Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Verizon og Unloc annoncerer europæisk iværksætterkonkurrence

Nu har unge iværksættere fra Europa i alderen 16-25 år chancen for at modtage 10.000 britiske pund, ca. 80.000 kroner, en mentorpakke mv., hvis deres teknologibaserede forretningsidé vinder konkurrencen Young Entrepreneurs Challenge.

For tredje år i træk går Verizon sammen med Unluc om at åbne en konkurrence for unge iværksættere fra hele Europa.

Gennem Young Entrepreneurs Challenge inviteres europæiske iværksættere i alderen 16-25 år til at deltage ved at indsende deres idéer til et teknologibaseret, start-up forretningskoncept. Et panel af ledere fra Verizon vil bedømme idéerne ud fra graden af forretningsmæssig levedygtighed, bæredygtighed samt teknologisk innovation.

Vinderen modtager 10.000 britiske pund, svarende til godt 80.000 danske kroner, i finansiering plus en mentorpakke og adgang til pro bono-tjenester, der kan hjælpe forretningsidéen med at komme godt fra start. Derudover modtager alle finalister et kontant beløb på £ 1.000.


Konkurrencen åbner for ansøgninger den 1. oktober 2020, og der kan ansøges frem til den 22. januar 2021.

Verizon har støttet innovation gennem mange år. Rækken af Verizon 5G Labs arbejder for at udvide 5G-økosystemet, udforske grænserne for 5G-netværksteknologi, understøtte udviklingen af nye applikationer og hardware og i det hele taget genoverveje, hvad der er muligt i en 5G-verden. Hertil kommer Verizon Innovative Learning initiative , der i USA giver millioner af studerende, som mangler ressourcer, gratis adgang til netværk, enheder og innovative læringsforløb, der kan styrke deres muligheder i en teknologibaseret økonomi.

Målet med konkurrencen i Europa er på mange måder det samme: at styrke unges mulighed for at udvikle sig selv og deres færdigheder inden for teknologi og iværksætteri.

Organisationen Unloc, der er baseret i Portsmouth i England, er en social virksomhed, der arbejder for at give unge mennesker mulighed for at være innovative forandringsaktører. Siden 2014 har organisationen hjulpet unge med at udvikle deres iværksætterkompetencer ved at teste deres virksomheder, projekter og ideer. Unloc arrangerer workshops og programmer for iværksætteri i skoler og på højere læreranstalter og har etableret partnerskaber med over 100 institutioner i Storbritannien og andre lande.

- For Verizon handler iværksætteri om at fremme uafhængighed, innovation og succes, siger Dyanne Ierardo, leder af HR for Verizon International.
- Verizon-teamet arbejder løbende med skoler og universiteter for at hjælpe studerende med at udvikle de forretnings- og teknologikompetencer, der kræves på den moderne arbejdsplads. Vores samarbejde med Unloc om denne konkurrence er en naturlig forlængelse af disse initiativer. Vi ser frem til at se de idéer, denne konkurrence genererer - og også til at støtte vinder-idéen, når den går fra koncept til virkelighed. 

- Vi er glade for at se denne konkurrence vende tilbage, siger Hayden Taylor, Managing Director for Unloc.
- Den er værdifuld for unge mennesker, der ønsker at fremme deres kreative forretningsidéer, og vi ser frem til at hjælpe det heldige vinderprojekt med at tage de første skridt i processen fra idé til virksomhed. 

Find mere information om konkurrencen her: www.youngentrepreneurschallenge.com
5/10 2020
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • congatec

    congatec

    Rugged 10 GbE infrastructure equipment
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic
  • altoo

    altoo

    Nyt om måleteknik. Gratis webinar. Tilbud på demoudstyr
  • ROHM Semiconducter

    ROHM Semiconducter

    En PMIC til NXP’s i.MX 8M Mini applikations-processor
  • altoo

    altoo

    Få mere oscilloskop for pengene. Gratis undervisningsmateriale fra Keysight