IP-rettigheder står bag hvert tredje job i DanmarkSune Stampe Sørensen, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen.

IP-rettigheder står bag hvert tredje job i Danmark

Patenter, varemærker og designrettigheder øger en virksomheds nationale og globale konkurrenceevne og økonomiske vækst. Ny international analyse viser, at IP-intensive industrier står bag hver tredje arbejdsplads i Danmark.

Der er krise på mange fronter, og efter en lang periode med corona, forsyningskrise og krig i Ukraine har flere danske virksomheder brug for medvind og gode råd. Det får de nu med en ny international analyse, der viser, at de virksomheder, som udnytter mulighederne med patenter, varemærker og designrettigheder, klarer sig markant bedre end virksomheder uden.

IP-intensive industrier i Danmark – altså industrier, der benytter sig af patenter, varemærker og designrettigheder – stod bag 29 pct. af danske arbejdspladser og udgjorde 47 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt i perioden 2017-2019. Det viser en omfattende undersøgelse fra den europæiske patentorganisation, EPO, og den europæiske varemærkeorganisation, EUIPO.

- Innovation er for mange virksomheder en nøglekomponent til at sikre vækst og flere arbejdspladser, men hvad mange ikke er klar over er, at en del af den ligning er patenter, varemærker og designrettigheder. De er effektive midler til at gøre innovation til god forretning. Så det gode råd her - til store og særligt små virksomheder - er derfor at have et skarpt øje på rettigheder og de muligheder, de giver, siger Sune Stampe Sørensen, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Hos Dansk Industri understreger man også betydningen af patenter, designs og varemærker i forhold til at stå stærkt i den internationale konkurrence.

 -IP-rettigheder har kæmpestor betydning for rigtig mange af vores medlemsvirksomheder. Innovation er et afgørende element i den internationale handel og globaliseringen, og når vi opfordrer danske virksomheder til at udvikle og investere i for eksempel ny teknologi, medicin, og grønne løsninger, så indebærer det også, at de skal tænke strategisk i rettigheder, så de kan skalere deres virksomhed internationalt og beskytte deres forretning, så de står stærkt på deres markeder, siger Kim Haggren, Vicedirektør i Dansk Industri.

Målt på værditilvækst udmærker dansk erhvervsliv sig ved at have industrier, der er mere IP-intensive sammenlignet med andre europæiske lande. Patentintensive industrier i Danmark står for knap 20 pct af BNP og generer knap 10 pct. af Danmarks arbejdspladser, mens varemærkeintensive industrier i Danmark står for 41 pct af BNP og generer 22 pct af Danmarks arbejdspladser. Designintensive industrier står for knap 16 pct af BNP og generer knap 12 pct. af Danmarks arbejdspladser.

I undersøgelsen fremgår desuden de tyve mest IP-intensive industrier opgjort på europæisk plan.

1/2 2023
  • HiFi Klubben: God lyd er tilbage i stuerne

    HiFi Klubben: God lyd er tilbage i stuerne

    branche-og-teknologi ›Markedet for forbrugerelektronik har været præget af prispres og hurtige onlinekøb. Nu oplever HiFi Klubben, at flere kunder søger kvalitet, rådgivning og produkter, der kan gøre musik, film, gaming og serier til en bedre oplevelse.
  • Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation

    Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation

    branche-og-teknologi ›UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt.
  • Danfoss ser stort potentiale i 3D-print

    Danfoss ser stort potentiale i 3D-print

    branche-og-teknologi ›Danfoss har mange aktiviteter inden for 3D print, og firmaet deltager med flere lærlinge i DM i 3D-print, som afvikles i forbindelse med FoodTech messen i MCH Messecenter Herning i oktober måned.
  • Hvorfor er der elektronik i sejlbåde?

    Hvorfor er der elektronik i sejlbåde?

    branche-og-teknologi ›Mouser leverer elektronikkomponenter til La Roche-Posay Racing Team og har sammen med TE Connectivity udarbejdet en eBook, der beskriver de avancerede systemer, der er integreret i den race-optimerede sejlbåd (in english).
  • EnSilica åbner nyt chipdesigncenter i Italien

    EnSilica åbner nyt chipdesigncenter i Italien

    aktive-komponenter-og-embedded-sw ›Med fokus på rum- og kommunikationschip etablerer ASIC-specialisten EnSilica nyt designcenter i Milano i Italien (in english).
  • Automatik 2026 åbnet med fokus på mennesker og teknologi

    Automatik 2026 åbnet med fokus på mennesker og teknologi

    branche-og-teknologi ›Det personlige møde og automation som drivkraft for dansk industri var i centrum, da Automatik 2026 tirsdag åbnede i Brøndby Hallen. Her blev også årets DIRA Automatiseringspris uddelt.
  • Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvantechips

    Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvantechips

    branche-og-teknologi ›Det avancerede kvanteanlæg vil styrke Europas evne til at udvikle, fremstille og opskalere næste generation af kvantechips og dermed bidrage til at positionere kontinentet som globalt førende inden for kvanteteknologi.
  • Dansk iværksætter tester mobil infrastruktur i stratosfæren

    Dansk iværksætter tester mobil infrastruktur i stratosfæren

    branche-og-teknologi ›Sceye, grundlagt af den danske iværksætter Mikkel Vestergaard Frandsen, har gennemført en foreløbig 15.000 km. stratosfærisk flyvning, der demonstrerer, hvordan mobil forbindelse og fremtidig digital infrastruktur kan leveres fra stratosfæren.