Ny rapport viser store sikkerhedsbrister i virksomheders håndtering af hardware

Ny rapport viser store sikkerhedsbrister i virksomheders håndtering af hardware

En ny undersøgelse fra HP beskriver, hvordan mange virksomheder overser behovet for sikkerhed i deres computere og printere, hvilket kan føre til datatyveri, øgede omkostninger og mere elektronikaffald.

Der er markante huller i sikkerheden, når det kommer til virksomheders håndtering af computere og printere. Sådan lyder konklusionen i en ny global rapport fra HP Wolf Security, som er it-gigantens analyseafdeling for cybersikkerhed.

Ifølge undersøgelsen skyldes sikkerhedsbristerne et manglende fokus på både hardware- og firmwaresikkerhed fra virksomhedernes side, som skaber alvorlige risici hele vejen gennem enhedernes livscyklus fra indkøb til bortskaffelse.

Rapporten, der bygger på besvarelser blandt mere end 800 beslutningstagere inden for it- og cybersikkerhed og 6.000 hybridarbejdende medarbejdere, peger på adskillige centrale udfordringer.

68 procent af adspurgte it-chefer rapporterer, at investering i hardware- og firmwaresikkerhed ofte nedprioriteres. Det på trods af at 81 procent mener, at selv samme bør være en prioritet.

- Indkøb af laptops, stationære og printere er en sikkerhedsbeslutning med langsigtede konsekvenser. Og hvis ikke der stilles krav til hardware- og firmwaresikkerhed fra start, kan det ikke kun forringe brugeroplevelsen, men øge risikoen for cyberangreb og føre til højere omkostninger for virksomhederne, siger Boris Balacheff, Chief Technologist for Security Research and Innovation hos HP.

Manglende opdateringer og dumpede audits

It-cheferne peger også på store udfordringer i vedligeholdelsen af enhedernes sikkerhed.
Over halvdelen af de adspurgte (53 procent) deler adgangskoder med andre eller genbruger svage passwords. Samtidig undlader 60 procent at installere firmwareopdateringer med det samme af frygt for, at noget går galt, selvom 80 procent erkender, at øjeblikkelig opdatering er afgørende for at forhindre it-angreb.

Dertil har hver tredje virksomhed (34 procent) oplevet en leverandør dumpe en sikkerhedsaudit, men kun i 18 procent af disse tilfælde har det ført til ophørt samarbejde.

Genbrug udgør datamæssig bekymring

Bortskaffelse og genbrug af udtjente enheder skaber ligeledes udfordringer.
Knap halvdelen (47 procent) af it-beslutningstagere udtrykker således sikkerhedsbekymringer ved at videresælge eller donere fx gamle laptops og printere. Det resulterer ofte i skrotning af ellers brugbare maskiner, hvilket både koster på virksomhedens økonomi og klimaet generelt.

- Når det gælder platformsikkerhed, der fungerer som adgangspunkt til hele ens it-infrastruktur, bør man som virksomhed ikke stole blindt på alt. Vi anbefaler derfor løbende tekniske briefinger, detaljeret dokumentation, regelmæssige audits og strenge valideringsprocesser for at sikre, at sikkerhedskrav opfyldes tilstrækkeligt, forklarer Michael Heywood, Business Information Security Officer for Supply Chain Cybersecurity hos HP.

Læs mere og download den fulde undersøgelse her.                 

 

18/12 2024
  • EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    branche-og-teknologi ›GlobalConnect er partner i det nye EU-projekt TRUSTQ, der skal gøre kvantesikker kommunikation praktisk anvendelig i international skala.
  • Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    branche-og-teknologi ›Volvo Cars udvider sit samarbejde med NVIDIA med det mål at gøre automatiseret kørsel endnu mere sikker i fremtidens Volvo-modeller.
  • Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    branche-og-teknologi ›Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden.
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.