Stor pris til AAU-professor

Stor pris til AAU-professor

Frede Blaabjerg modtager pris på 250.000 kr. for sit arbejde indenfor effektelektronik.

Det er en af Danmarks meste indflydelsesrige forskere inden for bæredygtig energiteknik, der er blevet udpeget til at modtage den store, prestigefyldte pris Direktør Ib Henriksens Fonds Forskerpris. Dekan på Aalborg Universitet og professor i energiteknik Frede Blaabjerg modtager prisen på 250.000 kroner ved et arrangement på Hotel D’Angleterre i København tirsdag d. 1. december efter at have ydet en stor international indsats inden for sit forskningsfelt gennem mange år.

Frede Blaabjergs forskning inden for effektelektronik fokuserer på, hvordan bæredygtig energi kan styrkes gennem effektivitetsforbedringer og energibesparelser i de komponenter og systemer, der driver teknologierne.

I de seneste år har han især kastet sig over de typer elektronik, der kan hjælpe med effektivt at producere grøn energi – helt overordnet er det vedvarende energikilder som vind og sol. Desuden handler det også om at kunne spare energi ved at forfine de motorteknikker, der styrer for eksempel pumper, ventilatorer og airconditionsystemer, og om at udnytte solceller optimalt under varierende solforhold. Det vurderes, at man med de rette teknologier på sigt vil kunne spare op mod halvdelen af verdens energiforbrug.

De grønne teknologier, som Frede Blaabjerg er internationalt anerkendt forsker indenfor, kan således bidrage væsentligt til at løse de energi- og klimaudfordringer, som kloden står overfor, både med hensyn til at udnytte de vedvarende energikilder bedre og med hensyn til at spare på den energi, der bruges.

Professor Frede Blaabjerg har med sin forskning bidraget til udviklingen af centrale dele af den bæredygtige energi, og det skyldes blandt andet, at hans gennemslagskraft hos andre forskere og i industrien er meget stor. Blaabjergs publikationsliste viser, at han har udgivet flere end 600 videnskabelige artikler, og et meget karakteristisk træk ved hans forskning er det tætte samspil, han gerne har med omverdenen via virksomheder som Danfoss, Grundfos, Vestas, Gamesa og flere andre, hvor forskning og udvikling har spillet frugtbart sammen.

Også på andre områder kaster Frede Blaabjerg sine kræfter ind. De seneste fire år har han som dekan på De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter på Aalborg Universitet været leder for et af landets største fakulteter, og han har siden årtusindskiftet været engageret i forskningspolitiske aktiviteter.

Først som formand for Statens Teknisk Videnskabelige Forskningsrad og Programkomiteen for Energi og Miljø og i dag som bestyrelsesmedlem i Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden. Hans anerkendelse i internationale kredse kan blandt andet læses ud af hans post som redaktør for det toneangivende videnskabelige fagtidsskrift IEEE Transactions on Power Electronics, og han er gennem årene blevet tildelt et hav af priser og ærestitler.

Senest i form af IEEE Power Electronics Societys særlige fortjenstpris i 2009, som han modtog som den første europæer. Tidligere har han været udpeget som Distinguished Lecturer for sammenslutningen IEEE Power Electronics Society, der sendte ham på en global foredragsturné for at fortælle om resultaterne af hans forskning.

Ib Henriksens Fonds Forskerpris er en af de største og mest prestigefyldte videnskabelige priser herhjemme, og priskomitéen har de seneste år givet prisen til nogle af dansk forsknings allerstærkeste navne, så som Anja Boisen og Jesper Wengel. To gange tidligere er det sket, at prisen er gået til en forsker fra Aalborg Universitet – i 2001 til Christian S. Jensen fra Institut for Datalogi og i 1993 Jens Aage Hansen fra Sektion for Miljøteknologi.

30/11 2009
  • AI splitter PCB-industrien i to

    AI splitter PCB-industrien i to

    branche-og-teknologi ›Ny rapport fra Yole Group analyserer PCB-industrien, der er opdelt i to hele forskellige segmenter: Et 'commodity' segment, der omsætningsmæssigt står næsten stille, samt et AI-drevet segment i kraftig vækst (in english).
  • Wireless Logic Nordic får ny direktør

    Wireless Logic Nordic får ny direktør

    branche-og-teknologi ›Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst.
  • Infineon etablerer højvolumen 300mm-baseret GaN-produktion i Europa

    Infineon etablerer højvolumen 300mm-baseret GaN-produktion i Europa

    branche-og-teknologi ›Infineon etablerer Europas – og verdens – første produktionsanlæg til fremstilling af galliumnitrid (GaN) powerhalvledere i stor skala med afsæt i 300-millimeter (diameter) wafere (in english).
  • DigiKey udvider porteføljen af DigiKey Standard produkter

    DigiKey udvider porteføljen af DigiKey Standard produkter

    branche-og-teknologi ›Blandt de nye produkter i DigiKey's såkaldte DigiKey Standard produktportefølje kan fremhæves ESD-beskyttelsesudstyr samt præcisionsværktøjer med mere (in english).
  • Samarbejde om AI-understøttet workflow til PCB inspektion

    Samarbejde om AI-understøttet workflow til PCB inspektion

    t-og-m ›Siemens og NVIDIA vil forøge produktiviteten og forbedre kvaliteten ved at flytte forberedelsen af ​​automatiseret optisk PCB-inspektion over i den virtuelle verden (in english).
  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed, hvilket gør dem interessante for cyberkriminelle.
  • Audi lancerer som verdens første buede digitale OLED-baglygter

    Audi lancerer som verdens første buede digitale OLED-baglygter

    branche-og-teknologi ›Den nye Audi Q9 er som første i verden forsynet med tredimensionelt buede digitale OLED-baglygter, som åbner for nye muligheder inden for sikkerhed og kommunikation.
  • Dansk startup vil give fremtidens robotter en digital hjerne

    Dansk startup vil give fremtidens robotter en digital hjerne

    automation ›Startup-virksomheden Synteza har knækket koden til at skabe computerskabte træningsdata på rekordtid. Det skal gøre det markant hurtigere og billigere for robotter og selvkørende enheder at forstå den virkelige verden.