Medarbejdernes jagt på AI-værktøjer åbner nye døre for cyberkriminelle

Medarbejdernes jagt på AI-værktøjer åbner nye døre for cyberkriminelle

Jagten på AI-værktøjer bliver i stigende grad udnyttet af cyberkriminelle. Samtidig kan kompromitterede virksomheder blive brugt som digital mellemstation for nye angreb, viser seneste sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.

Kunstig intelligens er rykket ind i danske virksomheders og medarbejderes hverdag. Men jagten på nye AI-værktøjer kommer også med sikkerhedsrisici, som åbner nye muligheder for de cyberkriminelle.

Det viser TDC Erhvervs seneste sikkerhedsrapport for tredje kvartal 2026, hvor Cyber Threat Intelligence teamet observerede malwarekampagner, som udnytter medarbejderes søgen efter AI-værktøjer, der kan effektivisere deres arbejdsgange.

Udover at udnytte tekniske sårbarheder i virksomhedens systemer, lokker cyberkriminelle også medarbejderne til selv at hende de skadelige programmer:

- Mange virksomheder opfordrer i dag medarbejderne til at udforske nye AI-værktøjer i forsøg på at effektivisere forretningen. Men cyberkriminelle udnytter den interesse ved at få medarbejdere til at downloade malware fra en falsk hjemmeside eller annonce, der ser legitim ud. I praksis kan en arbejdsrelateret Google-søgning udvikle sig til starten på et cyberangreb, siger John Henriksen, CEO hos TDC Erhverv, og han opfordrer til: 

- At have styr på, hvilke værktøjer der bliver brugt i virksomheden. Download kun software fra officielle kilder, gør det nemt for medarbejderne at vælge de godkendte løsninger. Og sørg for, at alle ved, hvad de skal være opmærksomme på. Det reducerer risikoen markant.

I tredje kvartal observerede TDC Erhverv cyberhændelser hos 2.388 danske virksomheder og organisationer, der indikerer kompromittering med malware. Rapporten peger blandt andet på aktivitet relateret til malwaretypen SectopRAT, som indgår i internationale kampagner, hvor søgemaskiner som f.eks. Google, annoncer og falske softwaredownloads bruges til at sprede malware.

AI-hypen skaber en ny ledelsesopgave

Når medarbejdere selv henter og tager nye AI-værktøjer i brug, mister virksomheden let overblikket over, hvilke teknologier der får adgang til data og systemer:

- Virksomheder har som regel klare politikker for økonomi, HR og databeskyttelse, men langt færre har klare retningslinjer for ibrugtagen af AI-værktøjer. Hvis medarbejdere frit henter programmer fra internettet, øges risikoen for cyberangreb betydeligt. AI kan gøre medarbejderne mere produktive, men hvis virksomheden ikke har styr på, hvilke værktøjer der tages i brug, kan det samtidig gøre den mere sårbar, siger John Henriksen.

De cyberkriminelle er ikke altid ude efter dine data

Rapporten peger samtidig på en udvikling, der udfordrer den klassiske opfattelse af cyberangreb.

Mange virksomheder kan have den opfattelse, at cyberkriminelle primært er interesserede i data, kundelister eller penge. Men TDC Erhvervs observationer viser, at kompromitterede virksomheder også kan være attraktive på grund af deres internetforbindelse.

TDC Erhverv har i tredje kvartal set aktivitet relateret til såkaldte proxy- og relay-netværk, hvor kompromitterede virksomheder bliver brugt som en slags digitale mellemstationer. Det gør det muligt for cyberkriminelle at misbruge virksomhedens internetforbindelse til at skjule deres egne spor og få angreb mod andre til at fremstå, som om de kommer fra virksomheden og ikke fra den cyberkriminelle.

- For mange virksomheder er et cyberangreb lig med datatyveri eller ransomware. Men nogle gange er det slet ikke dataene eller pengene, der er målet i første omgang. Hvis cyberkriminelle får adgang til virksomhedens systemer, kan de bruge virksomhedens internetforbindelse og digitale identitet til at skjule deres egne aktiviteter. Det betyder, at man kan blive en del af et angreb mod andre uden selv at være det egentlige mål, siger John Henriksen.

Rapporten understreger, at virksomheder i dag skal have lige så godt styr på deres digitale værktøjer som på deres netværk og systemer. For cyberkriminelle leder ikke kun efter tekniske sårbarheder. De udnytter også menneskelig adfærd og nye arbejdsmønstre. Derfor bliver overblik over software, adgange og digitale arbejdsværktøjer en stadig vigtigere del af virksomhedens forsvar.

https://tdc.dk/da/bliv-inspireret/sikkerhedsrapporten

9/10 2026
  • Avanceret belægning kan ændre droners radarbillede

    Avanceret belægning kan ændre droners radarbillede

    branche-og-teknologi ›I et dansk projekt er der udviklet en tynd elektromagnetisk overflade, der kan manipulere en drones radarsignatur, så den på radarbilledet fremstår enten større eller mindre, end den egentlig er.
  • AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    AI-encoding skal løse videoovervågningens største flaskehals

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Hikvision og asmag.com har gennemført en undersøgelse, der bl.a. viser, at der er store forventninger til, at ny komprimeringsteknologi (Guanlan Encoding) kan reducere udgifterne til hardware og netværk.
  • Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    Nordic bringer edge AI til batteriforsynede Wi-Fi enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nordic Semiconductor præsenterer nRF71 serien af SoCs, der på én chip kombinerer ultra-low-power Wi-Fi, Bluetooth Low Energy (LE), Thread og edge AI (in english).
  • Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    Nordic Semiconductor demonstrerer Bluetooth High Data Throughput (HDT)

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Bluetooth High Data Throughput (HDT) repræsenterer en væsentlig udvidelse af Bluetooth Low Energys kapacitet ved at øge den maksimale overførselshastighed med næsten en faktor 4 (in english).
  • Wireless Logic Nordic får ny direktør

    Wireless Logic Nordic får ny direktør

    branche-og-teknologi ›Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst.
  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed, hvilket gør dem interessante for cyberkriminelle.
  • STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter smart-home enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›STMicroelectronics forenkler autentificering af Matter-smart-home-enheder med personaliseringstjenesten ST MatterConnect. der kan indlæse kundens legitimationsoplysninger for enheden på ST-fabrikken før afsendelse, hvilket reducerer kompleksiteten.
  • eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    eBook hjælper designere med at forberede sig til CRA

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I samarbejde med Microchip har Mouser udarbejdet en eBook, der kan hjælpe udviklere af embedded løsninger med at forberede sig på overholdelse af kravene i 'Cyber Resilience Act' (in english).