Ambitiøst dansk MIMO-projekt

Forskere på Aalborg Universitet igangsætter med støtte fra Det Frie Forskningsråd et projekt inden for MIMO (Multiple Input, Multiple Output) baseret trådløs kommunikation. 

Selv om grundprincippet er enkelt, er der store tekniske udfordringer, men optimismen er stor blandt forskerne, som står bag projekt MIMO (Multiple Input, Multiple Output).

- Vi har allerede gjort nogle forsøg, der tyder på, at det kan lade sig gøre, og med bevillingen på knap 5,7 millioner fra Det Frie Forskningsråd får vi mulighed for at lave den nødvendige forskning, så vi kan bevise, at det faktisk kan lade sig gøre, selv om de fleste forskere mener, at det slet ikke er muligt. Vi er imidlertid overbeviste om, at projektet vil blive en succes, siger professor Gert Frølund Pedersen, som er ekspert på antenneteknologi og leder af projekt MIMO.

Lektor Elisabeth De Carvalho er en af AAUs eksperter inden for signalbearbejdning. Hun forklarer:
- Udfordringerne består især i, at vi ønsker at bruge de lave frekvenser, når der ikke sendes tv på dem. Det klarer vi med en teknik kaldet Cognitive Radio, der gør, at de trådløse apparater har en funktion, der gør, at de selv kan finde ud af, om frekvensen er ledig eller om der bliver sendt tv på dem. Og det er nødvendigt at bruge de lave frekvenser mere, for der er simpelthen ikke flere ledige høje frekvenser.
- Ved lave frekvenser skal der imidlertid være markant større fysisk afstand mellem antennerne end ved højere frekvenser. Det er ikke noget problem i eksempelvis en bærbar computer, men udfordringen er straks markant større i en mobiltelefon, men vi forventer at løse udfordringen. Til gengæld har de lave frekvenser den fordel, at de spredes bedre og dermed dækker et større område, og det betyder, at vi undgår 'huller' i mobilnettet, altså områder uden dækning, siger Elisabeth De Carvalho.

Projektet, som løber til 2015, er fyldt med store udfordringer, men har også meget store perspektiver:

- Der venter os virkeligt et stort arbejde, men for forbrugerne vil der kun være fordele. Normalt er der en eller anden omkostning forbundet med en forbedring. Hvis du eksempelvis fordobler sendestyrken på en telefon, holder batteriet kun halvt så længe, men her er der absolut ingen omkostninger. Forbrugerne vil få bedre mobildækning og hurtigere datatrafik uden at miste noget, og vi glæder os til at komme i gang med arbejdet og få vist, at det kan lade sig gøre, selv om vores forskerkollegaer er meget skeptiske, siger Gert Frølund Pedersen.