Lithium-batterier til køretøjer

Lithium-batterier til køretøjer

Nye generationer af power Lithium batterier med væsentlig forbedrede egenskaber.

Westerberg Komponenter A/S introducerer en ny generation af Power Lithium batterier til elektriske køretøjer. Power Lithium serien består af to varianter:
- WKLF1255: 12V og 50Ah
- WKLF1233: 12V og 38Ah

Hvert batteri har indbygget LED indikator og elektronik, der overvåger spænding, strøm, temperatur og sikrer balancering af de indre celler.
Batterierne er opbygget i flammehæmmende plast og har en levetid på op til 2000 cycles.  Batterierne kan sammensættes i serie og parallel til den ønskede spænding og kapacitet.

Ved opbygning af større batterisystemer anvendes en central controller (BMS). De enkelte batterier forbindes indbyrdes med et specielt datakabel, der tilsluttes controlleren, som herefter overvåger hele batterisystemet.

Vægten af batterierne er blot halvdelen af tilsvarende typer af blybatterier, og de nye batterier er ideelle til anvendelse i alle former for elektriske køretøjer.

Westerberg Komponenter A/S, www.westerberg.dk info@westerberg, tlf: 70 205 106

11/5 2009