Træning i cybersikkerhed åbner nye døre for ledige
Når ledige og neurodivergente opkvalificeres med målrettede kurser i cybersikkerhed, kommer mange af dem job.
Danske virksomheder og myndigheder skriger på kvalificeret arbejdskraft, der kan beskytte den kritiske infrastruktur mod den stigende trussel fra cyberangreb.
Men det billede kan så småt begynde at ændre sig i takt med, at oversete grupper på arbejdsmarkedet bliver uddannet til at håndtere sikkerhedstrusler.
I hvert fald viser de første erfaringer fra et målrettet kursusforløb i cybersikkerhed så lovende resultater med at åbne døre til arbejdsmarkedet, at det giver håb om at kunne hæve sikkerhedsniveauet i flere hundrede virksomheder.
Projektet, som er døbt 'Fast track til kompetencer i cybersikkerhed', drives af Ingeniørforeningen IDA i samarbejde med en række partnere.
Kurserne kører i fire spor, som henvender sig til neurodivergente, ledige akademikere, migrantkvinder samt ansatte i små og mellemstore virksomheder. Deltagerne bliver på relativt kort tid opkvalificeret til at håndtere grundlæggende it-sikkerhed via særligt tilpassede kurser.
- Der er akut behov for at ruste vores samfund og virksomheder mod cyberangreb. Svaret på lang sigt er at oprette flere uddannelsespladser, men på den korte bane skal vi finde gode og effektive løsninger. Dette projekt viser, at der er masser af skjult talent, som hurtigt kan bygges op med de rette kompetencer, siger Laura Klitgaard, der er formand for IDA.
I alt kommer 370 deltagere igennem kurserne i løbet af to år, og selv om projektet stadig er i en indledende fase, peger pilen i den rigtige retning.
Således er 80 procent af de neurodivergente, der har taget kurset, efterfølgende kommet i job. Det samme gælder for halvdelen af de 30 ledige akademikere, som har gennemført uddannelsesforløbet.
En IDA-undersøgelse blandt 1.500 ingeniører, som arbejder med kritisk infrastruktur, viste i december 2024, at Danmarks evne til at modstå hackerangreb og sabotage kun vurderes som middelmådig på områder som elforsyning, it-systemer i sundhedsvæsenet, elektroniske betalingsløsninger og telekommunikation.
”Vi mærker det jo med det samme, når kritiske it-systemer i samfundet ikke fungerer på grund af nedbrud eller hackerangreb. Det gælder om at gøre vores samfund mere modstandsdygtigt i en tid, hvor cyberangreb er blevet hverdagskost, og hvor hybridkrige mod både digitale og fysiske mål bliver mere udbredt”, siger Laura Klitgaard.
Kurserne i cybersikkerhed er bygget op af moduler af to-fire måneders varighed, og hvert forløb er skræddersyet til målgruppen.
Deltagerne opnår blandt andet tekniske færdigheder i forhold til cybersikkerhed og lærer at identificere kritiske sårbarheder. Samtidig trænes de i at tænke og handle som en hacker, så de kan opdage svagheder i virksomhedens it-systemer.
En af de deltagere, der har fulgt kurset for ledige akademikere, er Emilie Lykkegaard. Hun er uddannet arkitekt, men har nu har fået arbejde i Deloitte som konsulent i cybersikkerhed.
- Forløbet gav mig et stærkt fundament, som jeg bruger hver dag. Både når det gælder de tekniske færdigheder og risikostyring, men også hele det rammeværk, der er rundt om lovgivningen. Jeg har fået en kæmpe passion for cybersikkerhed, siger Emilie Lykkegaard.
Kursusforløbet er støttet af Industriens Fond og løber i 2024 og 2025.
