M-Comp bliver nordisk distributør af i-Wave

M-Comp indgår nordisk dækkende distributionsaftale med det indiske firma I-Wave, der tilbyder ARM-baserede produkter i en række forskellige formfaktorer.

i-Wave, der er et innovativt firma fra Indien, som tilbyder ARM-baserede produkter i forskellige formfaktorer såsom Q7, MXM, og PicoITX, har udnævnt M-Comp, der er en stærk aktør inden for specielt displays og embbeded computere, som deres distributør i de nordiske lande.

- Vi ønsker at være i stand til at levere den fulde pakke - ikke kun et modul - vi er meget drevet af knowhow, og vi er overbeviste om, partnerskabet med i-Wave giver os, hvad der er nødvendigt for at kunne supportere vores nordiske kunder, forklarer Lars Nordberg-Hansen, der er direktør for M-Comp. 

I-Wave tilbyder hele designcyklussen, fra indledende evalueringskit til den endelige systemdesign - enten via færdige moduler eller full custom designkontrakter.
M-Comp ser, at markedet for modulære computere bevæger sig i retning af mere kompakte low power moduler, som har computerkraft og grafisk ydelse nok til at afvikle krævende applikationer på højopløselige skærme, der ofte også er udstyret med touch funktioner.

De nyeste moduler fra i-Wave er baseret på Freescale seneste i.MX versioner af processorer.

i-Wave har med succes porteret WEC7 til deres i.MX53 og i.MX6 platforme. Afvikling af WEC7 på i.MX6/i.MX53 platformene giver øget fleksibilitet og større multimedia support  til indlejrede applikationer som bl.a. in-vehicle infotainment, telematik, interaktive 'Point of Sale' systemer, industrielle 'Human Machine Interfaces' samt medicinske instrumenter.

- Partnerskabet understøtter fuldt ud M-COMP’s forretningsmodel, som er at tilbyde elektroniske moduler til det nordiske marked kombineret med en effektiv logistik, fremhæver Lars Nordberg-Hansen.

3/4 2013