Danske virksomheder passerer milepæl for CERN-leverancerArkivfoto: CERN

Danske virksomheder passerer milepæl for CERN-leverancer

Danske virksomheder har i 2024 slået rekord og vundet kontrakter hos CERN for 110 millioner kroner.

For første gang har danske virksomheder hjemtaget flere ordrer fra et af verdens største forskningscentre, CERN, end det danske medlemskab egentlig berettiger til. CERN er verdens største center for partikelforskning, hvor der arbejdes med at løse grundlæggende viden om atomare processer.

- I CERNs indkøbspolitik er der ikke noget krav om, at medlemslandene får ligelig andel i de kommercielle kontrakter, så når danske virksomheder har slået rekord, skyldes det deres evne til at konkurrere internationalt på det krævende big science marked, forklarer centerchef Nikolaj Zangenberg, Teknologisk Institut.

- Succesen viser, at strategisk satsning indenfor Big Science området kan omdanne forskningsinvesteringer til konkrete job og eksport. Vi glæder os til at gentage succesen, når verdens største elektromikroskop, ESS åbner i Sverige i 2028. Her arbejder vi i BigScience.dk på at hjælpe danske virksomheder med at få det optimale ud af adgangen til avancerede forskningsfaciliteter, tilføjer han.

Historisk resultat

Danmark betaler et kontingent for at være medlem af CERN, så danske forskere har adgang til de verdensførende eksperimenter. Men derved har danske virksomheder også mulighed for at byde ind på de avancerede leverancer af teknologi, som CERN har brug for. I 2024 vandt danske virksomheder kontrakter hos CERN for 110 mio kr., som er så højt et beløb, at der har bragt den danske retur-koefficeniet over 1. 

Nikolaj Zangenberg kalder opgørelsen 'historisk'. 

I 2020 var retur-koefficienten på 0.30. Nu er vi på 1.04, hvilket betyder at skatteborgernes investering i CERN nu skaber flere danske arbejdspladser og dansk eksport. Det viser at det målrettede arbejde vi har udført gennem BigSicence.dk faktisk har haft en effekt, og det lover godt for det snarlige arbejde med at danske virksomheder kam få nytte af ESS på den anden side af Øresund, siger Nikolaj Zangenberg. 

Styrke Danmarks position

BigScience.dk er et nationalt initiativ, ledet af Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Det forbinder danske virksomheder med internationale forskningsfaciliteter, hvor der arbejdes med avanceret teknologi og store videnskabelige projekter. Formålet er at styrke Danmarks position på det globale Big Science-marked og sikre, at danske virksomheder får del i de milliardstore kontrakter.

- Siden COVID-19 slap sit tag, har vi i BigScience.dk målrettet arbejdet for at få danske virksomheder mere engageret. CERN har også været fantastiske til fx at stille op i Danmark, at modtage besøg, når vi bad om det, og generelt dele ud af deres tekniske viden. Vi har fx afholdt et vakuumkursus for danske virksomheder på CERN og haft CERN-ansatte til at komme til elektronikmesse i Danmark”, fortæller Nikolaj Zangenberg. 

Større serie enheder

En af de virksomheder, der har udført arbejde for CERN i 2024 er SubC-partner, Esbjerg, der ellers til daglig arbejder for off-shore branchen. Først vandt virksomheden kontrakten på at bygge en prototype på et CO2-køleanlæg - og nu har de vundet opgaven om at bygge en større serie enheder.

- Vi vidste godt, at vi ikke ville tjene det store på prototypen, men det lærte os utrolig meget. Vi havde et godt samarbejde med CERNs tekniske personale, som var gode sparringspartnere. I 2024 vandt vi den store opgave på at levere otte CO2 kølesystemer. Det er en opgave, som styrker vores vidensniveau, og som vi allerede nu bruger til at hjælpe vores kunder på andre markeder, siger Senior Commercial Manager, Jørgen Christoffer Feldberg-Ussler, SubC-partner.

Mekaniske komponenter

En anden virksomhed der i 2024 har set en aktiv indsats bære frugt, er det lille maskinværksted MC Uldal fra Horsens. 

- Vi er gennem de sidste fem år målrettet gået efter at opbygge en relation til CERN både gennem besøg og ved at byde ind på diverse mindre opgaver, som kom direkte fra CERN centralværksted. Her er opgaverne så små, at de ikke skal gennem en tung udbudsproces. Efterhånden har vi dog fået mod på også at byde ind på større opgaver, og i 2024 har vi leveret mekaniske komponenter for en værdi af flere millioner – og det kan godt mærkes i et lille maskinværksted som vores. Vi meldte os ind i BigScience.dk netværket i 2019 og har f.eks. benyttet os af muligheden for at tage på ture til forskellige faciliteter, hvilke har gjort vores vej til markedet nemmere, siger salgschef Kent Nielsen.

Nyt kontor hos ESS i Lund

European Spallation Source (ESS) bygges lige nu i Lund, Sverige, og bliver verdens stærkeste neutronkilde, når den står klar i 2028. Med neutronstråler kan forskere se ind i materialer uden at ødelægge dem – afgørende for udvikling af alt fra bedre batterier til nye medicinske behandlinger.

Danmark har investeret 2 milliarder kroner i ESS og er medejer af faciliteten. Men endnu har danske virksomheder ikke slået igennem med store leverancer.

- Den første indkøbsfase var præget af, at meget udstyr blev leveret direkte fra udenlandske universiteter som del af deres medlemskab. Nu går ESS ind i en ny fase, hvor der er større åbenhed for danske leverandører, forklarer Nikolaj Zangenberg.

BigScience.dk har nu etableret et kontor i Science Village Scandinavia – lige ved siden af ESS-anlægget.

Her har danske virksomheder mulighed for at komme forbi og få hjælp til at lægge en strategi for at udnytte de muligheder for både kontrakter og udvikling, der opstår i kølvandet på en verdensførende facilitet som ESS.      

4/1 2026
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).