Millionstøtte til banebrydende grøn IT-forskningBent Thomsen, professor ved Institut for Datalogi ved AAU og Mads Hedegaard, direktør i IT-virksomheden Edora A/S.

Millionstøtte til banebrydende grøn IT-forskning

Aalborg Universitet (AAU) og IT-virksomheden Edora har modtaget en bevilling fra Innovationsfonden til projektet ITEA4 GreenCode, der skal arbejde med reduktion af energiforbruget i forbindelse med softwareeksekvering.

IT-virksomheden Edora har sammen med Aalborg Universitet (AAU) modtaget en større bevilling fra Innovationsfonden i forlængelse af projektet ITEA4 GreenCode. Projektet skal fremme udviklingen af bæredygtig software og minimere energiforbruget i digitale løsninger. Med projektet skabes også mulighed for at tiltrække dygtige ph.d.-studerende og eksperter, som kan bidrage til videreudviklingen af software med lavt klimaaftryk.

Edora er den eneste danske virksomhed, der er med i projektet. En del af bevillingen er øremærket Edoras aktiviteter og skal bruges til at få viden om, hvordan man kan mindske klimaaftrykket fra virksomhedens i forvejen effektive softwareløsninger. Det gælder blandt andet produktet Workforce Planner (WFP), der anvendes i 55 kommuner, samt de store offentlige IT-projekter, som Edora udvikler og drifter.

Viden fra projektet bliver også brugt i udviklingen af den nye danske cloud, Edora Public Cloud, der allerede implementeres i større offentlige IT-driftsløsninger. Projektet måler energiforbruget i realtid og sporer, hvordan ændringer i softwarekoden påvirker energiforbruget i Edoras servercenter. Dette banebrydende initiativ kombinerer avanceret datalogi og praksisnær innovation for at mindske den digitale verdens klimaaftryk.

Samarbejde mellem forskning og erhverv

Projektet ledes af forskere fra Aalborg Universitet, der bringer deres ekspertise inden for distribuerede, intelligente systemer og energieffektiv softwareudvikling ind i samarbejdet.

Michele Albano, lektor ved Institut for Datalogi (AAU), forklarer:

- Vi er begejstrede for at samarbejde med virksomheder som Edora om at udvikle teknologier, der gør det muligt at reducere energiforbruget i software betydeligt. Dette projekt er et godt eksempel på, hvordan universiteter og virksomheder kan skabe løsninger, der er til gavn for både klimaet og samfundet.

Hele projektet har fokus på at fremme grøn omstilling gennem teknologisk innovation og forventes at være fuldt implementeret inden for to år og vil skabe grundlag for flere fremtidige partnerskaber mellem erhverv og forskning.

Bent Thomsen, professor ved Institut for Datalogi (AAU), tilføjer:

- Vi ser frem til at kunne fortsætte det samarbejde, som vi allerede har med Edora omkring energieffektiv software. Tidligere har Edora stillet deres kildekode til rådighed for os, så vi kunne måle på løsninger fra den virkelige verden. Jeg mener, at energiforbrug i fremtiden skal være en konkurrenceparameter. Det nytter jo ikke noget bare at vende det blinde øje til, når vi allerede nu med meget få midler kan få den samme IT-understøttelse med et væsentligt lavere energiforbrug.

ITEA4 GreenCode er et internationalt projekt under ITEA, der er en branche-drevet klynge med fokus på softwareinnovation og digital transformation. Bevillingen er en del af en større ramme under GreenCode-projektet, der i alt omfatter 9 lande og en samlet pulje på 12 millioner euro. ITEA er en del af EUREKA, der er et internationalt netværk for forsknings-, udviklings- og innovationssamarbejde med over 45 medlemslande i og uden for Europa.

Fortsættelse af Edoras engagement i bæredygtig IT

Siden 2019 har Edora deltaget i banebrydende forskningsprojekter som DigitalLead-projektet, der undersøgte energibesparende kodning. Her blev det dokumenteret, at Edoras softwareløsninger kunne reducere energiforbruget med op til 30 % ved optimering allerede i kodefasen.

Mads Hedegaard, direktør i Edora, forklarer:

- Denne nye bevilling bygger videre på Edoras mangeårige arbejde med at fremme bæredygtig IT, både gennem konkrete udviklingsprojekter og ved at skabe opmærksomhed om energieffektiv software. Vi ser dette nye projekt som en vigtig brik i vores ambition om at gøre Edora Cloud til Danmarks førende grønne cloud-løsning. Samtidig er det et skridt på vejen mod en mere bæredygtig fremtid for hele IT-sektoren.

Grøn omstilling gennem softwareudvikling

Edora planlægger at integrere de nyudviklede metoder i hele deres produkt- og projektportefølje og dermed gøre en konkret forskel i IT-branchen og for de kunder, som betror Edora at gennemføre deres IT-udviklingsprojekter.

Gennem initiativer som Tech-Tuesday har Edora også afholdt undervisningsforløb for partnere og kunder, der fokuserer på grøn softwareudvikling og bæredygtige IT-løsninger. Disse tiltag understreger virksomhedens dedikation til at kombinere innovation med miljøbevidsthed.

Mads Hedegaard konkluderer:

- Denne bevilling giver os en unik mulighed for at tage et stort skridt mod mere bæredygtige digitale løsninger. Sammen med Aalborg Universitet bygger vi bro mellem forskning og erhvervsliv og sikrer, at Danmark forbliver i front, når det handler om grøn teknologi.

6/1 2025
  • EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    branche-og-teknologi ›GlobalConnect er partner i det nye EU-projekt TRUSTQ, der skal gøre kvantesikker kommunikation praktisk anvendelig i international skala.
  • Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    branche-og-teknologi ›Volvo Cars udvider sit samarbejde med NVIDIA med det mål at gøre automatiseret kørsel endnu mere sikker i fremtidens Volvo-modeller.
  • Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    branche-og-teknologi ›Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden.
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.