Nye politiske udfordringer på teleområdet

På Telecom Reform Conference i København den 22. marts gør man status over de seneste års reformer på teleområdet og belyser de kommende års udfordringer. 

25 år efter at liberaliseringen af telemarkedet for alvor tog fart i Europa, kan forbrugerne glæde sig over skærpet national konkurrence og et væld af tjenester. Men nye selskaber og udfordringer kræver politikernes kritiske opmærksomhed fremover, konkluderer dansk teleforsker forud for international konference.

Formålet med Telecom Reform Conference i København den 22. marts er at gøre status over de reformer på teleområdet, som i EU-sammenhæng begyndte at slå igennem fra 1987 og frem. Konklusionerne skal blandt andet bruges til at rådgive beslutningstagerne om behovet for nye tiltag, forklarer professor og medarrangør Anders Henten fra Center for Communication, Media and Information Technologies (CMI) ved Aalborg Universitet København:

- Vi vil se på, hvor langt vi er kommet, og hvad mere der skal gøres for at realisere de tanker, der oprindelig var omkring liberaliseringen af teleområdet i Europa. Der har været mindre fokus på teleområdet i en periode, men netop derfor er der god grund til at gøre status over, hvor langt vi er nået, og hvad der mangler, siger Anders Henten.

En af hans konklusioner er, at det trods et kvart århundredes liberalisering ikke som forventet er lykkedes at skabe et bredt europæisk marked for telefoni.

- Det var ellers det oprindelige mål, men det har vist sig at være meget vanskeligt at nedbryde de nationale skel. Det er sket på udstyrsområdet og i et vist omfang også på indholdsmarkedet, men på telefonimarkedet er det stadig nationale selskaber, som opererer i de enkelte stater, konstaterer Anders Henten.

Google og Apple ændrer alt


Et blik på annoncerne i en vilkårlig avis eller en gennemsnitlig tv-reklameblok vil forvisse de fleste om, at der konkurreres på livet løs på det danske telemarked, og at det både sker på pris og på tjenester. Men Anders Henten opfordrer alligevel beslutningstagere og politikere på europæisk plan til at være vågne og parate til at gribe ind:

- Der er stadig et stærkt behov for at begrænse den markedsdominans, der er i markederne i dag. Den liberaliseringsproces, vi har set på telemarkederne, har ganske vist resulteret i masser af konkurrence i de enkelte lande. Men vi ser samtidig en konsolidering af selskaber med meget stærk markedsposition, så der skal man være opmærksom på fortsat at sikre konkurrencen, understreger Anders Henten.

Han forudser desuden radikale forandringer, i takt med at indholdsfokuserede selskaber som Google og Apple får større indflydelse.

- Hvor det hidtil har været teleselskaberne, der har domineret telemarkedet, mens nogle andre har leveret indhold oven på, er det meget sandsynligt, at den situation vil være helt anderledes om nogle år, og at det simpelthen er andre typer selskaber, som vil dominere. Derfor skal man være meget opmærksom på, hvordan de nye selskaber påvirker værdikæden, og hvordan man skal forholde sig til dem. Det bliver en helt ny markedssituation, hvor dét, som vi tidligere har kaldt telemarkedet, i virkeligheden snarere skal kaldes kommunikationsmarkedet, siger Anders Henten.

16/3 2012
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.