDAs formand Laura Klitgaard, der er begejstret over planen om at oprette et nyt nationalt center for sundhedsinnovation og Digital Sundhed Danmark, som skal koordinere indsatsen med at udvikle og indkøbe de bedste teknologier på tværs af hele sundhedsvæsenet.
- Der er et kæmpe potentiale i at skabe én fælles digital infrastruktur i sundhedsvæsenet og et nyt center, som kan udvælge og udbrede de bedste sundhedsteknologier til hele landet. I dag er det alt for tilfældigt, hvilke sundhedsteknologier du som borger og patient får tilbudt afhængigt af, hvor du bor, siger Laura Klitgaard, der ser ingeniørerne få en nøglerolle som teknologisk bindeled i de kommende års transformation af sundhedsvæsenet.
IDA-formanden fremhæver, at der findes talrige eksempler på, at teknologi kan redde liv og skabe en bedre dagligdag for de sundhedsprofessionelle til gavn for patienter og samfund. Det gælder både brugen af AI til scanninger, diagnostik og kræftbehandling og mere jordnære løsninger som intelligent medicinhåndtering, patientovervågning i hjemmet, digital genoptræning og skærmbesøg hos de syge og ældre.
Laura Klitgaard ser flere af IDAs mærkesager genspejlet i regeringens udspil. Det gælder både den nye patientrettighed til digitale konsultationer, en fælles dataplatform for hele sundhedsvæsenet og en ny sundhedsfond på 24 milliarder kroner til digital infrastruktur og bedre fysiske rammer.
- I et presset sundhedsvæsen med udsigt til at, at tusindvis af sosu-hjælpere og assistenter forlader arbejdsmarkedet i de kommende år, kan teknologiske løsninger skabe nærhed for de mange. Der er behov for solide investeringer i sundhedsteknologi både på hospitalerne og i hjemmeplejen, og ingeniørerne skal med ind i maskinrummet i tæt samarbejde med de sundhedsprofessionelle, som det allerede sker mange steder lokalt i dag, siger Laura Klitgaard.
Hun medgiver, at tanken om at indføre mere teknologi kan virke afskrækkende på nogle, men hun afviser tanken om, at løsningen på sundhedsvæsenets problemer alene er at ansætte mere personale eller at uddanne endnu flere sundhedsprofessionelle.
- Vi skal vænne os til, at nærhed også kan være gode virtuelle løsninger, der giver borgerne nem adgang til hjælp og rådgivning. De fleste af os er jo godt tilfredse med at bruge både smartphone og netbank, fordi det gør livet nemmere. På samme måde skal vi nu omfavne de nye sundhedsteknologier i kombination med hjemmebehandlingsteams, siger Laura Klitgaard, der generelt roser regeringen for et visionært udspil:
- Nu bliver de første sten lagt til at bygge den motorvej, som kan løse udfordringerne og uligheden på sundheds- og ældreområdet. De nye sundhedsråd etablerer et tydeligt ansvar for økonomi, drift og udvikling af hele kæden fra hospitaler til det nære sundhedsvæsen. Der indføres patientrettigheder til de store grupper af mennesker, der lever med alvorlige kroniske sygdomme. Og teknologien bliver katalysator for at binde det hele sammen. Det er en god start.
