EU’s digitale produktpas er ikke en 'showstopper' – men en enestående mulighed
Med det digitale produktpas strammer EU kravene med hensyn til bæredygtighed og transparens. Men produktpasset er også en gylden mulighed for at komme tættere på kunderne og geare forretningen til en mere datastyret fremtid, mener Filip Stål fra PTC.
Af Filip Stål, nordisk direktør, PTC
Mens rigtigt mange virksomheder har næsen begravet i scope 2-beregninger, energiforbrug og CO2-baseline, er det let at glemme, at der lige om hjørnet venter et andet EU-tiltag, som vil få mindst lige så store konsekvenser for europæiske virksomheder som kravet om ESG-rapportering: Nemlig EU’s digitale produktpas.
Passet er en del af EU’s bredere indsats for at fremme en cirkulær økonomi, og det kommer til at stille nogle fundamentalt anderledes krav til, hvordan som både underleverandør og OEM’er arbejder med data og produktdesign.
Batteriproducenterne bliver de første, der kommer til at stifte bekendtskab med det digitale produktpas – øjensynligt i 2027 - men det er bare begyndelsen. Frem mod 2030 kommer det til at ramme alle andre brancher i europæisk industri. Og for nogle virksomheder risikerer det at blive en hård omvæltning, hvis ikke man kommer i gang i tide.
Man står til regnskab for den enkelte komponent
Det digitale produktpas er et element i EU’s Green Deal, der skal gøre Europa til det første CO2-neutrale kontinent i 2050. En vision, der blandt andet er udfordret af, at hver EU-borger genererer 4,8 tons affald om året.
Formålet med passet er i sidste ende at gøre producenten af et givent produkt ansvarlig for at genanvende reservedele og andre materialer, når produktet har udtjent sin levetid. Derfor kommer passet til at følge produktet gennem hele dets levetid og indsamle data om eksempelvis reparationer, reklamationer, udskiftning af reservedele og anden dokumentation.
Dermed kan producenten ikke slippe ansvaret for varen i det øjeblik, varen er solgt videre, da man også som underleverandør står til regnskab for den enkelte komponent.
En sund øvelse for mange
Der er ingen tvivl om, at implementeringen af sådan et pas selvfølgelig kommer med nogle omkostninger. Min påstand er bare, at kommer man som virksomhed i gang i tide, vil gevinsterne klart overstige ulemperne. Og derfor bør man omfavne EU’s digitale produktpas frem for at rynke på næsen.
For det første tvinger det stort set alle virksomheder til at forholde sig til, hvordan deres råvarer bliver sourcet, og hvordan man kan klemme mest mulig værdi ud af sine materialer. Det er utvivlsomt en sund øvelse for mange.
For det andet vil lovgivningen accelerere mange virksomheders digitale omstilling – simpelthen fordi man bliver tvunget til at forholde sig til, hvordan man indsamler, opbevarer og formidler sine digitale produktdata.
For det tredje – og det er i min optik en vigtig pointe, som mange overser – vil passet helt naturligt tvinge industrivirksomheder til i højere grad at designe med cirkularitet for øje. For eksempel ved at designe ens produkter til at holde længere og bedre, gøre det nemmere at fjerne værdifulde materialer, når produktet er udtjent eller anvende mere ressourcevenlige materialer.
Det vil så til gengæld bane vejen for nye forretnings- og indtjeningsmodeller såsom højere indtjening på vedligehold og service samt lavere produktionsomkostninger.
Intet kommer af sig selv
Men intet kommer af sig selv. Og vil man som virksomhed have en sund og konkurrencedygtig forretning på den anden side af 2030, er det vigtigt ikke at stikke hovedet i busken og håbe på det bedste.
Det vil kræve, at man både som OEM’er og underleverandør begynder at designe sine produkter med modularitet og genanvendelse for øje. Eller at man får digitaliseret sine produktdata og sine processer, så man via AI og avancerede simuleringer kan finde de mest optimale designs og produktionsmetoder.
Så derfor: Kom i gang nu. Også selvom du føler, at du har rigeligt at se til med ESG-rapporteringen. For én ting er sikkert: Du får ikke en profitabel forretning på den anden side af 2030 ved at blive ved med at henvise til din 2020-baseline.
