Craftec/Powerboxs strømforsyninger lever op til krav i EUP-direktiv
Kravene til eksterne strømforsyningers virkningsgrader og tomgangstab bliver skærpet i foreløbigt to omgange, først i 2010 og næste gang i 2011.
I en verden, der i stadigt højere grad fokuserer på miljø og reduktion af energiforbrug, er de eksterne strømforsyninger nu kommet under søgelyset. Med introduktionen af det europæiske EUP direktiv fra 2005 (Direktiv 2005/32/EF) har Europa fået en parallel til CEC niveau IV (California Energy Commission) og Energy Star mærkningen.Den europæiske parallel er på sin vis både stærkere og mere entydig end de amerikanske paralleller, da der modsat Energy Star mærkningen ikke er tale om frivillige initiativer, men deciderede krav til de eksterne strømforsyninger. De skærpede krav til de eksterne strømforsyningers virkningsgrad og tomgangstab er fastlagt i to tempi. Skæringsdato for de skærpede krav er for den første regulering
27. april 2010 – og den næste skærpelse er gældende fra 2011.
Craftec/Powerbox garanter, at alle forsyninger på virksomhedens program vil leve op til de aktuelle krav på salgstidspunktet, så professionelle købere af eksterne strømforsyninger – blandt andet med henblik på videresalg i 3. parts elektronikprodukter – kan være sikre på, at strømforsyninger leveret af Craftec/Powerbox kan bruges i deres apparater inden for hele EU.
Direktivet omfatter eksterne strømforsyninger til brug sammen med apparater inden for
husholdningsprodukter, IT og computer produkter, forbrugerprodukter samt produkter, der skal anvendes som legetøj eller til fritids- og sportsaktiviteter. Kravene dikterer, at tomgangsforbruget for alle slags forsyninger skal være mindre end 0,5W, uanset det maksimale output af strømforsyningen.
For effektiviteten gælder følgende regler:
- Forsyninger med en nominel effekt under 1W skal have en effektivitet på mindst 0,5 x Pout,
- Forsyninger med en nominel effekt mellem 1W og 51W skal have en effektivitet angivet
ved formlen: 0,090 x ln(Pout) + 0,5. Det giver 71 % for 10W, 81 % for 30W og 85 % for
50W.
- Forsyninger med en nominel effekt over 51W skal have en effektivitet på mindst 85 %.
Direktivet gælder for alle producenter af strømforsyninger inden for EU’s grænser, for virksomheder, der importerer strømforsyninger med henblik på salg inden for EU’s grænser og for repræsentanter inden for EU’s grænser af virksomheder, som fremstiller strømforsyninger uden for EU.
Nærmere oplysninger om Craftec/Powerbox's strømforsyninger i relation til de nye EU-krav:
Gitte Norup, salgschef
Craftec A/S
Tlf.: 45 93 42 00
Tlf.: 45 28 06 22 (dir.)
e-mail: gitte.norup@craftec.dk
web: www.craftec.info