Ny rapport: Danmark bagud i teknologikapløb

Ny rapport: Danmark bagud i teknologikapløb

Danmark har inden for 12 af de 16 vigtigste teknologiområder tabt terræn i forhold til verdens 30 førende tech-regioner målt på vores evne til at udvikle og patentere nye løsninger, vurderes det i nye rapport fra ATV.

Danmark har over de seneste 10 år tabt terræn i forhold til vores internationale konkurrenter inden for kritiske teknologiområder. Det viser en ny rapport fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). Rapporten '16 kritiske teknologiområder – danske specialer' analyserer teknologiområder, der får stor betydning for Danmarks fremtidige konkurrenceevne og sikkerhed.

Analysen viser, at Danmark inden for 12 af de 16 teknologiområder har tabt terræn i forhold til verdens 30 førende tech-regioner målt på vores evne til at udvikle og patentere nye løsninger.

Sammenlignet med kinesiske tech-regioner har vi tabt terræn på samtlige områder.

- Det er skræmmende i en tid, hvor teknologisk uafhængighed er vigtigere end nogensinde,” siger Charlotte Rønhof, formand for ATV’s projekt 'Guide til et resilient Danmark', der står bag analysen.

Sats på teknologiske nicher

Ifølge analysen er det på høje tid, at Danmark udvikler en strategi for, hvordan vi vil deltage i det globale kapløb om kritiske teknologier. En sådan strategi vil få afgørende betydning for vores fremtidige konkurrencedygtighed, velstand og sikkerhed.

Rapporten henviser til, at stadig flere lande opererer med ambitiøse, nationale teknologistrategier. Udover stormagter som Kina og USA, gælder det i stigende grad også europæiske lande, hvor bl.a. Storbritannien og Nederlandene i dag har teknologistrategier og lande som Sverige og Finland målrettet arbejder på at få en.

Fælles for landenes arbejde med teknologistrategi er, at de, på tværs af politiske ressortområder, fokuserer på at styrke landenes evne til teknologisk udvikling og omstilling inden for teknologiområder, der vurderes at være kritiske for landenes økonomi og sikkerhed.

Samme tilgang anbefaler rapporten, at Danmark tager.

- Danmark kan selvfølgelig ikke matche de store landes teknologiinvesteringer, men vi kan og bør differentiere os ved at fokusere på teknologiske nicher, hvor vi har en høj innovationsstyrke. Vi håber, at regeringen vil anvende analysen til at fremlægge en teknologistrategi for Danmark. Det har vi stærkt brug for, fastslår Charlotte Rønhof

Stor debat om dansk teknologistrategi

ATV’s rapport bliver lanceret på en konference i DGI-byen i København den 21. maj. Her bliver rapportens konklusioner debatteret af et panel bestående af Lars Bo Larsen, direktør, NFC - Nationalt Forsvarsteknologisk Center, Christine Nellemann, prorektor, DTU, Mikkel Haarder, underdirektør, DI, Ditte Bjerregaard, konstitueret techambassadør for Danmark og Charlotte Rønhof.

Desuden vil den tidligere topdiplomat Ulrik Vestergaard Knudsen, fhv. vicestatsminister, økonomiminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen og tiltrædende Chief Scientist i NATO, Steen Søndergaard give deres perspektiver på den globale magtkamp om kritiske teknologier.

15/5 2025
  • Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    branche-og-teknologi ›Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden.
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.