24W-forsyning til LED lamper

24W-forsyning til LED lamper

Med FLB024-serien fra Switchbox, er der nu adgang til et bredt udvalg af AC/DC-forsyninger, så man kan strømføde sin LED-applikation fra alle verdens el-net.

Lysdioderne griber om sig. I en del år har vi kendt til de kompakte LED-lysreklameskilte, som findes i mange af verdens detailforretninger og i industrivirksomheder, hvor de bruges til medarbejderinformation.

Men nu kommer de LED-bestykkede lampeprodukter også for fuld fart ind på markedet. I begge tilfælde vil der være tale om stand-alone produkter, hvor den optimale
strømforsyning er en ekstern AC/DC-type, som let kan gemmes af vejen.

Switchbox har til denne type af applikationer en FLB024-serie af yderst kompakte, eksterne forsyninger, der yder 24W og som har outputs, der gør det muligt at tilpasse forsyningerne til næsten ethvert mindre til mellemstort forsyningsbehov inden for LED-lamper og reklameskilte.

Da man må forvente, at mange stand-alone LED-produkter skal kunne sælges globalt, så findes FLB024-serien i en række AC-input versioner, der passer til alle verdens el-net. Overordnet er der versioner til el-net med en nominel spænding på 110 – 120VAC og til 220 – 240VAC. Stiktyperne passer også til alle europæiske, britiske, nordamerikanske, asiatiske og australske el-net.

Samtidigt fås FLB024-serien også i et desktop-format til forsyning på netspændingssiden fra en IEC320-ledning. Output vil typisk være forberedt til forsyning af en række serieforbundne lysdioder, hvad der typisk giver det bedste trade-off mellem kabeldiameter, design og dimensionering af forsyningen. Via en DC barrel-jack giver forsyningerne 10,5; 14; 21; 24,5; 38,5; 42; 45,5 eller 49VDC, så der findes forsyninger til stort set alle konstellationer af serie- og parallelforbundne LED-arrays.

Med driftstemperaturer mellem 10 og 50°C og funktion i relative luftfugtigheder mellem 20 og 90 % er FLB024-serien typisk beregnet til brug i kontorer, butikker, private hjem og ikke-aggressive industriomgivelser. Kvaliteterne for FLB024 er, at strømforsyningerne giver en nem, billig, kompakt og fleksibel adgang til forsyninger af LED-belysning og reklameskilte, som kan markedsføres globalt på grund af fleksibiliteten i Switchbox FLB024-forsyningen. 

Craftec A/S
Tlf.: 45 93 42 00
www.craftec.info

20/10 2010
  • Strålingstolerant GaN-baseret POL-konverter

    Strålingstolerant GaN-baseret POL-konverter

    power ›Microchip præsenterer POL-05-20S-T, der er en strålingstolerant point-of-load (POL) konverter, der er designet til at imødekomme de høje effektkrav i rumapplikationer med mere (in english).
  • RECOM powerdesigns integreres nu i CELUS designplatformen

    RECOM powerdesigns integreres nu i CELUS designplatformen

    power ›En række af RECOM's powerdesigns bliver nu en del af CELUS designplatformen, hvor de indgår i 37 af CELUS's såkaldte CUBO's, der kan beskrives som digitale datablade (in english)
  • Ultrakompakt 600W AC/DC-strømforsyning

    Ultrakompakt 600W AC/DC-strømforsyning

    power ›Vox Power har udvidet sin EIRE-familie af single-output AC/DC-strømforsyninger med EIRE600, der er kompakt 600 W-strømforsyning, som måler blot 5 × 3 tommer og har en ekstremt lav profil på 1,1 tommer (in english).
  • 3,300 V SiC MOSFET-modul til industrielt udstyr

    3,300 V SiC MOSFET-modul til industrielt udstyr

    power ›Toshiba lancerer ny 3,300 V SiC MOSFET-modul til industrielt udstyr, der kan hånterere høje peak-strømme, hvilket er med til at forøge systempålideligheden.
  • Navitas og NVIDIA samarbejder om 800 V til 12 V power-delivery board

    Navitas og NVIDIA samarbejder om 800 V til 12 V power-delivery board

    power ›Navitas og NVIDIA udvikler 24 kW power-delivery board, der i ét trin kan konvertere 800 VDC direkte til 12 VDC og dermed eliminere 50 V IBC powertrinnet, hvilket booster systemeffektiviteten og reducerer boardstørrelsen (in english).
  • Rohde & Schwarz afholder power-seminarer

    Rohde & Schwarz afholder power-seminarer

    t-og-m ›Rohde & Schwarz afholder henholdsvis den 3. november (Aalborg) og 4. november (Sønderborg) heldagsseminarer, der fokuserer på forskellige testaspekter med relation til powerelektronik.
  • Microchip og Navitas samarbejder om 800V referencedesign

    Microchip og Navitas samarbejder om 800V referencedesign

    power ›Microchip og Navitas udvikler 800V-til-6V referencedesign, der kombinerer digital powerkontrol og hardwarebaseret sikkerhed, der kan accelerere udviklingen af højeffektive OCP (Open Compute Project) rack power applikationer.
  • Lavspændings GaN FETs til AI datacentre og robotløsninger

    Lavspændings GaN FETs til AI datacentre og robotløsninger

    aktive-komponenter-og-embedded-sw ›Renesas udvider porteføljen af GaN-komponenter med første 100V E-mode GaN, der bl.a. vil være oplagt at bruge i datacentre og forskellige typer af robotter (in english).