Indiske teleforskere til Aalborg

Ny aftale sender lovende indiske teleforskere til Aalborg

Tæt samarbejde mellem Aalborg Universitets Center for TeleInfrastruktur (CTIF) og beslægtede forskermiljøer i Indien fører nu til en fast aftale om udstationering af indiske forskerstuderende i Aalborg. De første 11 indiske gæster er netop ankommet og budt velkommen på Institut for Elektroniske Systemer.

De tilrejsende ph.d.-studerende fra Sinhgad Institute of Technology i Lonavala skal i første omgang være i Aalborg de kommende tre måneder. Derefter drager de hjem til Indien, men de vender tilbage til Danmark yderligere to gange i løbet af deres tre-årige uddannelse, så de i alt vil tilbringe ni måneder på Aalborg Universitet.

Deres ophold er kommet i stand via en aftale med den nystartede indiske interesseorganisation GISFI (Global ICT Standardisation Forum for India), som arbejder på at styrke Indiens internationale rolle inden for informations- og kommunikationsteknolgi. Aalborg Universitet indgår meget direkte i de indiske bestræbelser, idet direktøren for universitetets Center for TeleInfrastruktur, professor Ramjee Prasad, er blandt initiativtagerne til GISFI og også er valgt som formand for organisationen.
 
Derfor var det en dobbelt glæde for ham at byde de 11 indiske forskerstuderende velkommen til Aalborg, da det nye indiske ph.d. program blev markeret med en åbningsreception. Ramjee Prasad forklarede, at erfaringerne fra deres ophold løbende vil blive brugt til at styrke rammerne om samarbejdet, og at det på sigt er meningen, at 20 vordende indiske forskere hvert år skal have mulighed for at henlægge en del af deres studier og forskning til CTIF\"s hovedkvarter i Aalborg.
 
Store gensidige forventninger

Lederen af Forskerskolen ved Aalborg Universitets ingeniørfakulteter, professor Søren Holdt Jensen, lovede i sin velkomst til de studerende al mulig støtte og hjælp. Men han mindede dem samtidig om, at den nordiske tradition for ph.d.-uddannelser indebærer, at det i høj grad er deres egen forskning og deres eget projekt, som er omdrejningspunktet.
 
- Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe med at udvikle jeres egenskaber som forskere og hjælpe jer med at gå hele vejen og publicere jeres resultater internationalt. I er kommet hertil for at studere inden for kommunikationsteknologi, og det er et område, hvor vi har spidskompetencer i Aalborg. Til gengæld regner vi også med, at I vil blive gode ambassadører for os i fremtiden, og at vi kan udføre fælles forskning til glæde for alle parter, sagde Søren Holdt Jensen.
 
De indiske ph.d. studerendes talsmand, Shivprasad P. Patil, takkede for den varme velkomst og for de muligheder, det særlige ph.d.-program tilbyder.
 
- Vi er klar over, at der er forventninger til os fra alle sider, og vi kan forsikre om, at vi vil gøre vores bedste for at indfri dem, lovede han.

7/12 2009
  • AI splitter PCB-industrien i to

    AI splitter PCB-industrien i to

    branche-og-teknologi ›Ny rapport fra Yole Group analyserer PCB-industrien, der er opdelt i to hele forskellige segmenter: Et 'commodity' segment, der omsætningsmæssigt står næsten stille, samt et AI-drevet segment i kraftig vækst (in english).
  • Wireless Logic Nordic får ny direktør

    Wireless Logic Nordic får ny direktør

    branche-og-teknologi ›Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst.
  • Infineon etablerer højvolumen 300mm-baseret GaN-produktion i Europa

    Infineon etablerer højvolumen 300mm-baseret GaN-produktion i Europa

    branche-og-teknologi ›Infineon etablerer Europas – og verdens – første produktionsanlæg til fremstilling af galliumnitrid (GaN) powerhalvledere i stor skala med afsæt i 300-millimeter (diameter) wafere (in english).
  • DigiKey udvider porteføljen af DigiKey Standard produkter

    DigiKey udvider porteføljen af DigiKey Standard produkter

    branche-og-teknologi ›Blandt de nye produkter i DigiKey's såkaldte DigiKey Standard produktportefølje kan fremhæves ESD-beskyttelsesudstyr samt præcisionsværktøjer med mere (in english).
  • Samarbejde om AI-understøttet workflow til PCB inspektion

    Samarbejde om AI-understøttet workflow til PCB inspektion

    t-og-m ›Siemens og NVIDIA vil forøge produktiviteten og forbedre kvaliteten ved at flytte forberedelsen af ​​automatiseret optisk PCB-inspektion over i den virtuelle verden (in english).
  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed, hvilket gør dem interessante for cyberkriminelle.
  • Audi lancerer som verdens første buede digitale OLED-baglygter

    Audi lancerer som verdens første buede digitale OLED-baglygter

    branche-og-teknologi ›Den nye Audi Q9 er som første i verden forsynet med tredimensionelt buede digitale OLED-baglygter, som åbner for nye muligheder inden for sikkerhed og kommunikation.
  • Dansk startup vil give fremtidens robotter en digital hjerne

    Dansk startup vil give fremtidens robotter en digital hjerne

    automation ›Startup-virksomheden Synteza har knækket koden til at skabe computerskabte træningsdata på rekordtid. Det skal gøre det markant hurtigere og billigere for robotter og selvkørende enheder at forstå den virkelige verden.