Præcise sensor-målinger baner vej for renere skibsfartPå skibet Falstria Swan fra rederiet Uni-Tankers er der nu installeret avancerede sensorer, der kan måle udledningen af blandt andet sodpartikler (black carbon) i realtid - en teknologi, der er afg

Præcise sensor-målinger baner vej for renere skibsfart

I forbindelse med det såkaldte Cleanship-projekt er der blevet installeret nyudviklet sensorteknologi på et handelsskib, der for første gang muliggør præcis måling af sodpartikel-udledninger under rigtige sejladsforhold.

Et nyt dansk miljøprojekt har nået en vigtig milepæl i bestræbelserne på at reducere skibsfartens klimapåvirkning. På skibet Falstria Swan fra rederiet Uni-Tankers er der nu installeret avancerede sensorer, der kan måle udledningen af blandt andet sodpartikler (black carbon) i realtid - en teknologi, der er afgørende for at mindske skibsfartens miljøbelastning.

- Dette er et betydningsfuldt skridt for Cleanship-projektet. Med denne teknologi kan vi levere konkret viden, der både hjælper operatører med at reducere udledninger og sikrer overholdelse af fremtidige reguleringer, siger Julie Tølbøl Rasmussen, seniorprojektleder ved Teknologisk Institut og projektleder for Cleanship-projektet.

Skibsfarten står i dag for omkring tre procent af de globale CO2-udledninger. Selv om sodpartikler i sig selv ikke indeholder CO2, bidrager sodpartikler fra skibsmotorer til global opvarmning ved at absorbere sollys og fremskynde is- og snesmeltning. Det er samtidig sundhedsskadeligt og kan forårsage kræft, luftvejssygdomme og hjerte-kar-problemer. Den nye teknologi kommer på et afgørende tidspunkt, hvor branchen skal omstille sig for at møde internationale klimamål.

Præcise målinger under reelle forhold

To emissionssystemer fra virksomheden Green Instruments er installeret på skibet. Den ene måler specifikt black carbon, mens den anden overvåger andre centrale udledninger som CO2 og NOx. NOX er kvælstofoxider, der dannes ved forbrænding og bidrager til luftforurening og dannelsen af smog og syreregn.

- De realtidsdata, vi nu indsamler, er afgørende for at forstå, hvordan vi kan reducere sodpartikel-udledninger - ikke bare på dette skib, men i hele industrien, forklarer Sonny Bækdahl Trudslev, udviklingschef hos Green Instruments.

Systemet er fuldt integreret med skibets driftssystemer og tracker nøglefaktorer som brændstofforbrug, motorbelastning og vejrforhold. Dette giver et komplet billede af, hvordan forskellige tiltag på skibet påvirker udledningerne under reelle sejladsforhold.

Cleanship er et dansk forskningsprojekt (2024-2026) ledet af Teknologisk Institut i samarbejde med partnerne Uni-Tankers A/S, Green Instruments, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Danske rederier og Danske maritime. Projektet har til formål at reducere skadelige maritime emissioner gennem test og demonstration af biobrændstoffer, energibesparende teknologier og driftsoptimeringer. Projektet støttes af Miljøstyrelsens MUDP-program med 18 millioner kroner.

Fakta om black carbon
• Er den næststørste klimarisiko for skibsfarten efter CO2
• Dannes ved ufuldstændig forbrænding i skibsmotorer
• Er kræftfremkaldende og årsag til luftvejssygdomme
• FN's klimapanel anbefaler en global reduktion på 35%

1/5 2025
  • EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    branche-og-teknologi ›GlobalConnect er partner i det nye EU-projekt TRUSTQ, der skal gøre kvantesikker kommunikation praktisk anvendelig i international skala.
  • Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    branche-og-teknologi ›Volvo Cars udvider sit samarbejde med NVIDIA med det mål at gøre automatiseret kørsel endnu mere sikker i fremtidens Volvo-modeller.
  • Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    branche-og-teknologi ›Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden.
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.