Ny rapport: Hackere skjuler ondsindet kode i billeder og falske PDF-filer

Ny rapport: Hackere skjuler ondsindet kode i billeder og falske PDF-filer

Seneste cybersikkerhedsrapport fra HP afslører, at hackere anvender uskyldigt udseende PDF- og billedfiler til at narre brugere og omgå gængse sikkerhedssystemer.

Hackere bliver mere kreative og udspekulerede i deres metoder med bl.a. fupfakturaer i PDF-filer og ondsindet kode skjult i gængse billedfiler fra fx Adobe- og Windows-programmer. Det viser seneste rapport fra HP’s sikkerhedsafdeling, Wolf Security, der dykker ned i cyberangreb forsøgt blandt HP’s kunder på globalt niveau i andet kvartal af 2025.

Rapporten afslører, at cyberangreb er blevet mere realistiske i deres udtryk og sværere at opdage for både private brugere og virksomheder. Blandt eksemplerne fremhæves en falsk faktura i PDF-format, der på overfladen ligner et almindeligt dokument, men gemmer på skadelig kode, som potentielt giver hackeren fuld adgang til ens enhed.

- Det er ikke den dybe tallerken, men kendte indfaldsteknikker, som forfines. Cyberkriminelle bruger almindelige funktioner i Windows, så angrebene ligner normal aktivitet. Det er simpelt, hurtigt og går ofte ubemærket hen, fordi det er så basalt, siger Alex Holland, Principal Threat Researcher i HP Security Lab.

Angrebstendenserne i undersøgelsen tæller bl.a.:

- Realistiske PDF-filer med skjult kode: En kopi af Adobe Reader blev brugt til at lokke brugere til at åbne en PDF-fil. Den indeholdt et lille billede, som i virkeligheden var en avanceret bagdør, der gav gerningsmændene kontrol over computeren.
- Malware gemt i billeders pixeldata: Hackere har også fundet nye måder at gemme skadelig kode inde i selve billedfilerne. Når filerne åbnes, aktiveres en kæde af angreb, der samtidig sletter sporene i systemet.

Samtidig viser HP’s data, at traditionelle sikkerhedsløsninger ofte overser netop den type trusler, som rapporten fremhæver, og i flere tilfælde har ondsindede filer succesfuldt passeret e-mailfiltre.

Derudover konkluderer rapporten, at cyberkriminelle fortsat udfolder viften af forskellige angrebsmetoder for at omgå sikkerhedsværktøjer, der afhænger af detektion.

Tallene viser i den forbindelse, at:
- Mindst 13 procent af e-mailtrusler, som blev identificeret af HP’s egen isolerede Sure Click-løsning, forbigik mindst ét e-mailsikkerhedsfilter.
- Arkivfiler var den mest populære leveringsmetode af angreb (40 procent), efterfulgt af exe-filer og scripts (35 procent).
- Hackerne anvender fortsat rar-filer (26 procent), der tyder på, at de udnytter betroet software som WinRAR for at undgå at vække mistanke.

Angreb som disse viser ifølge HP’s sikkerhedsafdeling, at det ikke længere er nok at satse på, at trusler kan opdages i tide. Når ondsindet kode skjules i filer, der ved første øjekast virker harmløse, stiger risikoen for, at disse angreb lykkes. Derfor peger de på behovet for mere robuste sikkerhedsmetoder, hvor mistænkelig aktivitet håndteres i isolerede applikationer, der kan standse angreb, før de spreder sig.

- Man står i et dilemma: Skal man lukke ned for alle funktioner og hæmme sine medarbejderne, eller lade systemerne stå åbne og satse på, at det går? Ingen løsning er perfekt, så det handler om at være forberedt og begrænse skaden, hvis noget slipper igennem – fx i lukkede applikationer, der kan være en effektiv første forsvarslinje, siger Dr. Ian Pratt, HP’s Global Head of Security for Personal Systems.

3/11 2025
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.