Millioner til vilde forskningsideer
53 forskere får mulighed for at afprøve vilde forskningsideer med støtte fra Villum Fonden. Projekterne kan vise sig at fejle, men rummer også potentiale for store gennembrud.
Kan månestøv blive til byggemateriale på Månen? Kan magnetiske bakterier rense drikkevand? Kan keramik opføre sig som en elastik?
Det er blot nogle af de forskningsideer, der nu får støtte gennem forskningsprogrammet Villum Experiment.
Programmet er skabt til dristige forskningsideer, hvor risikoen for at fejle er relativt høj, men hvor forsøget i sig selv kan vise sig at bringe forskningen et vigtigt skridt videre – og ultimativt ændre vores forståelse af verden.
- Med Villum Experiment giver vi plads til de forskningsideer, der udfordrer grænserne for, hvad vi tror, er muligt. Det kan vise sig ikke at virke, men det kan også være den ene vilde ide, som kan forandre et forskningsfelt - eller verden, siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.
Ideen står forrest
Projekterne er udvalgt blandt 280 ansøgninger. Ansøgningsprocessen foregår anonymt, så bedømmelsespanelet ikke kender forskerens baggrund eller akademiske meritter. I stedet vurderes ansøgningerne alene på kvaliteten og originaliteten af idéen.
- Når vi fjerner oplysninger om forskernes baggrund, giver vi idéerne mulighed for at stå på egne ben. Det øger chancen for, at de mest nyskabende projekter kommer frem, siger Thomas Bjørnholm.
Et radioteleskop bygget af månestøv
Det skorter ikke på opfindsomhed blandt årets projekter.
En af forskerne, Rasmus Elkjær Jacobsen, vil for eksempel undersøge, om Månens eget overflademateriale kan bruges til at 3D-printe store radioantenner direkte på Månen.
Hvis månestøv kan bruges som byggemateriale, kan det bane vej for, at fremtidens radioteleskoper bygges på Månen i stedet for at blive transporteret fra Jorden.
- Månens bagside er et af de mest radiostille steder i Solsystemet, hvor man vil kunne opfange selv de svageste signaler fra Universet. Men radioantenner er både dyre og vanskelige at transportere. Derfor giver det god mening at bygge dem, der hvor de skal bruges, siger Rasmus Elkjær Jacobsen.
Magnetiske bakterier på arbejde
En anden forsker, Marlene Mark Jensen, vil undersøge, om magnetiske bakterier kan bruges til at fjerne arsen fra grundvand. Arsen i drikkevand er et problem mange steder i verden, fordi det både er giftigt og svært at fjerne effektivt.
- Visse typer af bakterier kan optage arsen. Vores ide er at bruge magnetiske bakterier til at opsamle arsen, for så er det let at fjerne dem bagefter ved hjælp af en magnet. Hvis det lykkes, vil det være en helt ny måde at fjerne arsen fra grundvand, siger Marlene Mark Jensen.
Keramik, der kan give efter
Alle, der har prøvet at tabe en kaffekop, ved, at keramik let knækker. Men nu vil en tredje forsker, Apurv Dash, undersøge, om keramik kan designes, så det opfører sig mere som en elastik – dvs. at det kan strækkes og bøjes uden at knække og derefter vende tilbage til sin oprindelige form. Lykkes projektet, kan fremtidens keramiske materialer blive markant mere robuste.
Blandt årets øvrige projekter er forskning i beton, der kan reparere sine egne revner, og gummimaterialer, som forbliver bløde selv i ekstrem kulde og derfor kan bruges i alt fra arktiske miljøer til fremtidige rummissioner.
Årets 53 Villum Experiment bevillingsmodtagere får tilsammen 129 mio. kr. til at afprøve forskningsidéer, hvor ingen på forhånd kender svaret, og hvor netop dét er er en del af pointen.
