Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Næsten alle IT-medarbejdere vil gerne fortsat kunne arbejde hjemmefra

Næsten alle IT-medarbejdere vil gerne fortsat kunne arbejde hjemmefra

89% af alle danske it-medarbejdere vil gerne arbejde hjemmefra mindst en gang om ugen. Ganske enkelt fordi det øger deres produktivitet og arbejdsglæde, viser ny analyse.

En ny analyse blandt 2.500 it-professionelle, der er foretaget af Computerworld it-jobbank, viser, at ni ud af ti it-medarbejdere fremover vil arbejde hjemmefra. 50% siger, at hjemmearbejde har skabt større arbejdsglæde, mens 56% fortæller, at de er mere produktive hjemmefra.

- Effekten af coronaen er måske en af de største forandringer, der har ramt branchen de seneste år. Mange virksomheder bliver ganske enkelt nødt til at gentænke hele arbejdsdagen og måden de leder deres teams på. Ellers forsvinder deres medarbejdere over til konkurrenten, siger Annette Otto, formand for IT-Branchens kompetenceudvalg og SVP People, Brand & Sustainability i Atea.


Næsten to ud af tre (62%) siger da også, at måden de arbejdede på før coronaen var gammeldags.

It-medarbejderne vil også gerne være på kontoret

Det betyder dog ikke, at man helt ukritisk bare skal skifte de fysiske kontorer ud med rene hjemmearbejdspladser. Der er stadig 11%, der ikke ønsker at arbejde hjemmefra, ligesom mere end hver 3. siger (39%), at de arbejder mere end normalt, når de arbejder hjemmefra.

Samtidig kan man se, at særligt singler og unge gerne vil ind til fællesskabet på kontoret i løbet af ugen.

- Der er stadig stor værdi i at mødes ved kaffemaskinen og lige få alignet nogle af de små dagligdags ting, som man ellers ikke får klaret over et Teams-kald. Og så er vi vigtige for hinanden i forhold til det sociale, kulturen og ikke mindst innovationskraften i virksomheden. Så det handler om at opbygge en god hybrid virksomhed, hvor man både kan fungere fysisk og online sammen, siger Annette Otto.

Atea har besluttet, at de fremadrettet skal være en fysisk virksomhed med et virtuelt mindset. Samarbejde, innovation og fællesskabet fungerer efter Ateas opfattelse bedst, når man er sammen fysisk noget af tiden, men samtidig give alle mulighed for fleksibilitet, hvor man arbejder hjemmefra nogle dage eller møder ind, så det passer med familielivet.

For dem skal balancen findes i de enkelte afdelinger, hvor der både skal tages udgangspunkt i opgaven, samarbejdet og relationerne samt den enkeltes ønsker. En ikke let opgave at give mellemlederne, hvorfor det også er vigtigt, at de bliver klædt på og trænet i denne nye opgave og ledelsesrolle.

Lav en plan for den hybride arbejdsplads

Selvom så mange medarbejdere har et tydeligt ønske om både at arbejde hjemmefra og på kontoret, har 68% af virksomhederne i modsætning til Atea endnu ikke en plan for, hvordan de skal få den hybride arbejdsplads til at fungere.

IT-Branchens CIO Transformation Board har derfor udarbejdet en liste over de tre største strategiske områder, man bør få styr på som virksomhed.

- Fastsæt rammerne for den hybride arbejdsplads
- Få styr på den hybride hverdag
- Styrk den hybride kultur

- Der findes nok ikke én plan, der passer til alle. Så det er vigtigt, at man i den enkelte virksomhed bliver enige om, hvordan medarbejdere og ikke mindst lederne skal agere i en hybrid hverdag, hvor teams sidder spredt ud geografisk, og hvor medarbejderne tjekker ind og ud forskelligt, fremhæver Annette Otto.

Om undersøgelsen

Rapporten tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse med 2.500 deltagere fra Computerworld it-jobbanks og Computerworlds databaser, og besvarelserne er indhentet i juni, juli og august måned 2021. De adspurgte it-professionelle er i alderen 18-65 år, og både ansatte i den private og offentlige sektor er repræsenteret.
11/10 2021
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • Siemens EDA

    Siemens EDA

    WP: How Siemens EDA helps you engineer a smarter future
  • Siemens EDA

    Siemens EDA

    WP: Raising the pillars of digital transformation
  • Microchip

    Microchip

    AWS-connected embedded systems
  • Power Technic ApS

    Power Technic ApS

    Medico Strømforsyninger / Åbne typer samt til printmontage
  • Sensor ECS

    Sensor ECS

    IT hardware til brug i industriens krævende miljøer

Webinarer, events og messer

Mest læste


Læs magasinet

Læs magasinet

Nyeste Nyheder