Nyt DTU-laboratorium skal være omdrejningspunkt for den grønne omstilling DTU's Climate Challenge Laboratory samler energi- og materialeforskere fra danske og internationale miljøer, for at sætte fart på udviklingen af klimaløsninger i form af nye materialer, der kan omdan

Nyt DTU-laboratorium skal være omdrejningspunkt for den grønne omstilling

En ny forskningsbygning på DTU vil samle energi- og materialeforskere fra danske og internationale miljøer. Målet er at sætte fart på udviklingen af klimaløsninger i form af nye materialer, der kan omdanne og lagre grøn energi.

DTU åbner et 10.000 kvadratmeter stort laboratorie, hvor fysikere, kemikere, energiingeniører og mikrobiologer skal arbejde sammen med forskere fra andre fagdiscipliner samt studerende, virksomheder og andre universiteter i Danmark og udlandet for at finde nye gennembrud i den grønne omstilling.

Laboratoriet får navnet Climate Challenge Laboratory, og DTU's dekan for blandt andet bæredygtighed, talentudvikling og internationale strategiske samarbejde, Christine Nellemann, har store forventninger til den nye facilitet.

- Med Climate Challenge Laboratory har DTU skabt et levende videnskabeligt univers, der kan rumme en betydelig forskningsindsats i nye materialer til Power-to-X-teknologier. Der er et stort behov for nye effektive, holdbare og globalt skalerbare materialer til bæredygtige processer, der kan høste, omdanne og lagre elektrisk energi fra vedvarende energikilder, siger Christine Nellemann.

Forskningen i Climate Challenge Laboratory breder sig over en række fagområder lige fra teoretisk forskning i elektrokatalyse til forskning i nye energimaterialer, der kan anvendes i solceller eller elektrolyseceller, der udnytter elektricitet til at omdanne vandmolekyler til flydende brændstoffer som brint.

Forskningen skal speedes op

Det fælles vilkår for forskerne er, at det i gennemsnit tager ca. 20 år at udvikle nye materialer til den grønne omstilling. Og det er der ikke tid til, hvis verdens lande skal kunne nå at udbygge en ny bæredygtig energiforsyning, der gør det muligt at leve op til FN's målsætning om at reducere CO2 udledningen med 90 procent inden 2040.

- Vi har ikke 20 år. vi har fem, så der skal helt nye metoder og samarbejdsformer i brug som dem vi forsøger at skabe i Climate Challenge Laboratory og i Pioneercenteret, siger Tejs Vegge, der er professor på DTU og som får sin daglige gang i det nye laboratorie.

Tejs Vegge står i spidsen for pionercenteret CAPeX (se faktaboks), som er en af Danmarks største satsninger inden for materialeudvikling til Power-2-X og et af flere centre og laboratorier, der samles i Climate Challenge Laboratory.

- I dag kan vi bruge kunstig intelligens til at se nye mønstre i data og til at lave lynhurtige modeller, der kan bruges til at foreslå materialesammensætninger, som rækker ud over de data, modellerne er bygget op af. Man har ikke tidligere haft hardwaren til at håndtere så store datamængder, og datakraft og modeller, der kan tænke ud af boksen. Det kan man nu, og det gør modellerne i stand til selv at foreslå helt nye materialer, siger Tejs Vegge.

Climate Challenge Laboratory indvies onsdag den 20. november.

Faktaboks om CAPeX

CAPeX - Pioneer Center for Accelerating P2X Materials Discovery, samler førende eksperter og kompetencer fra fem danske universiteter og tre internationale konsortier til udviklingen af en ny kraftfuld materiale-accelerations platform (MAP) til hurtig udvikling af materialer. En MAP kombinerer computersimuleringer, eksperimenter og synteserobotter i et lukket kredsløb blandt andet ved hjælp af kunstig intelligens. Platformen forventes at kunne 5-10 doble tempoet i udviklingen af nye materialer.

Centeret er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond, Novo. Nordisk Fonden, Villum fonden, Carlsbergfondet, Lundbeckfonden og Uddannelses- og Forskningsministeriet, og drives i et samarbejde mellem DTU og Aalborg Universitet.

18/11 2024
  • EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    branche-og-teknologi ›GlobalConnect er partner i det nye EU-projekt TRUSTQ, der skal gøre kvantesikker kommunikation praktisk anvendelig i international skala.
  • Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    branche-og-teknologi ›Volvo Cars udvider sit samarbejde med NVIDIA med det mål at gøre automatiseret kørsel endnu mere sikker i fremtidens Volvo-modeller.
  • Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    branche-og-teknologi ›Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden.
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.