Nyt partnerskab gør det nemmere for SMV'er at skabe værdi med AI og bæredygtige løsningerHelle Berthold Rosenberg, administrerende direktør i Erhvervshus Midtjylland (Foto: Lars Reese)

Nyt partnerskab gør det nemmere for SMV'er at skabe værdi med AI og bæredygtige løsninger

Midtjyllands digitale innovationshub, TechCircle, følger op på succesen og starter op igen med et skærpet fokus og ny partnerkreds. Målet er at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at bruge AI og bæredygtige løsninger.

Da Midtjyllands digitale innovationshub, TechCircle, den 31. december 2025 lukkede ned i sin nuværende form, var det efter tre vellykkede år. Mere end 2200 små og mellemstore virksomheder og organisationer gjorde i perioden brug af TechCircles tilbud og fik derigennem opkvalificeret deres teknologiske kompetencer og stod bedre rustet til en digital fremtid.

Af denne grund følges der nu op på den markante succes med en ny treårig periode, der bygger videre på erfaringerne fra det første projekt. Det betyder, at TechCircle startede op igen den 1. april 2026 med en ny partnerkreds og et tydeligt fokus på virksomhedernes behov, enkelhed, og hvor der kan gøres den største forskel.

De kommende tre år kan SMV'er i og udenfor regionen derfor få gratis hjælp til at arbejde med særligt AI, bæredygtighed og forretningsudvikling gennem en række tilbagevendende og nye tilbud.

- Vi har set, hvordan TechCircle har gjort det lettere for virksomheder at arbejde med ny teknologi og omsætte den til konkrete løsninger. Erfaringerne viser tydeligt, at der er et stort behov – og ikke mindst et stort potentiale – når virksomheder får adgang til den rette viden og testmuligheder, siger Helle Berthold Rosenberg, administrerende direktør i Erhvervshus Midtjylland.

Den koordinerende rolle som lokalt knudepunkt i projektet varetages fortsat af Erhvervshus Midtjylland i tæt samarbejde med den nye partnerkreds bestående af Aarhus Universitet, VIA University College, MADE og CDEU.

- Vi har gjort det endnu nemmere for virksomhederne at teste, afprøve og implementere AI og bæredygtige løsninger i praksis. Sammen med vores partnere samler vi viden, faciliteter og kompetencer ét sted, så virksomhederne hurtigt kan komme fra idé til handling og dermed skabe reel værdi i deres forretning, tilføjer Helle Berthold Rosenberg.

En stærk sammenslutning står bag

Den nye partnerkreds i TechCircle udgør en stærk sammenslutning af videns- og forskningsinstitutioner og innovationsaktører, som stiller forskere, specialister og testfaciliteter til rådighed for de deltagende SMV'er.

Aarhus Universitet vil endnu en gang bidrage med viden og kompetencer til gavn for virksomhederne, der nu har mulighed for at trække på hele universitetet.

- Hos Aarhus Universitet ser vi frem til igen at være en del af TechCircle og bidrage med vores viden inden for AI og digitale teknologier. For os handler det om at bygge bro mellem ny teknologi og det, der virker i praksis hos virksomhederne. Hos ECE arbejder vi tæt sammen med virksomhederne, og det giver bedre muligheder for at teste og omsætte teknologier til konkrete løsninger, siger Mikael Bergholz Knudsen, institutleder på Institut for Elektro- og Computerteknologi (ECE) på Aarhus Universitet.

- Mange virksomheder arbejder allerede med AI og digitale teknologier, men har udfordringer med at omsætte det til reel værdi. Her spiller TechCircle en vigtig rolle. I projektet arbejder VIA tæt sammen med virksomhederne om at afprøve løsninger i praksis og opbygge kompetencer, der styrker virksomhedernes innovationskraft og konkurrenceevne, supplerer Lotte Thøgersen, Uddannelsesdekan for Ingeniør og Businessuddannelserne på VIA University College.

En lang række tilbud fortsætter – og helt nye er kommet til

Da TechCircle startede op igen den 1. april, var det med lanceringen af en lang række forskellige tilbud. Målet er både at fortsætte det, der virkede bedst de første tre år, og samtidig introducere helt nye tilbud, der imødekommer virksomhedernes efterspørgsel og projektets skærpede fokus på kunstig intelligens.

Derfor kan SMV'er i både Midtjylland, men også udenfor regionen, de næste tre år få hjælp gennem TechCircle til digital transformation – fra idé og afprøvning til kompetenceudvikling, implementering og finansiering. Det sker bl.a. gennem gratis seminarer, webinarer og specialistkurser samt individuelle forløb, hvor specialister samarbejder direkte med den enkelte virksomhed, f.eks. via brug af både Aarhus Universitets og VIA University Colleges lab- og testfaciliteter.

Som noget nyt vil der også blive tilbudt individuelle teknologisk forretningsudviklingsforløb med op til 20 timers ekspertbistand og det såkaldte AI Service Desk, hvor man kan få vejledning til, hvilke services og muligheder, EU stiller til rådighed.

17/5 2026
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).