EU’s digitale produktpas er ikke en 'showstopper' – men en enestående mulighedFilip Stål er nordisk direktør i den amerikanske softwarekoncern PTC.

EU’s digitale produktpas er ikke en 'showstopper' – men en enestående mulighed

Med det digitale produktpas strammer EU kravene med hensyn til bæredygtighed og transparens. Men produktpasset er også en gylden mulighed for at komme tættere på kunderne og geare forretningen til en mere datastyret fremtid, mener Filip Stål fra PTC.

Af Filip Stål, nordisk direktør, PTC

Mens rigtigt mange virksomheder har næsen begravet i scope 2-beregninger, energiforbrug og CO2-baseline, er det let at glemme, at der lige om hjørnet venter et andet EU-tiltag, som vil få mindst lige så store konsekvenser for europæiske virksomheder som kravet om ESG-rapportering: Nemlig EU’s digitale produktpas.

Passet er en del af EU’s bredere indsats for at fremme en cirkulær økonomi, og det kommer til at stille nogle fundamentalt anderledes krav til, hvordan som både underleverandør og OEM’er arbejder med data og produktdesign.

Batteriproducenterne bliver de første, der kommer til at stifte bekendtskab med det digitale produktpas – øjensynligt i 2027 - men det er bare begyndelsen. Frem mod 2030 kommer det til at ramme alle andre brancher i europæisk industri. Og for nogle virksomheder risikerer det at blive en hård omvæltning, hvis ikke man kommer i gang i tide.

Man står til regnskab for den enkelte komponent

Det digitale produktpas er et element i EU’s Green Deal, der skal gøre Europa til det første CO2-neutrale kontinent i 2050. En vision, der blandt andet er udfordret af, at hver EU-borger genererer 4,8 tons affald om året.

Formålet med passet er i sidste ende at gøre producenten af et givent produkt ansvarlig for at genanvende reservedele og andre materialer, når produktet har udtjent sin levetid. Derfor kommer passet til at følge produktet gennem hele dets levetid og indsamle data om eksempelvis reparationer, reklamationer, udskiftning af reservedele og anden dokumentation.

Dermed kan producenten ikke slippe ansvaret for varen i det øjeblik, varen er solgt videre, da man også som underleverandør står til regnskab for den enkelte komponent.

En sund øvelse for mange

Der er ingen tvivl om, at implementeringen af sådan et pas selvfølgelig kommer med nogle omkostninger. Min påstand er bare, at kommer man som virksomhed i gang i tide, vil gevinsterne klart overstige ulemperne. Og derfor bør man omfavne EU’s digitale produktpas frem for at rynke på næsen.

For det første tvinger det stort set alle virksomheder til at forholde sig til, hvordan deres råvarer bliver sourcet, og hvordan man kan klemme mest mulig værdi ud af sine materialer. Det er utvivlsomt en sund øvelse for mange.

For det andet vil lovgivningen accelerere mange virksomheders digitale omstilling – simpelthen fordi man bliver tvunget til at forholde sig til, hvordan man indsamler, opbevarer og formidler sine digitale produktdata.

For det tredje – og det er i min optik en vigtig pointe, som mange overser – vil passet helt naturligt tvinge industrivirksomheder til i højere grad at designe med cirkularitet for øje. For eksempel ved at designe ens produkter til at holde længere og bedre, gøre det nemmere at fjerne værdifulde materialer, når produktet er udtjent eller anvende mere ressourcevenlige materialer.

Det vil så til gengæld bane vejen for nye forretnings- og indtjeningsmodeller såsom højere indtjening på vedligehold og service samt lavere produktionsomkostninger.

Intet kommer af sig selv

Men intet kommer af sig selv. Og vil man som virksomhed have en sund og konkurrencedygtig forretning på den anden side af 2030, er det vigtigt ikke at stikke hovedet i busken og håbe på det bedste.

Det vil kræve, at man både som OEM’er og underleverandør begynder at designe sine produkter med modularitet og genanvendelse for øje. Eller at man får digitaliseret sine produktdata og sine processer, så man via AI og avancerede simuleringer kan finde de mest optimale designs og produktionsmetoder.

Så derfor: Kom i gang nu. Også selvom du føler, at du har rigeligt at se til med ESG-rapporteringen. For én ting er sikkert: Du får ikke en profitabel forretning på den anden side af 2030 ved at blive ved med at henvise til din 2020-baseline.

12/12 2024
  • EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    branche-og-teknologi ›GlobalConnect er partner i det nye EU-projekt TRUSTQ, der skal gøre kvantesikker kommunikation praktisk anvendelig i international skala.
  • Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    branche-og-teknologi ›Volvo Cars udvider sit samarbejde med NVIDIA med det mål at gøre automatiseret kørsel endnu mere sikker i fremtidens Volvo-modeller.
  • Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    branche-og-teknologi ›Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden.
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.