Millioner til vilde forskningsideerMånestøv kan måske blive byggemateriale for fremtidige radioteleskoper på Månen. Det undersøger et af årets Villum Experiment-projekter. m_gucci

Millioner til vilde forskningsideer

53 forskere får mulighed for at afprøve vilde forskningsideer med støtte fra Villum Fonden. Projekterne kan vise sig at fejle, men rummer også potentiale for store gennembrud.

Kan månestøv blive til byggemateriale på Månen? Kan magnetiske bakterier rense drikkevand? Kan keramik opføre sig som en elastik?

Det er blot nogle af de forskningsideer, der nu får støtte gennem forskningsprogrammet Villum Experiment.

Programmet er skabt til dristige forskningsideer, hvor risikoen for at fejle er relativt høj, men hvor forsøget i sig selv kan vise sig at bringe forskningen et vigtigt skridt videre – og ultimativt ændre vores forståelse af verden.

- Med Villum Experiment giver vi plads til de forskningsideer, der udfordrer grænserne for, hvad vi tror, er muligt. Det kan vise sig ikke at virke, men det kan også være den ene vilde ide, som kan forandre et forskningsfelt - eller verden, siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.

Ideen står forrest

Projekterne er udvalgt blandt 280 ansøgninger. Ansøgningsprocessen foregår anonymt, så bedømmelsespanelet ikke kender forskerens baggrund eller akademiske meritter. I stedet vurderes ansøgningerne alene på kvaliteten og originaliteten af idéen.

- Når vi fjerner oplysninger om forskernes baggrund, giver vi idéerne mulighed for at stå på egne ben. Det øger chancen for, at de mest nyskabende projekter kommer frem, siger Thomas Bjørnholm.

Et radioteleskop bygget af månestøv

Det skorter ikke på opfindsomhed blandt årets projekter.  

En af forskerne, Rasmus Elkjær Jacobsen, vil for eksempel undersøge, om Månens eget overflademateriale kan bruges til at 3D-printe store radioantenner direkte på Månen.

Hvis månestøv kan bruges som byggemateriale, kan det bane vej for, at fremtidens radioteleskoper bygges på Månen i stedet for at blive transporteret fra Jorden. 

- Månens bagside er et af de mest radiostille steder i Solsystemet, hvor man vil kunne opfange selv de svageste signaler fra Universet. Men radioantenner er både dyre og vanskelige at transportere. Derfor giver det god mening at bygge dem, der hvor de skal bruges, siger Rasmus Elkjær Jacobsen. 

Magnetiske bakterier på arbejde

En anden forsker, Marlene Mark Jensen, vil undersøge, om magnetiske bakterier kan bruges til at fjerne arsen fra grundvand. Arsen i drikkevand er et problem mange steder i verden, fordi det både er giftigt og svært at fjerne effektivt.

- Visse typer af bakterier kan optage arsen. Vores ide er at bruge magnetiske bakterier til at opsamle arsen, for så er det let at fjerne dem bagefter ved hjælp af en magnet. Hvis det lykkes, vil det være en helt ny måde at fjerne arsen fra grundvand, siger Marlene Mark Jensen.

Keramik, der kan give efter

Alle, der har prøvet at tabe en kaffekop, ved, at keramik let knækker. Men nu vil en tredje forsker, Apurv Dash, undersøge, om keramik kan designes, så det opfører sig mere som en elastik – dvs. at det kan strækkes og bøjes uden at knække og derefter vende tilbage til sin oprindelige form. Lykkes projektet, kan fremtidens keramiske materialer blive markant mere robuste.  

Blandt årets øvrige projekter er forskning i beton, der kan reparere sine egne revner, og gummimaterialer, som forbliver bløde selv i ekstrem kulde og derfor kan bruges i alt fra arktiske miljøer til fremtidige rummissioner.

Årets 53 Villum Experiment bevillingsmodtagere får tilsammen 129 mio. kr. til at afprøve forskningsidéer, hvor ingen på forhånd kender svaret, og hvor netop dét er er en del af pointen.


1/10 2026
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).
  • X-FAB bygger nye renrums-faciliteter

    X-FAB bygger nye renrums-faciliteter

    branche-og-teknologi ›X-FAB's kommende Fab4Micro i Erfurt i Tyskland skal etablere et nyt fundament for industriskala produktion af højt integrerede mikrosystemer og fotonik-løsninger (in english).
  • Ektos holder 'Open Lab Event' i Hvidovre

    Ektos holder 'Open Lab Event' i Hvidovre

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Den 22. oktober afholder Ektos et arrangement på firmaets testlaboratorium i Hvidovre, hvor der fokuseres på testkrav til certificerede radiomoduler.
  • Ny sensorteknologi afslører forældede krav til kloakkontrol

    Ny sensorteknologi afslører forældede krav til kloakkontrol

    branche-og-teknologi ›Digitale sensorer kan i dag registrere selv meget små trykfald i kloakledninger, men kravene til kontrol og den måde, kontrollen udføres og dokumenteres på i praksis, udnytter ikke de teknologiske muligheder fuldt ud, vurderer Norva24.
  • Infineon åbner ny back-end produktionsenhed i Thailand

    Infineon åbner ny back-end produktionsenhed i Thailand

    branche-og-teknologi ›Med åbningen af ny back-end produktionsenhed i Thailand, styrker Infineon firmaets globale distributionsnetværk (in english).