Mikroprocessor minimerer støj i togets strømforsyning

Mikroprocessor minimerer støj i togets strømforsyning

Ved at bruge en mikroprocessor har Cosel med sin DHS/A-serie, som forhandles af Craftec, udviklet nye kompakte og støjsvage strømforsyninger. 

Hvis man kigger på moderne togstammer, så er det tydeligt, at det rullende materiel i
jernbaneinfrastrukturen har gennemgået en forrygende udvikling. Infotainment-teknologien har sneget sig ind overalt i togene lige fra elektroniske informationstavler og TV-skærme i sæderne over togets interne elektroniske hjælpefunktioner til elektronisk styring af de sanitære installationer i togets toiletter.

Cosel har brugt de mikroprocessorer, der sniger sig ind i al slags elektronik til at skabe en familie af switchede strømforsyninger – DHS/A-serien – der er specifikt udviklet til jernbaneapplikationer, og som samtidigt er yderst kompakte og effektivt kontrollerede med hensyn til støjemission.

DHS/Aserien er baseret på den eksisterende DHS/B-serie, der henvender sig til mere generelle formål, men hvor kernen også er en mikroprocessorstyret, støjsvag og kompakt konstruktion.

Modellerne i de to serier består af DHS50A, DHS100A og DHS200A samt DHS50B, DHS100B og DHS250B. Tallene refererer til ydelsen i watt på enten 50/100/200W eller 50/100/250W, og formfaktor er ¼-brick format (58,4mm x 12,7mm x 37,3mm) for 50W- og 100W-typerne, medens de største forsyninger leveres i ½-brick format (58,4mm x 12,7mm x 61mm).

Forskellene mellem de to serier ligger primært i input- og output-spændingerne. Til jernbanebrug har man i DHS/A-serierne brug for et input mellem 66 og 110VDC, og output er 5, 12, 15 eller 24VDC. 5V-typen har regulering på –10/+20% af output, medens de resterende outputs kan reguleres med +/-10%. DHS/B-serien forsynes fra et DC-input på mellem 200 og 400VDC med output på 3,3V, 5V, 12V, 15V, 24V eller 28V – samt 48V for DHS250B.

Den digitale styring giver en effektivitet bedre end 90% gennem en synkron ensretning, og det mikroprocessorstyrede design giver mulighed for en højere switch-frekvens og dermed et mere kompakt design med en bedre styring at støjspektret. Da der er tale om en baseplate-konstruktion, kan forsyninger køles gennem montage på apparatkapsling eller køleplade.

DHS/A-serien er stød- og vibrationsgodkendt i henhold til IEC61373, så de også mekanisk er velegnet til jernbanebrug. DHS/A-serien kan leveres i samples fra Q4/2009, medens DHS/B-serien er tilgængelig nu.

Yderligere oplysninger:
Gitte Norup, salgschef
Craftec A/S
Tlf.: 45 93 42 00
Tlf.: 45 28 06 22 (dir.)
e-mail: gitte.norup@craftec.dk
web: www.craftec.info

10/8 2009