Er vi på vej ind i et nyt rumkapløb?Anders Høeg Nissen.

Er vi på vej ind i et nyt rumkapløb?

De geopolitiske magtbalancer ændrer sig voldsomt i disse år. Ifølge Anders Høeg Nissen, der er videnskabsformidler og vært på podcasten RumSnak, sker den radikale forandring også inden for rumfart, forskning og udvikling.

Rumkapløbet handler ikke længere 'kun' om at komme først til Månen - nu slås man også om satellitnetværk, private raketter, militær overvågning, udvinding af metaller fra asteroider og Mars-baser. Og der er flere aktører i spil end nogensinde før.

I flere årtier stod kampen mellem supermagterne USA og Rusland, men nye aktører og nationer melder sig på affyringsramperne rundt omkring på hele kloden.

Indien er et godt eksempel. I 2025 sender de deres første bemandede rumraket op, og det er et stort skridt for et land, der allerede har markeret sig med succesfulde missioner til Månen og Mars.

- Det er en fantastisk milepæl, der viser, hvordan nye nationer kan blande sig i kapløbet og skubbe til magtbalancen i rummet, siger Anders Høeg Nissen.

Men det er ikke kun Indien, der melder sig på banen. Japan, Europa gennem ESA (European Space Agency), og endda mindre nationer som Danmark, arbejder aktivt på at sikre deres positioner i det, der ser ud til at være et multilateralt rumkapløb. Vi ser ikke længere kun to stormagter i dyst.

- Rummet er blevet en arena, hvor geopolitik og teknologisk innovation smelter sammen, understreger Anders Høeg Nissen.

Kina i det multilaterale kapløb

Der er dog især én nation, der for alvor markerer sig i det nye rumkapløb – nemlig Kina, der har overtaget rollen som USAs primære udfordrer i rummet.

Kina har haft en eksplosiv udvikling inden for rumteknologi, og opsender dusinvis af raketter, opererer deres egen rumstation, og har ambitioner om en base på Månen – og meget mere.

Landets satsninger har skabt en dominoeffekt, der presser andre nationer til at investere i rumfart, ikke kun som teknologisk prestigeprojekt, men også som en vigtigt del af den sikkerhedspolitiske strategi. Rummet spiller nu en central rolle i global geopolitik både fra overvågning til kommunikation og strategisk kontrol.

Milliardærernes kapløb

Parallelt med de nationale ambitioner ser vi også en intens konkurrence blandt private aktører. Milliardærer som Elon Musk og Jeff Bezos driver et privat rumkapløb, hvor deres selskaber SpaceX og Blue Origin konstant udfordrer hinanden med nye teknologiske gennembrud og opsendelser. Et nyligt eksempel er opsendelsen af deres 'kæmpe raketter' på næsten samme tid. Det viser, hvordan private investeringer nu spiller en afgørende rolle i rummet – også i forhold til nationale interesser.

Danmarks rolle i rummet

Selvom Danmark ikke sender astronauter afsted, deltager vi aktivt i det globale samarbejde gennem ESA og vores ekspertise inden for satellitteknologi og ruminfrastruktur.

- Danmark har en unik mulighed for at profilere sig i dette globale spil, hvor adgang til rummet og teknologisk innovation bliver nøglen til fremtidens succes, påpeger Anders Høeg Nissen.

Hvad er fremtiden for rumkapløbet?

Vi står ved begyndelsen af en ny æra, hvor rummet ikke kun handler om videnskabelig opdagelse, men også om magtbalance og sikkerhedspolitik. Skal vi kalde det et nyt rumkapløb, eller er det snarere en global rumkonkurrence med flere spillere, der både konkurrerer og samarbejder? Det åbne spørgsmål er, hvordan denne udvikling vil forme vores verden i de kommende år, og hvilken rolle Danmark vil spille i dette globale skifte.

27/1 2025
  • EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    branche-og-teknologi ›GlobalConnect er partner i det nye EU-projekt TRUSTQ, der skal gøre kvantesikker kommunikation praktisk anvendelig i international skala.
  • Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    branche-og-teknologi ›Volvo Cars udvider sit samarbejde med NVIDIA med det mål at gøre automatiseret kørsel endnu mere sikker i fremtidens Volvo-modeller.
  • Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    branche-og-teknologi ›Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden.
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.