Danske virksomheder får nu nem adgang til test- og demonstrationsfaciliteter Nordens største klimakammer ligger på Odense Havn og kan teste udstyr i ned til 60 minusgrader. Foto: FORCE Technology

Danske virksomheder får nu nem adgang til test- og demonstrationsfaciliteter

Flere små og mellemstore virksomheder skal rustes til produktudvikling gennem nemmere adgang til test- og demonstrationsfaciliteter. En digital kortlægning med knap 400 danske testfaciliteter lanceres nu på virksomhedsguiden.dk.

Veludbyggede test- og demonstrationsanlæg er afgørende 'nstrumenter til at styrke innovation og udvikling i danske virksomheder. Ikke mindst for at sikre Danmark en plads som global nøglespiller i at udvikle løsninger på de store udfordringer, som Europa og resten af verden står over for, eksempelvis på klima-, sundheds- og sikkerhedsområdet.

Hidtil har der ikke været et samlet nationalt overblik over offentlige og private test- og demonstrationsfaciliteter. Industriens Fond har derfor støttet Forskningsalliancen – som består af DI, ATV, Dansk Metal og IDA – med knap 1 mio. kr. til at kortlægge testfaciliteterne. Og samle dem på et digitalt kort, som gør det nemt for virksomheder - men også myndigheder, erhvervsfremme aktører m.fl. - at finde netop de testfaciliteter, som de har brug for til udvikling af nye produkter og services. Det digitale værktøj indeholder knap 400 testfaciliteter hos primært universiteter, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, forsyningsselskaber og kommuner.

- Når vores virksomheder skal lave morgendagens løsninger, så skal de også have adgang til det bedste testudstyr og faciliteter. Derfor glæder det mig meget, at der er blevet udviklet et digitalt kort, hvor virksomhederne nemt og hurtigt kan se, hvor de kan teste alt fra nye robotarme til IT-udstyr og kæmpe vindmøller. På den måde får virksomhederne mere tid til kerneforretningen og innovation, så Danmark også i fremtiden vinder det teknologiske kapløb, siger erhvervsminister Simon Kollerup.

- Utilstrækkelig adgang til test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter er et problem for virksomhedernes konkurrenceevne og dermed for Danmark. Vi har rigtig mange mindre virksomheder, som ikke selv har mulighed for at etablere og drive de nødvendige faciliteter til test af for eksempel nye digitale teknologier, energisystemer eller alternative materialer. Derfor er det helt afgørende, at vi nu får en let tilgængelig platform, hvor virksomhederne kan få adgang til opdateret information om tilgængelige test- og udviklingsfaciliteter, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond.

- Når vi har sat os ambitiøse klimamål og skal understøtte digitaliseringen af vores samfund og virksomhederne – til gavn for os alle - så har vi brug for, at erhvervslivet kan afprøve nye ideer og løsninger i praksis. Derfor er det en rigtig god ide med et interaktivt danmarkskort med test- og demonstrationsfaciliteter, som vil gøre det nemmere af finde de eksisterende testfaciliteter, men også finde ud af hvor vi mangler nye demonstrationsanlæg, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør DI.

- Vi er supergode til at forske i Danmark, men det omsættes i for ringe grad i konkret innovation og ekspert af højteknologi. Vores klare håb er, at det her overblik også vil betyde nemmere adgang til testfaciliteter og dermed kortere vej fra at gøre gode idéer til virkelighed for danske virksomheder, siger Thomas Damkjær Petersen, formand Ingeniørforeningen, IDA.

- Vi er et lille land i international konkurrence. Og vi kæmper om at udvikle og producere en række nye teknologier først. Hvis det skal lykkedes, og vi skal sikre, at det også medfører danske arbejdspladser, så er det nødvendigt, at vi stiller al den viden og de ressourcer vi har til rådighed offentligt frem. Det vil det nye digitale kort bidrage til, siger Claus Jensen, formand Dansk Metal.

- Test- og demonstrationsfaciliteter er en central del af Danmarks videninfrastruktur. Faciliteterne er ofte helt afgørende for at danske virksomheders forsknings- og udviklingsaktiviteter bliver til kommercielle produkter. Det nye digitale værktøj vil bidrage til overblik og lettere adgang til relevante test- og demonstrationsfaciliteter. Samtidig giver det digitale værktøj os nogle helt nye muligheder for at indsamle data om udbud og efterspørgsel indenfor test- og demonstrationsfaciliteter. Det er Forskningsalliancens ambition, at vi skal bruge den data til at diskutere den overordnede sammenhængskraft af vores test- og demonstrationsfaciliteter og lave en national strategi for området, siger Lia Leffland, akademidirektør, ATV.

Det digitale kort kan tilgås på: virksomhedsguiden.dk/testfaciliteter

1/4 2022
  • Tablet til brug i de mest krævende målemiljøer

    Tablet til brug i de mest krævende målemiljøer

    t-og-m ›Med sigte på systemintegratorer og leverandører af skræddersyede løsninger, tilbyder det tyske firma Aaronia nu en ny ekstrem robust tablet-platform (in english).
  • Ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark

    Ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark

    t-og-m ›David Adgill Larsen er udnævnt til ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark A/S. Her afløser han Niels Frandsen, der har ledet firmaet i mere end 36 år.
  • EKTOS TRS holder 'åbnet hus' i testlaboratoriet i Struer

    EKTOS TRS holder 'åbnet hus' i testlaboratoriet i Struer

    t-og-m ›Med fokus på præ-compliance EMC test afholder EKTOS på firmaets TRS-laboratorium i Struer den 3. september en ny TRS Open Lab session.
  • Ny generation af split core strømsensorer

    Ny generation af split core strømsensorer

    sensorer ›Til brug i pladsbegrænsede applikationer - som f.eks. i forbindelse med in-vehicle xEV testopgaver - lancerer Yokogawa ny generation af split core strømsensorer (in english).
  • FR3 testbed til 6G-forskning

    FR3 testbed til 6G-forskning

    t-og-m ›Korea Testing & Research Institute opbygger 6G-testbed omkring Anritsu' MT8000A, der understøtter FR3 frekvensområdet, som forventes brugt i fremtidige 6G-systemer (in english).
  • Rohde & Schwarz samler aktiviteter

    Rohde & Schwarz samler aktiviteter

    t-og-m ›LANCOM Systems og Rohde & Schwarz Cybersecurity fusionerer og vil i fremtiden operere som Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (in english).
  • XJTAG understøtter nu FTDI

    XJTAG understøtter nu FTDI

    aktive-komponenter-og-embedded-sw ›XJTAG, en førende leverandør af test- og programmeringsløsninger, understøtter nu FTDI's JTAG-controllerhardware i version 4.3 af XJTAG-softwaresuiten (in english).
  • Anritsu strømliner udvikling og evaluering af 5 RedCap løsninger

    Anritsu strømliner udvikling og evaluering af 5 RedCap løsninger

    t-og-m ›Anritsu annoncerer, at firmaets udvidede SmartStudio NR (SSNR) og SmartStudio NR IP Performance (SSIP) softwareløsninger nu inkluderer support af 5G RedCap devicetest (in english).