Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Ny projektleder på Elektronikmessen i OdenseMichael Helm (tv) har overtaget rollen som projektleder for Elektronikmessen i Odense fra Søren Therkelsen.

Ny projektleder på Elektronikmessen i Odense

Med et nyt job og et brancheskifte takker Søren Therkelsen af som projektleder på Elektronikmessen i Odense, der afholdes næste gang fra 30. august til 1. september 2022. Rollen som projektleder overtages af brancheerfarne Michael Helm.

Der er nye udfordringer i vente for Søren Therkelsen, der i slutningen af august måned stoppede i messe- og eventafdelingen på Odense Congress Center (OCC) og dermed også som projektleder for Elektronikmessen i Odense. 

Den nye mand på posten som projektleder bliver en gammel kending, der har slidt en del skosåler op i samtlige sale og haller på Odense Congress Center. Efter to år ude vender Michael Helm nemlig hjem til OCC, og han ser frem til igen at blive en del af holdet bag Elektronikmessen. 


– Elektronikmessen har altid haft en særlig betydning for mig. Jeg var med helt fra den spæde start, da messen landede på OCC for snart 20 år siden, og jeg har været tilknyttet af flere omgange siden da. Derfor ser jeg frem til at fortsætte og styrke mit tætte forhold til elektronikbranchen, fortæller Michael Helm.

Spændende perspektiver for fremtidens elektronikmesse

Søren Therkelsen har været med til at videreudvikle messen og sætte nye, spændende initiativer i gang – og dem vil Michael Helm føre videre på den kommende E-22 messe.

– Søren har gjort det nemt at overtage en rigtig god messe spækket med interessante tiltag. Der er både solide traditioner og nye projekter, der afspejler branchen nu og i fremtiden, siger Michael Helm og fortsætter:

– Nu skal jeg sætte mit præg på messen, og det vil ske via min brede erfaring fra messebranchen. Der er mange spændende perspektiver i fremtidens elektronikbranche, og det vil E-22 skildre.

Søren Therkelsen er ikke i tvivl om, at OCC har fundet den helt rigtige afløser til projektlederrollen:

– Det er en kæmpe fordel, at Michael Helm har fundet vejen hjem til OCC igen. Elektronikmessen er i gode hænder med Michael ved roret. Han kender messen og branchen, så jeg kan starte mit næste kapitel med god samvittighed – og jeg glæder mig til at besøge messen i 2022, slutter Søren Therkelsen.

Fra 1. september 2021 vil Søren Therkelsen være at finde hos Kerteminde Havne og Marina,
hvor han som havnemester i Kerteminde Kommune bliver ansvarlig for drift og udvikling.

Elektronikmessen E-22 afvikles i Odense Congress Center fra den 30. august til 1. september 2022.
9/9 2021
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • Microchip

    Microchip

    AWS-connected embedded systems
  • Sensor ECS

    Sensor ECS

    IT hardware til brug i industriens krævende miljøer
  • Siemens EDA

    Siemens EDA

    WP: Raising the pillars of digital transformation
  • Power Technic ApS

    Power Technic ApS

    Medico Strømforsyninger / Åbne typer samt til printmontage
  • Siemens EDA

    Siemens EDA

    WP: How Siemens EDA helps you engineer a smarter future

Webinarer, events og messer

Mest læste


Læs magasinet

Læs magasinet

Nyeste Nyheder