Ohmsk opvarmning kan blive en gamechanger i fødevareindustrien

Ohmsk opvarmning kan blive en gamechanger i fødevareindustrien

Ohmsk opvarmning kan få stor betydning i fødevareindustrien, når det gælder om at nedsætte energiforbruget. Innovationsfonden investerer i udvikling af teknologien, som indtil nu kun er brugt til opvarmning af supper og andre flydende fødevarer.

I stedet for at koge en kødpølse i et dampskab i timevis, kan den blive klar på få minutter ved, at man sætter direkte strøm til den. Ohmsk opvarmning sparer fødevareproducenter store mængder energi, både ved at gøre opvarmningstiden markant kortere, men også fordi den direkte opvarmning indefra i produktet, i sig selv er mere energieffektivt.

Danmark fremstiller store mænger foder og fødevarer, som kræver anseelige mængder energi, at koge. Og det er ikke kun pålæg og anden menneskeføde. Eksempelvis varmer industrien årligt over 800.000 ton fisk op for at producere fiskemel, som bl.a. bruges til foder til Danmarks hus- og kæledyr.

Med energikrisen i 2022, blev det tydeligt, hvad afhængighed af energi fra fjerne egne kan betyde for både pris og forsyningssikkerhed. Hertil kommer, at ambitiøse politiske målsætninger og krav til grøn omstilling, også peger på lavere energiforbrug og øget elektrificering.

Høj virkningsgrad


Her er ohmsk opvarmning en del af løsningen. Teknologien har en virkningsgrad (energieffektivitet), der kan være op mod det dobbelte af konventionel dampkogning baseret på afbrænding af fossiler.

Selvom ohmsk opvarmningsteknologi har været på markedet i årtier, har det kun været brugt til flydende fødevarer, hvor man let kan tilføre varme, og via omrøring sikre en ensartet temperatur.

- Det er en langt større udfordring at sætte strøm til faste fødevarer, uden at der opstår lommer af underopvarmet materiale. Det er dog demonstreret, at det kan lade sig gøre i forsøgsopstillinger, og projektets ambition er at konstruere en proces, så det er muligt at skalere op, og sikre at også store mængder kan opnå en tilstrækkelig og ensartet varmebehandling. Dette er helt afgørende for fødevaresikkerheden og produktkvaliteten, siger projektlederen, seniorkonsulent Christian Vestergaard, Teknologisk Institut.

I projektet arbejdes der med kødprodukter, fødevarer af fermenteret planteprotein (fermentater), slagteri sidestrømme til petfood og foder samt industrifisk til fiskemel.

Bæredygtighed analyseres


- Projektet skal vise at ohmsk opvarmning kan anvendes til disse produkter, og gennem kemiske, mikrobiologiske, og forbrugerundersøgelser desuden demonstrere at næringsindhold, kvalitet og fødevaresikkerhed er på linje med eller bedre end traditionelle processer. Samtidig skal metodens bæredygtighedsfordele eftervises i detaljerede livscyklusanalyser, siger Christian Vestergaard.

Teknologisk Institut står for projektledelse, indledende test af råvarer og afprøvning af den ohmske kogeteknologi hos de deltagende industripartnere FF Skagen, DAKA A/S, Danish Crown og Fermentation Experts, samt organisering af forbrugertests.

Alflow Scandinavia A/S bidrager med udstyr samt ekspertise og erfaring i ohmsk opvarmningsteknologi. På DTU Food analyseres alle produkter for eventuelle forskelle i næringsstoffer, mens DTU Sustain udfører en omfattende analyse af produkternes livscyklusanalyse (LCA).

8/6 2023
  • HiFi Klubben: God lyd er tilbage i stuerne

    HiFi Klubben: God lyd er tilbage i stuerne

    branche-og-teknologi ›Markedet for forbrugerelektronik har været præget af prispres og hurtige onlinekøb. Nu oplever HiFi Klubben, at flere kunder søger kvalitet, rådgivning og produkter, der kan gøre musik, film, gaming og serier til en bedre oplevelse.
  • Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation

    Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation

    branche-og-teknologi ›UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt.
  • Danfoss ser stort potentiale i 3D-print

    Danfoss ser stort potentiale i 3D-print

    branche-og-teknologi ›Danfoss har mange aktiviteter inden for 3D print, og firmaet deltager med flere lærlinge i DM i 3D-print, som afvikles i forbindelse med FoodTech messen i MCH Messecenter Herning i oktober måned.
  • Hvorfor er der elektronik i sejlbåde?

    Hvorfor er der elektronik i sejlbåde?

    branche-og-teknologi ›Mouser leverer elektronikkomponenter til La Roche-Posay Racing Team og har sammen med TE Connectivity udarbejdet en eBook, der beskriver de avancerede systemer, der er integreret i den race-optimerede sejlbåd (in english).
  • EnSilica åbner nyt chipdesigncenter i Italien

    EnSilica åbner nyt chipdesigncenter i Italien

    aktive-komponenter-og-embedded-sw ›Med fokus på rum- og kommunikationschip etablerer ASIC-specialisten EnSilica nyt designcenter i Milano i Italien (in english).
  • Automatik 2026 åbnet med fokus på mennesker og teknologi

    Automatik 2026 åbnet med fokus på mennesker og teknologi

    branche-og-teknologi ›Det personlige møde og automation som drivkraft for dansk industri var i centrum, da Automatik 2026 tirsdag åbnede i Brøndby Hallen. Her blev også årets DIRA Automatiseringspris uddelt.
  • Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvantechips

    Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvantechips

    branche-og-teknologi ›Det avancerede kvanteanlæg vil styrke Europas evne til at udvikle, fremstille og opskalere næste generation af kvantechips og dermed bidrage til at positionere kontinentet som globalt førende inden for kvanteteknologi.
  • Dansk iværksætter tester mobil infrastruktur i stratosfæren

    Dansk iværksætter tester mobil infrastruktur i stratosfæren

    branche-og-teknologi ›Sceye, grundlagt af den danske iværksætter Mikkel Vestergaard Frandsen, har gennemført en foreløbig 15.000 km. stratosfærisk flyvning, der demonstrerer, hvordan mobil forbindelse og fremtidig digital infrastruktur kan leveres fra stratosfæren.