’Mr. Embedded’ er gået bort

’Mr. Embedded’ er gået bort

Flemming Jensen - en af den danske elektronikbranches mest velkendte og respekterede profiler – er død bare 65 år gammel.

Af Henrik Andersen, Nohau Danmark

Flemming Jensen, vores allesammens 'Mr. Embedded', er død 65 år gammel. Efter at have kæmpet med helbredsmæssige problemer gennem et længere stykke tid tog problemerne i løbet af de seneste måneder overhånd, og Flemming måtte give op.

Flemming er kendt overalt i elektronikbranchen som en af de første, der tog embedded softwareudvikling alvorligt ved at introducere kvalitets- og effektivitetsforbedrende værktøjer på det danske marked. Han kontaktede i 1991 det svenske Nohau Elektronik AB – som det hed dengang – og overtalte dem til at oprette et selskab i Danmark. Og lige indtil nu har Flemming bestredet posten som administrerende direktør i Nohau Danmark A/S.

Gennem både medgang og modgang har Flemming Jensen ledet firmaet i 33 år. Hans store kompetencer og erfaring på det tekniske og kommercielle plan gjorde, at han altid var i stand til at forstå kundernes problemer og derfor også kunne tilbyde alle en forsvarlig løsning. Var der noget han ikke vidste, så trak han på sit kæmpe netværk – og det er stort.

Det har altid været Flemmings holdning at kunder og forretningsforbindelser skal mødes ’face-to face’, og han kæmpede igennem hele sin karriere for at lave de bedste udstillinger, messer, konferencer og seminarer. Han var et socialt menneske ikke kun på det personlige plan, men også i hele elektronik-miljøet, hvor han som mangeårig formand for brancheforeningen Professionel Elektronik, PE, har fået synergien til at blomstre til glæde for alle medlemmerne. Han var for eksempel medinitiativtager til EOT-konferencen/messen, som han sammen med andre fra PE og MCH (Messecenter Herning) har fået realiseret til stor gavn og fornøjelse for både udstillere og besøgende.

Nohau Danmark A/S var hans tredje barn. Han betragtede det som sit eget firma og glemte ofte sig selv og sit eget velbefindende i det daglige arbejde. Kun en ting satte han højere – det var familien.

Hans mor, hustru og to døtre, som nu har mistet deres søn, mand, far og i de senere år også morfar, står nu alene uden deres faste holdepunkt. Han var altid til stede emotionelt og med stor kærlighed klar til at hjælpe, trøste og passe på. Alle der kender Flemming har mærket hans hjælpsomhed og vilje til at bidrage.

Det er derfor med stor sorg, at vi tager afsked med Flemming Jensen og sender alle tanker til hans efterladte.

26/6 2024
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).
  • X-FAB bygger nye renrums-faciliteter

    X-FAB bygger nye renrums-faciliteter

    branche-og-teknologi ›X-FAB's kommende Fab4Micro i Erfurt i Tyskland skal etablere et nyt fundament for industriskala produktion af højt integrerede mikrosystemer og fotonik-løsninger (in english).
  • Ektos holder 'Open Lab Event' i Hvidovre

    Ektos holder 'Open Lab Event' i Hvidovre

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Den 22. oktober afholder Ektos et arrangement på firmaets testlaboratorium i Hvidovre, hvor der fokuseres på testkrav til certificerede radiomoduler.
  • Ny sensorteknologi afslører forældede krav til kloakkontrol

    Ny sensorteknologi afslører forældede krav til kloakkontrol

    branche-og-teknologi ›Digitale sensorer kan i dag registrere selv meget små trykfald i kloakledninger, men kravene til kontrol og den måde, kontrollen udføres og dokumenteres på i praksis, udnytter ikke de teknologiske muligheder fuldt ud, vurderer Norva24.
  • Infineon åbner ny back-end produktionsenhed i Thailand

    Infineon åbner ny back-end produktionsenhed i Thailand

    branche-og-teknologi ›Med åbningen af ny back-end produktionsenhed i Thailand, styrker Infineon firmaets globale distributionsnetværk (in english).