easyTouch med nye skærmstørrelser
Data Modul tilbyder nu easyTouch skærme i størrelserne 15.0”, 15.6” og 17.3”.
Data Modul udvider nu sin EasyTouch familie af egenudviklede ’projected capacitive’ touchsensorer (PCAP/PCT) med versioner i størrelserne 15.0”, 15.6” og 17.3”.
Alle tre PCAP løsninger er 100 procent compatible med de eksisterende easyMaxTouch USB driverless controllere. Fordelen ved easyTouch PCAP’er bl.a., at de kan integreres i et hvilket som helst system og med hvilket som helst operativsystem.
På grund af den nye glas/glas konstruktion kan touchen fungere ved temperaturer op til 70°C. Lysgennemtrængningen er forbedret, så der nu er mere end 90 procent gennemsigtighed og dermed er billedkvaliteten på det bagved liggende display også forbedret. Desuden er ITO strukturen stort set usynlig.
Som en option tilbyder Data Modul optisk bonding fra sin egen fabrik, så touchen kan lamineres på et kundespecifikt frontglas. Data Modul har specialiceret sig i optisk bonding og har installeret en fuld automatisk bonding maskine i et renrumsmiljø.
De væsentligste fordele ved at laminere et frontglas på touchen er, at selve touchfunktionen forbedres, ligesom den mekaniske styrke på konstruktionen øges markant. Desuden kan touchen også lamineres direkte på displayet, så den mekaniske styrke øges og læsbarheden forbedres.
www.data-modul.com