Amerikansk og dansk samarbejde om højhastigheds transmission

Dansk forskning i fotonik placerer Danmark blandt verdens førende nationer indenfor højhastigheds-internet.

Dansk forskning optrapper i foråret 2011 et samarbejde med eliteuniversiteterne UC Berkeley og Stanford, verdens andet- og tredjebedste universitet, om fremtidens internetforbindelse.

Samarbejdet blev skudt igang i sidste uge på Stanford University ved en dansk-californisk workshop med fokus på optisk fiberforbindelser, der er den hurtigste måde at transportere data på.

- Regeringens mål er, at alle danskere skal have adgang til højhastigheds-internet inden 2020, så Danmark har de bedste betingelser for kommunikation og viden i fremtiden. Internationale samarbejder som disse er med til at gøre målet muligt, og samtidig bliver Danmarks position som et af de førende videnslande styrket, siger videnskabminister Charlotte Sahl-Madsen.

Trådløse fiberforbindelser

Højhastighedsforbindelser er kendetegnet ved at transportere data med en hastighed på mindst 100 Mbit/s. Det er kun optiske fibre og fiberbaserede LAN-forbindelser, der kan levere så hurtige forbindelser i dag. Danske forskere på DTU arbejder nu på at gøre de hurtige fiberforbindelser trådløse, så eksempelvis smart phones og iPads også kan nyde godt af den hurtige forbindelse.

I november 2010 satte et hold forskere på DTU verdensrekorden for trådløs datatransfer med 40 Gbit/s. Det er 400 gange hurtigere end en normal netforbindelse, og svarer til at downloade en dvd film til en iPad via trådløst netværk på et enkelt sekund. Dette har vakt begejstring hos store IT-giganter som Google, Ericsson og Oracle, der derfor valgte at lægge vejen forbi workshoppen på Stanford:

- Overgangen fra opkaldsmodem til bredbånd førte til online video, cloud computing og utallige applikationer. Vi er meget spændte på at se, hvilke innovative nyskabelser der vil følge med højhastigheds-fiberforbindelser. I den forbindelse er flere lovende ideer blevet præsenteret på workshoppen i dag, siger James Kelly, product manager ved Googles hovedkontor i Mountain View.

Forskning og forretning ud over Danmarks grænser

Samarbejdet mellem forskere fra DTU, Aalborg Universitet, Stanford og UC Berkeley, der officielt startede i januar 2010, indebærer udover fælles workshops også udveksling af forskere og ph.d.-studerende og fælles forskningsprojekter.

- Danmark er unik inden for fotonik pga den forskning og ekspertise der er samlet her, og de rekorder det allerede har resulteret i. Samarbejdet med de californiske universiteter er en fantastisk chance - ikke mindst pga de mange IT-virksomheder i Silicon Valley dette også giver adgang til. Vi håber og forventer derfor, at dette samarbejde bliver tættere i fremtiden og resulterer i flere dansk-amerikanske forskningsansøgninger og - projekter, siger Idelfonso Tafur Monroy, der er professor på DTU Fotonik. Som led i samarbejdet vil Idelfonso Tafur Monroy rykke sin forskning til UC Berkeley i efteråret 2011.

DTU præsenterer stor satsning i Silicon Valley

Forretningsudvikler på Risø DTU, Tue Roth, vil i år opholde sig i Californien i ni måneder med henblik på at introducere DTU´s store satsning i biofotonik, BioPhotonics Workstation, til det amerikanske it-mekka, Silicon Valley.

- Sillicon Valley har verdens største koncentration af venture kapital, hvilket er særligt interessant for os. Vores forskning og efterfølgende udvikling kræver nemlig mere kapital, end man typisk kan finde i dansk sammenhæng. Dertil forventer jeg at kunne finde de samarbejdspartnere i Californien, der skal til for at udvikle og kommercialisere vores BioPhotonics Workstation, siger Tue Roth.

BioPhotonics Workstation er en teknologi opfundet og patenteret af  professor Jesper Glückstad, leder af Programable Phase Optics Team ved DTU. Teknologien kan manipulere og karakterisere celler eller partikler i mikro - og nanoverdenen. Det er en teknologi, der på sigt kan bruges til f.eks. at identificere hvilke celler, der er bedst egnede til bioethanol- produktion.

9/2 2011
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.