Fleksibelt testinterface med høj kontakt-tæthed til end-of-line test

Fleksibelt testinterface med høj kontakt-tæthed til end-of-line test

ODU udvider sin velkendte Black-Line portefølje med en kompakt og omkostningseffektiv løsning til end-of-line test.

Den nye ODU-MAC Black-Line Compact Class dækker ovet et modulært Mass Interconnect-system, som er udviklet til applikationer, der kræver maksimal fleksibilitet, høj kontakt-tæthed og pålidelighed på begrænset plads.

Black-Line interfacet byder på mange forskellige overførsler. Sammenligning herunder af de forskellige Black-Line modeller går dog udelukkende på antallet af signalpunkter: 

Med op til 4.608 signalpunkter byder den største ODU-MAC Black-Line model 'Advanced Class' på en højtydende løsning til end-of-line test. Men for at tilgodese kunder med et langt mindre behov har ODU udviklet 'Compact Class' modellen for op til 1.536 signalpunkter.

Den nye Compact Class kan bestykkes med ODU-MAC Blue-Line-moduler til overførsel af fx signaler, strøm, højstrøm, højspænding, HF-signaler (coax), trykluft, væsker, data og/eller fiberoptik. Den tilbyder dermed en universel platform til mange testkrav – fra end-of-line testbænke til validerings- og udviklingsmiljøer.

Kompakt, fleksibel, sikker

Compact Class fylder blot en halv bredde af et klassisk 19-tommer testskab. På 4 højdeenheder er der plads til fire ODU-MAC Blue-Line-rammer med f.eks. fire signalblokke for op til 1.536 signalpunkter. Hvis der skal overføres mange signaler på begrænset plads, er Compact Class et oplagt valg.

Forbindelsesløsningen er særdeles brugervenlig. Den mekaniske kodning forhindrer fejltilslutning, og tilstandsovervågningen via mikrokontakt viser, om dockingen er fuldført. Det gør testprocessen sikker og bekvem.

Én receiver – mange muligheder

Compact Class receiveren kan konfigureres på forskellige måder: Med housing, ITA eller ODU-MAC Rapid konnektor.

Housing muligheden kan bruges som et 'stort stik'. Det robuste aluminiumshus er udstyret med ergonomiske håndtag, som man lukker hele interfacet med på en effektiv og sikker måde. 

Alternativt kan receiveren bruges sammen med en adapter, også kaldet en ITA (Interchangeable Test Adapter).

En tredje mulighed er at anvende fire ODU-MAC Rapid-stik med overførselsmoduler til receiveren. Rapid-serien er designet med et praktisk halvskals-princip, der letter monteringen. Det velkendte spindellåsesystem giver både taktil og akustisk feedback, når stikket er låst korrekt.

Overfører høje strømme

En anden særlig funktion er Powerblocken. Denne har to 16 mm Lamtac Flex-kontakter, som kan overføre op til 600 A pr. Powerblock. Den tilbyder ekstra plads til overførsel af signaler, data, væsker eller trykluft. Dette gør Compact Class til det oplagte valg, når det handler om at overføre højst mulige strømstyrker på mindst mulig installationsplads.

1/12 2025
  • Tablet til brug i de mest krævende målemiljøer

    Tablet til brug i de mest krævende målemiljøer

    t-og-m ›Med sigte på systemintegratorer og leverandører af skræddersyede løsninger, tilbyder det tyske firma Aaronia nu en ny ekstrem robust tablet-platform (in english).
  • Ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark

    Ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark

    t-og-m ›David Adgill Larsen er udnævnt til ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark A/S. Her afløser han Niels Frandsen, der har ledet firmaet i mere end 36 år.
  • EKTOS TRS holder 'åbnet hus' i testlaboratoriet i Struer

    EKTOS TRS holder 'åbnet hus' i testlaboratoriet i Struer

    t-og-m ›Med fokus på præ-compliance EMC test afholder EKTOS på firmaets TRS-laboratorium i Struer den 3. september en ny TRS Open Lab session.
  • Ny generation af split core strømsensorer

    Ny generation af split core strømsensorer

    sensorer ›Til brug i pladsbegrænsede applikationer - som f.eks. i forbindelse med in-vehicle xEV testopgaver - lancerer Yokogawa ny generation af split core strømsensorer (in english).
  • FR3 testbed til 6G-forskning

    FR3 testbed til 6G-forskning

    t-og-m ›Korea Testing & Research Institute opbygger 6G-testbed omkring Anritsu' MT8000A, der understøtter FR3 frekvensområdet, som forventes brugt i fremtidige 6G-systemer (in english).
  • Rohde & Schwarz samler aktiviteter

    Rohde & Schwarz samler aktiviteter

    t-og-m ›LANCOM Systems og Rohde & Schwarz Cybersecurity fusionerer og vil i fremtiden operere som Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (in english).
  • XJTAG understøtter nu FTDI

    XJTAG understøtter nu FTDI

    aktive-komponenter-og-embedded-sw ›XJTAG, en førende leverandør af test- og programmeringsløsninger, understøtter nu FTDI's JTAG-controllerhardware i version 4.3 af XJTAG-softwaresuiten (in english).
  • Anritsu strømliner udvikling og evaluering af 5 RedCap løsninger

    Anritsu strømliner udvikling og evaluering af 5 RedCap løsninger

    t-og-m ›Anritsu annoncerer, at firmaets udvidede SmartStudio NR (SSNR) og SmartStudio NR IP Performance (SSIP) softwareløsninger nu inkluderer support af 5G RedCap devicetest (in english).