93.940 ton elektronikaffald gør danskerne til nogle af Europas største klimasyndere

93.940 ton elektronikaffald gør danskerne til nogle af Europas største klimasyndere

Med det nye CSRD-direktiv, der er trådt i januar 2025, står danske virksomheder over for markante krav til bæredygtighedsrapportering.

Danske virksomheder står i et presfelt mellem ambitiøse bæredygtighedsmål og hårde økonomiske realiteter. Samtidig adskiller Danmark sig negativt på et område: Med 93.940 ton elektronisk affald genereret er vi blandt dem i Europa, der producerer allermest e-affald per indbygger.

En væsentlig del af problemet skyldes de hyppige udskiftninger af it-udstyr – både for at opretholde effektiviteten og for at tiltrække og fastholde talent. Nu peger Lasse Garby, adm. direktør hos 3stepIT, på behovet for gulerod frem for pisk, hvis CSRD-direktivet skal blive en succes og ikke ende som som byrde som GDPR.

Med det nye CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive), der er trådt i kraft for store danske virksomheder i januar 2025, står danske virksomheder over for markante krav til bæredygtighedsrapportering. Ifølge Lasse Garby, administrerende direktør hos 3stepIT, er det nu afgørende, at virksomhederne ser direktivet som en strategisk mulighed frem for en administrativ byrde.

- Det nye CSRD-direktiv markerer et vigtigt skridt mod at gøre grøn og cirkulær IT til en need to have frem for en nice to have. Det er en yderst positiv udvikling, men ikke desto mindre risikerer vi, at direktivet ender med at blive en udfordring for mange danske virksomheder og den offentlige sektor, forklarer Lasse Garby.

Hos 3stepIT har man allerede mærket frustrationen blandt danske virksomheder, der oplever store udfordringer med at leve op til kravene i CSRD. En af de største barrierer er usikkerheden omkring, hvad direktivet egentlig kræver, særligt på IT-området, hvor dataindsamling og rapportering er komplekse processer.

- Især på IT-området mangler der klarhed om hvilke data, der skal rapporteres, og hvordan disse data skal indsamles. Mange efterspørger allerede nu detaljerede data som samlet vægt og CO2-udledning gennem udstyrets livscyklus, men disse oplysninger findes ofte kun som estimater. Det skaber yderligere usikkerhed, unødig frustration og hæmmer indsatsen, siger Lasse Garby.

For at imødekomme disse udfordringer opfordrer 3stepIT til, at myndighederne leverer klare og brugervenlige vejledninger, der kan hjælpe virksomhederne med at planlægge deres indsats og reducere de øgede omkostninger.

Gulerod frem for pisk

Selvom direktivet stiller klare krav til virksomhederne, understreger Lasse Garby vigtigheden af incitamenter for at sikre en succesfuld implementering.

- CSRD kan ikke alene baseres på krav og kontrol. Der er behov for incitamenter, der gør direktivet til en strategisk mulighed frem for en administrativ byrde. Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre til, at vi i Danmark overvejer, om vi skal indføre belønningssystemer som skattefradrag eller offentlig anerkendelse af virksomheder, der går forrest. Det kan være med til at drive reelle forandringer, siger han.

Derfor er der brug for et bedre samarbejde

Hos 3stepIT har man det seneste år arbejdet intensivt med at udvikle rådgivning og løsninger, der kan hjælpe virksomheder med at skabe bedre overblik over deres IT-udstyr og ESG-data. Ifølge Lasse Garby er samarbejde nøglen til at udnytte de bæredygtige potentialer i CSRD.

- CSRD giver os en helt unik mulighed for at skabe reelle forandringer. Det skal vi udnytte. Men for at det kan ske i praksis, kræver det, at vi arbejder sammen – leverandører, virksomheder og myndigheder. Vi har alle et fælles ansvar for at sikre, at lovgivningen bliver en succes, og at den driver bæredygtig udvikling frem for blot at blive endnu et benspænd i erhvervslivets komplekse landskab, afslutter Lasse Garby. 

 

29/1 2025
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).
  • X-FAB bygger nye renrums-faciliteter

    X-FAB bygger nye renrums-faciliteter

    branche-og-teknologi ›X-FAB's kommende Fab4Micro i Erfurt i Tyskland skal etablere et nyt fundament for industriskala produktion af højt integrerede mikrosystemer og fotonik-løsninger (in english).
  • Ektos holder 'Open Lab Event' i Hvidovre

    Ektos holder 'Open Lab Event' i Hvidovre

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Den 22. oktober afholder Ektos et arrangement på firmaets testlaboratorium i Hvidovre, hvor der fokuseres på testkrav til certificerede radiomoduler.
  • Ny sensorteknologi afslører forældede krav til kloakkontrol

    Ny sensorteknologi afslører forældede krav til kloakkontrol

    branche-og-teknologi ›Digitale sensorer kan i dag registrere selv meget små trykfald i kloakledninger, men kravene til kontrol og den måde, kontrollen udføres og dokumenteres på i praksis, udnytter ikke de teknologiske muligheder fuldt ud, vurderer Norva24.
  • Infineon åbner ny back-end produktionsenhed i Thailand

    Infineon åbner ny back-end produktionsenhed i Thailand

    branche-og-teknologi ›Med åbningen af ny back-end produktionsenhed i Thailand, styrker Infineon firmaets globale distributionsnetværk (in english).