Én forsyning til alle healthcare-produkter

Én forsyning til alle healthcare-produkter

Craftec lancerer PU12A/B/C-familien af universelle strømforsyninger fra Powerbox, der sigter mod healthcare-produkter og specialiserede mobile apparater.

I takt med at den europæiske befolkning opnår en stadigt højere gennemsnitsalder, så stiger behovet for hjemmepleje og derfor også for elektromedicinske apparater, der gør det muligt for brugeren at foretage en stor del af selvdiagnosticering og pleje.

Det åbner døren for et marked af elektromedicinske produkter, der ikke bliver fremstillet i særligt store styktal, men som omvendt skal være intuitive og lette at bruge. Til det formål – og også til en række mobile apparater, der fremstilles i mindre styktal – har Powerbox udviklet en serie af universelle strømforsyninger, hvor man fra samme formfaktor kan forsyne apparater med vidt forskellige spændingskrav og til vidt forskellige markeders netudtag.


Kapslingen er den samme for A-, B- og C-typerne i HPU12-familien, men netstikkene er forberedt til USA (A), Storbritannien (B) og Kontinentaleuropa (C). På grund af den universelle arkitektur giver forsyningerne et stabilt output fra en netspænding mellem 90 og 264VAC ved frekvenser mellem 47 og 63Hz.

HPU12A/B/C kan leveres med udgangsspændinger mellem 5 og 27VDC, hvormed man burde være i stand til at forsyne de fleste produkter inden for de aktuelle kategorier. Hvis et produkt skal sælges globalt – eventuelt som følge af små serier – er det en fordel, at man kan klare sig med én emballage uanset hvilken strømforsyning, man vælger – og man slipper for omkostningerne ved selv at udvikle interne forsyninger i apparater, hvad der ydermere er en fordel, hvis produktet skal sælges bredt.

Da Powerbox har rettet opmærksomheden mod det elektromedicinske marked, er HPU12A/B/C godkendt efter medico-normen, UL/EN60601-1. Med en Energy Star 2.0 mærkning opnår man også en fordel, hvis et produkt skal sælges på det californiske marked.

Endelig er serien CEC, level V kompatibelt. Alle forsyninger i serien er udstyret med beskyttelse mod overbelastning.

Yderligere oplysninger:
Gitte Norup, salgschef
Craftec A/S
Tlf.: 45 93 42 00
Tlf.: 45 28 06 22 (dir.)
e-mail: gitte.norup@craftec.dk
web: www.craftec.info

25/6 2009