Rumteknologi til startups og SMV'er

Rumteknologi til startups og SMV'er

Et nyt projekt skal hjælpe danske startups og SMV'er med kommerciel udnyttelse af de mange forskellige teknologier, som er blevet udviklet i forbindelse med rumprojekter.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM), European Space Agency (ESA), universiteterne DTU, AAU, AU og SDU samt Industriens Fond er gået sammen om at etablere 'Space Commercialisation Denmark (SCDK)', der med et budget på 24 mio. kr. skal hjælpe danske virksomheder - herunder specielt startups og små- og mellemstore virksomheder (SMV'er) – med at udnytte teknologier, som oprindeligt er udviklet til rumapplikationer, i både nye og eksisterende produkter og systemer.

Målet i projektet er, at mindst 500 danske virksomheder klædes på med viden om nye muligheder i rummet, og heraf skal 100 af disse virksomheder engageres i konkrete innovationsprojekter.

Partnerskabet og målsætningen flugter med regeringens ambitioner på rumområdet, som netop går på at styrke kommerciel anvendelse af rumteknologier i danske virksomheder.

- Der ligger et enormt potentiale i rumforskning og udvikling af rumteknologi. Ikke alene kan det bringe os tættere på løsninger, der styrker vores sikkerhed eller klimaindsats - rumteknologi kan også blive et dansk væksteventyr, hvis vi formår at understøtte og videreudvikle økosystemet for rumforskning og teknologiudvikling. Rummet er en klar prioritet for regeringen, og en styrket kommerciel anvendelse af rummet i Danmark er helt i tråd med den udvikling, vi meget gerne vil se mere af, siger Christina Egelund, der er Uddannelses- og Forskningsminister.

Enormt potentiale

Markedet for rumteknologi forventes tredoblet til knap 1800 mia. dollars inden 2031, og der ligger her et enormt potentiale for danske virksomheder. Det kan bl.a. være i forbindelse med anvendelse af data og signaler fra satellitter samt kommercialisering af materialer og teknologier, der oprindeligt er udviklet til brug i rummet, men som det vil være oplagt at anvende i andre sektorer.

Der kan også ligge muligheder i forbindelse med udnyttelse af faciliteter på rumstationer, energiproduktion fra solcelleparker i kredsløb om jorden eller udvinding af mineraler på månen, som kan bruges i den grønne energisektor her på jorden.

- Danske virksomheder skal få øjnene op for, at rumteknologi er en kæmpe innovationsdriver og dermed også relevant for dem. Ved at integrere teknologi fra rummet i forretningen kan man skabe helt nye og mere præcise produkter og tjenester. Samtidig er det et felt, der er i eksplosiv vækst, og det skal dansk erhvervsliv naturligvis drage fordel af, siger Thomas Hofman-Bang, der er adm. direktør i Industriens Fond.

- DTU har en lang og stærk tradition for at nyttiggøre rumteknologi sammen med blandt andre ESA og en række danske, højteknologiske virksomheder. Men vi ved, at potentialet er meget større. Med DTU's stærke økosystem i ryggen glæder vi os til i samarbejde med AU, AAU og SDU at være drivkraft for det nye partnerskab. Der er tale om et nybrud, som ikke alene kan accelerere kommercialisering af rumteknologi, men også medvirke til at gøre Danmark til en spydspids på området i Europa, tilføjer Anders Bjarklev, der er rektor på DTU.

16/9 2024
  • EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    branche-og-teknologi ›GlobalConnect er partner i det nye EU-projekt TRUSTQ, der skal gøre kvantesikker kommunikation praktisk anvendelig i international skala.
  • Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    branche-og-teknologi ›Volvo Cars udvider sit samarbejde med NVIDIA med det mål at gøre automatiseret kørsel endnu mere sikker i fremtidens Volvo-modeller.
  • Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    branche-og-teknologi ›Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden.
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.